Endelig overgiver statsministeren sig på mesterlæren

Hvorfor dog ikke bruge mesterlæremodellen endnu flere steder, især i den offentlige sektor, hvor der er rekrutteringsproblemer?

Ofte er det akademiker- og uddannelsessnobberi – og rent fagidioti – der stiller sig i vejen. Samt fagforeningernes ønske om at være eksklusive og undgå at blive overrendt.

For nogle lærergrupper er det provokerende, at man også kan lære uden at blive undervist, eksempelvis når man arbejder med virkelighedens udfordringer. Dertil kommer, at begge arbejdsmarkedets parter gerne vil slippe for de helt unge og holde dem på offentlige uddannelsesinstitutioner (på statens regning).

Men der kommer jo alligevel et tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende første gang skal konfronteres med virkeligheden. Det tidspunkt kan lige så godt ligge tidligt i uddannelsen, så de uegnede ikke får for stort et nederlag.

Det er ikke ringeagt for et fag, når man foreslår mesterlære. Det er tværtimod udtryk for respekt

Bertel Haarder

Det er ikke ringeagt for et fag, når man foreslår mesterlære. Det er tværtimod udtryk for respekt for faget og dets udviklende og opdragende funktion. 

Statsministerens forslag om mesterlære passer fint med hendes tidligere forslag om løn i stedet for SU under sosu-uddannelsen, også for under 25-årige, for at tiltrække flere ansøgere til et fag med katastrofal nedgang i ansøgertallet.

Så mangler der bare, at sosu-uddannelsen bliver en naturlig del af erhvervsuddannelserne og indgår i de campus’er for ungdomsuddannelser, der breder sig over landet. Det vil også give bedre kønsblanding – og bedre fester!

Lad os over en bred front få bedre vekselvirkning mellem teori og praksis, som vi kender det fra erhvervsuddannelserne. Det kræver, at aftagerne, arbejdsgivere og personalechefer, får øjnene op for de store fordele i form af mere praksisnær uddannelse og flere ansøgere.

Og det kræver, at fagforeningerne opgiver tidligere tiders forestillinger om, at lærlinge bliver sat til rutinearbejde og skal hente øl til svendene.