Analyse af 
Erik Holstein

Fra talerstolen gik Mette Frederiksen helhjertet ind i kampen for den praktiske folkeskole

Statsministeren gjorde i sin åbningstale op med den overdrevne teoretisering i folkeskolen, som hun vil have gjort langt mere praktisk. Det er et af de få punkter, der samler de tre regeringspartier, hvor kampen for regelforenkling og en ny udgave af folkeskolen skal være en bærende fortælling.

Det længe været et ønske hos statsministeren at få gjort folkeskolen mindre teoritung og mere attraktiv for de elever, der har gode praktiske færdigheder. I sin åbningstale satte hun for alvor ind på at få opfyldt det ønske.
Det længe været et ønske hos statsministeren at få gjort folkeskolen mindre teoritung og mere attraktiv for de elever, der har gode praktiske færdigheder. I sin åbningstale satte hun for alvor ind på at få opfyldt det ønske.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det var en meget anderledes åbningstale, statsminister Mette Frederiksen (S) denne gang ringede folketingsåret ind med.

Mens flere af hendes tidligere taler har haft skarpe kanter og markeret skillelinjer til andre af Folketingets partier, var åbningstalen denne gang mere rund. Den havde nærmest karakter af en nytårstale, der skal samle nationen.

Centralt i talen stod SVM-regeringens ønske om at reformere folkeskolen. Det er et projekt, alle tre regeringspartier er optaget af, men som særlig for socialdemokraterne er et signaturprojekt.

Her har det længe været et ønske hos både statsministeren og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) at få gjort folkeskolen mindre teoritung og mere attraktiv for de elever, der har gode praktiske færdigheder.

"Handler folkeskolen i dag for meget om abstrakt tænkning? Metodeovervejelser, teorier, projektarbejde, analyser. Selv i fag, der burde have et klart praktisk fokus?" spurgte Mette Frederiksen retorisk.

Det var en af de sekvenser, hvor man virkelig kunne mærke Mette Frederiksen, der helt personligt hader tendensen til at gøre ting sværere end de er

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Hun gav selv svaret med et par meget sigende eksempler med på, hvordan folkeskolen er sandet til i abstrakte og teoretiske målsætninger:

"I faget idræt lyder et af målene: 'Eleven skal kunne vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv.' Helt ærligt!"

"Er det fordi, der her i folketingssalen måske er en overrepræsentation af os, som blev valgt sidst, når der skulle spilles fodbold? At vi i stedet har proppet teori og alt for abstrakte begreber ind i idrætstimerne?" sagde statsministeren under en vis moro fra salen, inden hun fortsatte:

"Selvfølgelig skal der være læring i idræt. Men nogle gange handler det altså bare om at spille høvdingebold."

Statsministerens personlige kæphest

Det var en af de sekvenser, hvor man virkelig kunne mærke Mette Frederiksen, der helt personligt hader tendensen til at gøre ting sværere end de er, hader over-teoretisering og akademisering.

Læs også

Statsministeren vendte senere tilbage med endnu et bizart eksempel fra folkeskolen:

"En skoleelev skulle til sin prøve i madkundskab tilberede et perfekt velpocheret æg. Men fordi han ikke kunne forklare, hvilke kemiske reaktioner, der opstår i det kogende vand, som gør at æggehviden lægger sig som en kugle om den smilende blomme, ja så måtte han gå skuffet fra sin eksamen."

"For at sige det lidt direkte. Så bør det altså ikke være sådan, at man kan argumentere sig ud af, at man ikke kan koge et æg."

Statsministeren brugte eksemplerne som afsæt til at varsle, at regeringen vil gøre op med de "1.081 bindende mål og 3.170 vejledende mål i folkeskolen". Ja, ifølge hende vil regeringen fjerne ni ud af ti mål i folkeskolen.

For Mette Frederiksen hænger ændringen af folkeskolen snævert sammen med den uddannelsesreform, der umiddelbart før Folketingets sommerpause overflyttede ressourcer fra universiteter til erhvervsskoler og velfærdsuddannelser.

Nu skal folkeskolen følge efter, så den i langt højere grad kan rumme elever, der ikke er bogligt stærke, men til gengæld har hænderne skruet rigtigt på.

De socialdemokratiske kampe

Ændringen skal være med til at løse problemet med, at det "efter 2.000 klokketimers danskundervisning og mere end 1.000 timers undervisning i matematik stadig er hver syvende elev, der ikke har lært at læse, skrive og regne ordentligt."

Selv om den parlamentariske alliance er brudt, var der stadig plads til en rødklædt omfavnelse mellem statsminister Mette Frederiksen og SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Selv om den parlamentariske alliance er brudt, var der stadig plads til en rødklædt omfavnelse mellem statsminister Mette Frederiksen og SF-formand Pia Olsen Dyhr. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Men det går langt videre end det. For Mette Frederiksen hænger en ændring folkeskolen og de videregående uddannelser snævert sammen med manglen på arbejdskraft i centrale sektorer.

Det problem kan kun løses, hvis langt flere fra en ungdomsårgang vælger at uddanne sig til snedker, tømrer murer – eller sygeplejerske, pædagog og hjemmehjælper.

Ja, faktisk hænger bestræbelserne på at gøre tingene mere praktiske og enkle også sammen med Mette Frederiksen erklærede kamp mod over-administrering og bureaukrati, der også fik et får linjer i talen. Det er et område Mette Frederiksen endnu ikke har leveret på, men som stadig er meget vigtigt for hende og en række af de ledende socialdemokratiske ministre.

Omstillingen af uddannelsessektoren er det centrale politiske argument for socialdemokraterne, når de skal forklare formålet med at danne regering med de borgerlige.

Det er det resultat, socialdemokraterne frem for alt vil bedømmes på – og det var derfor naturligt, at det fyldte så meget i Mette Frederiksens første tale som leder af sin nye midterregering.

Et helhjertet forsøg

Mens folkeskolen var det helt centrale tema i åbningstalen, blev en række af de øvrige politikområder nævnt mere sporadisk:

Talen var helhjertet forsøg på at skabe en ny fortælling om den regering, der i disse dage bliver så brutalt bortdømt af vælgerne

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Det blev understreget, at "Danmark gik forrest i hjælpen til Ukraine", og at der er "skattelettelser til alle jer, der er i arbejde". Planerne om en CO2-afgift til landbruget og en flyafgift blev fremhævet som en del af klimaindsatsen, og det katastrofale iltsvind i de danske fjorde blev berørt.

Værdipolitikken, der fyldte så meget i Mette Frederiksens første periode, fik også en sekvens:

"Vi skal have arbejdspligten på plads for borgere med et integrationsbehov. Især kvinder med ikke-vestlig baggrund skal afsted om morgenen ligesom vi andre. Så man bidrager til samfundet for den ydelse, man modtager – indtil man får et rigtigt job."

"Vi skal videre med at øge trygheden i alle dele af Danmark. Derfor en ny bandepakke og mulighed for, at politiet kan oprette skærpede strafzoner på blandt andet Christiania."

Og videre – med en vis brod:
"Den vigtigste frihedskamp i Danmark er kampen for, at piger med minoritetsbaggrund selv bestemmer over deres seksualitet og fremtid. Og at alle vi andre ikke skal være bange for kriminalitet på grund af bander, rockere og utilpassede drenge, der overfalder deres jævnaldrende."

Åbningstalen blev som sædvanlig udført stilrent af Mette Frederiksen. Talen var helhjertet forsøg på at skabe en ny fortælling om den regering, der i disse dage bliver så brutalt bortdømt af vælgerne i diverse meningsmålinger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00