Penge kan ikke redde erhvervsuddannelserne

Regeringen vil afsætte flere penge til erhvervsuddannelserne, men det er ikke nok til at få flere til at gennemføre. Der er behov for ændringer i selve strukturen, skriver Lars Kunov.

Der tales meget om nyt udstyr, bedre fysiske rammer og opkvalificering af lærerne på erhvervsuddannelserne, men der skal mere til for at få de unge til at gennemføre. Uddannelserne skal gøres langt mere attraktive, skriver Lars Kunov. <br><br> — Der tales meget om nyt udstyr, bedre fysiske rammer og opkvalificering af lærerne på erhvervsuddannelserne, men der skal mere til for at få de unge til at gennemføre. Uddannelserne skal gøres langt mere attraktive, skriver Lars Kunov.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jublen vil ingen ende tage, da regeringen meddelte, at den frem mod 2030 vil afsætte 900 millioner årligt til erhvervsuddannelserne. Startende med 300 millioner kroner i 2024 og gradvist stigende til de 900 millioner kroner årligt i 2029. Hertil skal lægges de penge som er afsat til klimaerhvervsskoler, og som ikke er udmøntet.

Alt i alt et pænt økonomisk løft, hvis pengene altså kommer i spil. Vi har stadig til gode at se, hvordan de skal bruges.

Den nuværende vej gennem erhvervsuddannelserne, hvor man skifter hold efter 20 uger og efter yderligere 20 uger står ude i virksomheden som lærling, opleves for rigtig mange ikke som et attraktivt valg
Lars Kunov
Rådgiver, KunovConsult

Desværre gør penge det ikke alene. Der tales meget om nyt udstyr, bedre fysiske rammer og opkvalificering af lærerne. Det skader aldrig at øge kvaliteten, men skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, så slipper man ikke for også at ændre på strukturen.

Den nuværende vej gennem erhvervsuddannelserne, hvor man skifter hold efter 20 uger og efter yderligere 20 uger står ude i virksomheden som lærling, opleves for rigtig mange ikke som et attraktivt valg. Det viser søgningen, og det viser frafaldet.

På erhvervsuddannelserne skal der gives merit til alle, der kan noget i forvejen, hvilket betyder en yderligere opdeling af holdene. For at gøre billedet komplet, så sker der også en opdeling mellem de, som vælger en gymnasial påbygning (eux) og de øvrige.

I praksis har erhvervsuddannelsernes fællesskab udviklet sig til så individuelle undervisningsplaner, at der dårligt er to elever med samme skema.

De meget korte og fragmenterede forløb går ud over trivslen og det sociale liv på uddannelserne. Ingen når at få etableret dybe relationer eller nye traditioner.

Læs også

Danmarkskort viser store geografiske forskelle på unges uddannelsesvalg

I gymnasiet har man gode muligheder for at overdrage både gode og mindre gode traditioner til nye årgange. På erhvervsuddannelserne er kurset for længst slut, inden en ny årgang når at møde.

Det sociale livs betydning er velkendt. De unge peger selv på, at det skrantende ungdomsfællesskab er en af årsagerne til frafald. Skal der gøres noget ved det, så skal politikerne give de unge på erhvervsuddannelserne tid til at være unge – ligesom kollegerne i gymnasiet har.

Det andet problem er den fagtrængsel, der er på uddannelserne. For at få tiden til at gå op med de fag, der er lagt ind i uddannelserne, er tiden i en del almene fag reduceret og prøveformerne justeret.

Der er ingen grænser for, hvor mange synergier der kan opnås i erhvervsuddannelserne. Men regnestykkerne holder ikke. Når man lægger 26-28 ugers undervisning ind i et 20 ugers forløb, så falder eleverne fra.

Alle er enige om, at man skal være gjort af et helt særligt stof for at bestå eux
Lars Kunov
Rådgiver, KunovConsult

Fagtrængslen bliver endnu større, hvis man vælger eux. Alle er enige om, at man skal være gjort af et helt særligt stof for at bestå eux. Det er der mange unge, der ikke er. De har bare brug for progression i undervisningen og mere tid.

En reform, der involverer større ændringer af de tre klassiske gymnasieretninger stx, hhx og htx er politisk urealistisk. Derfor foreslog Reformkommissionen, at der skabtes en parallel til disse, en højere praktisk eksamen hpx, der skulle udgøre et attraktivt alternativ.

Forslaget fik en meget hård medfart, mest ud fra et ønske om at redde tiende klasse som finansiering af efterskolerne.

Forslaget om en hpx er langt fra perfekt, men det er et godt udgangspunkt. Der er brug for at skabe et attraktivt alternativ, som tager højde for en række af de ovennævnte problemer.

Hpx er beskrevet som en alment dannende ungdomsuddannelse. Det bør den ikke være. Det bør være en uddannelse, der giver alt det, som grundforløb 1 (gf1) på 20 uger ikke giver.

Samtidig skal den i sammenhæng med et hovedforløb på erhvervsskolen give studiekompetence. Det halvhjertede forsøg på at inkludere en bid af en hf duer ikke. Lad hf være i fred, men skab et super attraktivt tilbud, som opleves som et seriøst alternativ til stx, hhx, htx og ikke mindst hf, så skal de unge nok finde vejen selv.

Det er godt for erhvervsskolerne, hvis der kommer flere penge til udstyr, læreruddannelse og de fysiske rammer. Men hvis flere skal starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse, så skal der mere end ekstra penge til.

Uddannelserne skal gøres langt mere attraktive for de unge, og de skal give de unge så godt et grundlag, at de kan gennemføre hele uddannelsen.

Læs også