Danske Skoleelevers nytårstale: Har I glemt, hvem skolen er til for?

Et år i skolepolitikken er gået, og vi står et helt andet sted for skolerne i slutningen af 2023 end vi gjorde i 2022. Én af de helt store begivenheder fra 2023, der helt sikkert satte et præg på debatten om folkeskolen, er regeringens folkeskoleudspil.

Udspillet er blevet diskuteret, rost og kritiseret. For os elever bringer udspillet både grin og gråd. Og nu ser vi ind i en tid, hvor vi skal finde ud af, hvordan udspillet skal udmøntes.

Samtidig står skolen ikke stille, så mens vi løser skolen nuværende udfordringer, opstår der nye udfordringer, vi skal se i øjnene.

Jeg er ikke nogen spåkone, så jeg kan ikke forudsige præcist, hvordan skolen bliver forandret – men kan jeg tør med sikkerhed spå, at eleverne vil møde en anden skole i fremtiden.

Én af de ting jeg tror, vil forandre skolen, er de nye læreplaner. Nye læreplaner bliver afgørende for undervisningen, og den måde vi elever bliver evalueret på.

Læreplanerne er fundamentet for den undervisning vi modtager, og jeg er spændt på om færre regler, krav og forventninger, vil skabe mere motiverende og spændende undervisning for os elever.

Jeg håber i hvert fald, at nye læreplaner også tør mene noget. Vi må godt kræve inddragelse og variation. Vi må godt sætte en standard, skolerne skal leve op til.

Lærerplanerne er nemlig noget af det mest konkrete og virkelighedsnære, vi lige nu diskuterer politisk.

Derfor vil vi som elever i hvert fald gøre vores for, at motiverende undervisning ikke glemmes, når der skal skabes nye læreplaner. Det er jo trods alt os og vores skolegang, de skabes for.

Vi vil høres

Dette bringer mig videre til noget, der nok nærmere er et ønske for 2024, mere end en spådom: Mere og bedre inddragelse af eleverne.

Skal det nye folkeskoleudspil implementeres konstruktivt, så skal den almene elev høres og få ejerskab

Laura Drachmann Poulsen
Formand, Danske Skoleelever

Det er skønt, at vi har snakket meget om inddragelse, og at vi elever er blevet inviteret med til så meget – selvfølgelig hurra for det – men vi skal også høres.

For nogle gange virker det stadig til, at det kan blive glemt, hvem det er, skolen skabes for: os elever.

Et tydeligt personligt højdepunkt for mig som formand for Danske Skoleelever var, da statsminister, Mette Frederiksen (S), afholdte et topmøde om folkeskolen på Peder Lykke Skolen på Amager, hvor jeg var inviteret til at holde tale.

Det var stort, og det fastslog, at man ikke kan lave politik på folkeskoleområdet uden os elever.

Men tilbage til ønsket; for selvom at det var stort og en ære at holde tale for regeringstoppen, sidder Mette Frederiksen ikke ude i det enkelte klasselokale og træffer beslutninger.

For mange elever er klasselæreren vigtigere i hverdagen end statsministeren. Spørgsmålet: “hvordan det er at gå i skole?” fra den almindelige lærer til den almindelige elev er kernen af mit ønske.

For skal det nye folkeskoleudspil implementeres konstruktivt, så skal den almene elev høres og få ejerskab.

Det er ifølge mig et tydeligt succeskriterie for udviklingen af folkeskolen, som, jeg håber, bliver taget i betragtning, når der laves politik i fremtiden.

Sådan lykkes vores idéer

Alligevel vil jeg også gerne give lidt ros. Jeg har engang hørt fra min lærer, at det var vigtigt med både lidt ris og ros.

Et andet mere personligt højdepunkt var nemlig, da der for første gang i fire år blev afholdt Sorø-mødet, hvor der også unikt for denne gang blev inviteret flere elever.

Jeg var nyvalgt formand, og dét, at flere almene elever gav deres bud på den gode skoledag til politikere og andre aktører, var ret vildt og fedt.

Det bringer mig også til endnu et ønske for 2024, trods at julens ønsketid godt nok er slut.

For jeg tror, at hvis vi elever blev hørt, og tanken om, at vi ikke kan komme med konkrete forslag, blev smidt væk som en præcedens, så ville mange idéer til, hvordan skolen skal formes, lykkes fra start.