Beskæmmende pisa-resultater understreger nødvendigheden af at gentænke folkeskolen

For mig at se har folkeskolen to centrale opgaver. Dels at blive ved med at være et attraktivt tilvalg for den brede befolkning, i takt med at flere og flere får økonomisk og praktisk mulighed for at vælge en privatskole. Og dels at løfte de elever, der ikke ellers ville klare sig godt.

I mine øjne bør vi ikke være tilfredse med det, vi får ud af folkeskolen i dag. Pisa har givet os et fælles og meget trist udgangspunkt for at forholde os til, om det lykkedes. Vi kender nu patientens tilstand og symptomer, men ikke nødvendigvis diagnose. 

Nu handler det om at blive skarpere på årsagen.

Pisa har givet os et fælles og meget trist udgangspunkt for at forholde os til, om det lykkedes. Vi kender nu patientens tilstand og symptomer, men ikke nødvendigvis diagnose

Kasper Munk Rasmussen

Nogle peger på corona. Her kan vi se, at de svenske tal er faldet i samme takt som vores, på trods af at der ikke har været en tilsvarende nedlukning med læring-på-distancen. Andre peger på, at færre prøver vil være løsningen. Men det vil bare være med til at skjule problemet frem for at løse det.

En del stemmer i debatten peger på, at tilstedeværelsen af skærme modvirker læringen og øger koncentrationsvanskeligheder blandt eleverne. Det vil også forklare det fald, vi har set i mange OECD-lande på samme tid.

Personligt tror jeg denne teori har meget for sig, og det råber til himlen, at vi ikke i forvejen har igangsat flere indsatser med skærmfri-skoler for at få erfaringer med, hvilken betydningen det kunne have.

Generelt set er vi for dårlige til at samle op og evaluere på vores skoleundervisning. Der burde være langt mere systematisk evaluering af betydningen af forskellige indsatser. Eksempelvis hvad der kan løfte niveauet i matematik eller læsning – eller for elevernes trivsel.

Af respekt for vores lærere og for den komplekse hverdag i folkeskolen er det vigtigt, at vi ikke agerer ud fra mavefornemmelser, selvom det er fristende en situation, hvor tallene er så tydelige.

Det er ikke den enkelte lærer eller skoles skyld. Men der kan være noget i den nuværende grundstruktur i folkeskolen, der spænder ben for, at vi kan favne alle elever.

Skolen er på én gang meget forskelligartet, men desværre også meget ”one-size-fits-all”. Og løsningen er ikke i sig selv flere timer. Det spor har vi prøvet, og finnerne opnår væsentligt bedre resultater med færre timer.

Her tyder erfaringerne med et praktisk-rettet spor i 8. og 9. klasse på, at det kan være en del af løsningen.

Konkret har eleverne en reduceret fagrække, hvilket gør det muligt for dem at fokusere på at opnå de essentielle kompetencer i dansk og matematik. Og samtidig er eleverne i én til to dage om ugen enten i en virksomhed eller på en anden uddannelsesinstitution, typisk en erhvervsskole eller en FGU-skole.

Det skaber tilsyneladende resultater både fagligt og i forhold til trivsel og fremmøde.

Allerede nu bør vi ud fra frikommune-tilgangen give kommunerne mulighed for at udbyde junior-mesterlære i samarbejde med lokale virksomheder

Kasper Munk Rasmussen

Samtidig giver den praktiske tilgang en ny arena, hvor eleverne kan komme ud af deres vante rolle og få succesoplevelser, som kan give dem ny gejst og selvtillid i forhold til at lykkes med matematik og læsning. Også fordi opgaverne i disse fag vinkles i en mere anvendelsesorienteret retning.

Og det er grundlæggende dét, der ligger i regeringens forslag om juniormesterlære. Derfor er en del af løsningen på folkeskolen i mine øjne, at der bliver en mulighed for dem, som lærer mere praktisk – og dem, der tidligt ved, at de har en interesse for erhvervsuddannelserne. 

Umiddelbart er potentialet mindst ti procent af de nuværende elever i folkeskolen og måske en del flere, når det først bliver en synlig mulighed landet over. 

Allerede nu bør vi ud fra frikommune-tilgangen give kommunerne mulighed for at udbyde junior-mesterlære i samarbejde med lokale virksomheder. Det kan ikke vente.

Og så er der brug for en grundig og samlet analyse af folkeskolens udfordringer og løsninger ud fra dansk og international forskning.

Det vigtigste er nu, at man på baggrund af den viden, vi har om, hvad der virker, får handlet konkret på udfordringerne. Det må ikke trække ud i årevis.

Det er en stor og vigtig opgave, der ligger på børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) bord. Måske den største.