Debat

Uddannelsesforskere: Erfaring fra Hjørring viser, at juniormesterlære er dilemmafyldt

I Hjørring kan vi se indikationer på, at juniormesterlære har potentiale. Der er dog et genstridigt hår i suppen – nemlig folkeskolens afgangsprøve og elevernes videre uddannelsesvej, skriver Nanna Ramsing Enemark, Christian Ydesen og Lea Høxbroe Højberg.

Der er lagt op til en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære. Som uddannelsesforskere mener vi dog, at denne løsning kan blive en hæmsko for eleverne, skriver Nanna Ramsing Enemark, Christian Ydesen og Lea Høxbroe Højberg.
Der er lagt op til en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære. Som uddannelsesforskere mener vi dog, at denne løsning kan blive en hæmsko for eleverne, skriver Nanna Ramsing Enemark, Christian Ydesen og Lea Høxbroe Højberg.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Over de seneste måneder – og med stigende intensitet - er en reform af folkeskolen blevet politisk højaktuel.

I regeringens udspil fra oktober Forberedt på fremtiden 2 ses grundstenene til en sådan reform fremlagt. Et fokusområde er en mere praktisk udskoling, som skal sikre at færre elever hægtes af.

Derfor forslår regeringen blandt andet at give udskolingselever mulighed for at deltage i juniormesterlære.

Som Reformkommissionen allerede var opmærksom på i Nye reformveje 3 har Hjørring Kommune en Ungestrategi, som afspejler dette centrale forslag om juniormesterlære i regeringsudspillet.

I Hjørring Kommune kaldes det den længerevarende praktik. Selvom der er mange positive erfaringer at hente fra Hjørring Kommunes indsats om længerevarende praktik, er det i regeringens videre arbejde essentielt, at der skeles til de erfaringer, Hjørring Kommune har oparbejdet.

Mens der er værdifuldt potentiale i tiltaget, kan der nemlig også anes hår i suppen.

Tiltrængt afbræk

Vores evaluering peger allerede nu på, at eleverne er glade for muligheden for at komme i længerevarende praktik

Nanna Ramsing Enemark, Christian Ydesen og Lea Høxbroe Højberg

Hjørring Kommune vedtog i 2019 en ny ungestrategi, Ungegarantien, som garanterer kommunens unge hjælp til at finde deres ’positive destination’ i livet. Strategien kom sig af en lokal bekymring over andelen af unge, som stod udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet i Nordjylland.

Gennem et koordineret samarbejde mellem kommunens skoler, forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder er formålet med strategien, at der tages ansvar for den enkelte elevs videre veje efter folkeskolen, og at flere unge dermed får fodfæste på uddannelser og arbejdsmarkedet.

Dette sker blandt andet ved at tilbyde udvalgte unge en længerevarende praktik.

Udskolingselever i Hjørring Kommune har mulighed for længerevarende praktikker som afbræk fra skolen, hvad end det drejer sig om et behov for en ny start, skoletræthed, eller behov for afklaring omkring fremtidig uddannelse.

Praktikken kan være af varierende omfang, for eksempel en enkelt eftermiddag om ugen eller to faste dage. Elevens praktik tilpasses individuelt og kan for eksempel foregå i børnehaver, hos automekanikere eller i detailhandlen.

Læs også

I de tre skoleår mellem 2020 og 2023 var der sammenlagt 428 længerevarende praktikforløb.  

I Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet har vi siden 2020 fulgt Ungegarantien gennem evaluering og forskning, hvor vi har fulgt de unge og fagprofessionelle i og omkring Hjørring Kommunes folkeskoler.

Vores evaluering peger allerede nu på, at eleverne er glade for muligheden for at komme i længerevarende praktik. Det giver et ofte tiltrængt afbræk til eleverne, ligesom fagprofessionelle i skolen beretter om et godt samarbejde og succesoplevelser for de unge.

Nuværende løsning kan blive en hæmsko

Det er uheldigt, hvis juniormesterlære bliver et redskab til at træde ud i verden på ulige fod med sine klassekammerater

Nanna Ramsing Enemark, Christian Ydesen og Lea Høxbroe Højberg

Selvom vi dermed har de første spæde indikationer af, at praktikken har positive potentialer for den enkelte, skolen og samfundet som helhed, er der dog et genstridigt hår i suppen, nemlig folkeskolens afgangsprøve og elevernes videre uddannelsesvej.

Eleverne, uagtet om de er i længerevarende praktik, skal rustes godt til afgangsprøven i 9. klasse, da både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser som minimum kræver beståede karakterer for fagene dansk og matematik.

Erfaringerne fra Hjørring viser, at lærere og elever dermed står i et dilemma mellem den ofte kærkomne praktik og det dertilhørende fravær fra skolen herunder i de fag, som eleverne skal være forberedte på at gå til prøve i.

I regeringens udspil lægges der op til en særskilt afgangsprøve for elever i såkaldt juniormesterlære, som en løsning på dilemmaet mellem mere praktik og forberedelse til folkeskolens afgangsprøve. Som uddannelsesforskere mener vi dog, at denne løsning kan blive en hæmsko for eleverne.

En sådan løsning er med til at fastlåse deres muligheder, hvis den særlige afgangsprøve betyder, at elever ikke kan vælge andre ungdomsuddannelser end erhvervsuddannelser.

Læs også

Det ene er ikke bedre end det andet, men som samfund skylder vi vores unge at give dem lige uddannelseschancer.

Formålet med en mere praktisk udskoling i Forberedt til fremtiden 2, er "at eleverne træder ud i verden med en rygsæk fyldt med viden og motivation til at lære mere".

Det er imidlertid uheldigt, hvis den foreslåede juniormesterlære bliver et redskab til at træde ud i verden på ulige fod med sine klassekammerater.

Vi opfordrer derfor til, at der tænkes i løsninger, hvor alle elever i folkeskolen – særligt de som trænger til et afbræk fra skolen – kan få gavn af længerevarende praktik (eller juniormesterlære), uden at deres muligheder for andre veje sættes over styr.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00