Mette Frederiksen: "Jeg har selv været på en rejse i mit syn på uddannelsespolitik"

Regeringen vil afskaffe 90 procent af folkeskolelovens bindende mål. 

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i sin åbningstale. Desuden varslede hun et folkeskoleudspil i næste uge. 

For aktører og personer, der følger med i skolepolitik, kommer meldingen ikke som en overraskelse.

Allerede i sin tale ved afslutningsdebatten i maj fortalte statsministeren, at regeringen efter sommerferien ville tage fat på folkeskolen – og i august løftede Mattias Tesfaye (S) i et interview med Altinget sløret for dele af indholdet i det udspil, der nu er på trapperne.

Et udspil, der blandt andet handler om at få en mere praktisk skole, og om at slippe noget af den centrale styring for i stedet at give skoleledelser, lærere og forældre større frihed til at tilrettelægge undervisningen.

Mette Frederiksen, hvorfor skal folkeskolen laves om?

"For det første så forlader cirka hvert syvende barn stadig skolen uden at kunne læse, skrive og regne på et ordentligt niveau. De får rigtig svært ved at få fodfæste, hvad enten de skal i gang med mere uddannelse eller arbejde. Men så handler det samtidig om at skabe en bedre folkeskole for den meget store del af danskerne, der vælger folkeskolen."

Det er uholdbart, at en meget lille del af eleverne forbruger en stadig større del af det samlede budget.

Mette Frederiksen (S)

Statsministeren uddyber:

"Der er nogle paradokser i vores tid, for de fleste har nok indtryk af, at der bliver sparet på folkeskolen, men faktum er, at vi har aldrig brugt flere penge per elev, end vi gør nu."

Ifølge KL vil der alligevel i mange kommuner være behov for besparelser på almenområdet, fordi over en fjerdedel af folkeskoleudgifterne bruges på specialområdet. Vil I komme med et bud på, hvordan man bremser udviklingen, hvor flere og flere elever får brug for specialskoler?

"Vi kommer ikke med ét udspil, der løser alle problemer. Men vi kommer også til at forholde os til det specialiserede område. For det er uholdbart, at en meget lille del af eleverne forbruger en stadig større del af det samlede budget. De fleste børn går i en normal folkeskole, og der skal de fleste penge bruges."

Vil de ændringer, I foreslår, komme med en pose penge, udover de penge til intensive læringsforløb, I har lagt frem som en del af jeres finanslovsforslag?

"Vi kommer til at sige mere om det konkrete, når vi lægger tingene frem."

Diskursteori og billedanalyse

Det kommende udspil vil ifølge børne- og undervisningsministeren et stykke hen ad vejen bygge på anbefalinger fra Reformkommissionen. 

Det gælder blandt andet forslaget om at give skoletrætte elever mulighed for at komme ud i virksomheder en dag eller to om ugen – et forslag, som Mette Frederiksen kom ind på i sin tale: 

"Mere praktisk indhold i folkeskolens fag vil gavne rigtig mange elever. Men selv dét vil nok ikke ændre på, at der stadig vil være en gruppe, der bliver skoletrætte," sagde hun og fortsatte:

Det er jo ikke særlig fedt, at de pinedød skal piskes igennem 10 års skole.

Mette Frederiksen (S)

"I stedet for at prøve noget nyt, så bør vi i virkeligheden gå tilbage til noget gammelt, der måske virkede bedre. Mesterlæren. Muligheden for, at du som skoletræt elev kan komme ud på for eksempel en virksomhed en dag om ugen. Måske to dage."

Mette Frederiksen, du taler om mesterlæren og om, at skoletrætte elever skal have mulighed for at komme ud i en virksomhed. I 1970'erne gik man væk fra at opdele eleverne i de bogligt og de praktisk orienterede. Er jeres forslag en tilbagevenden til ideen om, at nogle elever har brug for at slippe skolen tidligere?

"Det er et godt spørgsmål. I nogle år har vi betragtet skole og uddannelse som svaret på alt. Jeg har selv været på en rejse i mit syn på uddannelsespolitik," siger Mette Frederiksen og kommer med et eksempel:

"Da jeg var med til at lave kontanthjælpsreformen for efterhånden mange år siden, havde vi et meget entydigt uddannelsesfokus. Det mener jeg simpelthen var en fejl, når jeg ser tilbage på det. For den der forestilling om, at uddannelse altid er godt, den er ikke rigtig."

Hun uddyber:

"Nogle gange er uddannelse ikke det rigtige svar, slet ikke i Danmark, hvor vi har en meget akademisk tilgang, der gennemsyrer mange uddannelser. Nogle gange vil svaret i højere grad være at arbejde, være i Forsvaret, og så tager man måske lige den der matematik på et senere tidspunkt i livet."

Det gælder også børn i folkeskolen, siger Mette Frederiksen:

"Jeg synes simpelthen, det er topdeprimerende, at der ofte sidder et par stykker i hver skoleklasse, hvor man har vidst lige fra børnehaveklassen, at de kommer til at hænge i bremsen eller i gardinerne. Det er jo ikke særlig fedt, at de pinedød skal piskes igennem 10 års skole. Og det er jo efterhånden med diskursteori og billedanalyser og alt muligt."

Når hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne på et ordentligt niveau, så er opdelingen der allerede.

Mette Frederiksen (S)

Derfor lægger regeringen op til, at man lettere skal kunne skifte klasseværelset ud med en praktikplads hos en lokal håndværksmester, i hvert fald en del af tiden:

"Vi vil kunne give især nogle drenge muligheden for at komme ud på en virksomhed og få en succes. Så skal mange af dem nok tage noget skole efterfølgende. Jeg tror, det vil give en bedre skole, både for dem, der er skoletrætte, men også for resten af eleverne."

Så du er ikke bekymret for, at man laver en tidlig opdeling af eleverne, ligesom i den delte skole?

"Den tidlige opdeling er der jo i forvejen. Når hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne på et ordentligt niveau, så er opdelingen der allerede. Den gruppe af unge kan jo ikke bare gå i gang med en uddannelse."