Danskerne tvivler på 360 graders eftersyn

Danskerne har ikke den store fidus til, at regeringens eftersyn af folkeskolen vil føre til en bedre skole. Over halvdelen af danskerne mener således, at eftersynet ikke vil føre til en bedre folkeskole, viser en meningsmåling fortaget af A&B Analyse for Altinget | Uddannelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) mener, at der en helt bestemt grund til danskernes skepsis:

''Vi har allerede taget rigtig mange initiativer. Vi har bibragt nye fag, lavet kanoner og styrket evalueringskulturen. Resultaterne af disse tiltag ser man jo først senere, så jeg tror, at det er fordi, at der allerede er taget mange initiativer, som vi endnu ikke har set virkningen af,'' siger Tina Nedergaard.

En længere proces
Undervisningsministeren ser dog ikke kun negative tendenser i meningsmålingen. Tina Nedergaard mener sågar, at man kan læse noget positivt ud af undersøgelsen:

Jeg vil godt garantere, at der kommer noget ud af det.

Tina Nedergaard (V)
Undervisningsminister

''Jeg hæfter mig ved, at en fjerdedel af danskerne tror, at der kommer noget ud af eftersynet. De fleste er godt klar over, at det at skulle ændre ved folkeskolen er en længere proces. Det, der er det vigtige for mig, er, at vi kan handle på de anbefalinger, som rejseholdet kommer med. Så jeg er egentlig ikke så bekymret for tallene,'' siger hun.

Den manglende tiltro i befolkningen er imidlertid ikke noget, der kommer bag på Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini:

''Det er ikke særligt overraskende. Man får ikke en bedre folkeskole af at tage ud at kigge på den. I virkeligheden er det paradoksalt, at en regering, der har siddet ni år ved magten, er nødt til at tage ud på folkeskolerne for at finde ud af, hvad der kan gøres bedre,'' siger hun.

Formand slår koldt vand i blodet
Formanden for regeringens rejsehold, Jørgen Søndergaard, lader sig dog ikke påvirke af målingen. Han mener, at det er for tidligt at forholde sig til rejseholdets arbejde:

''Der er jo på nuværende tidspunkt ikke kommet meget ud om, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at forbedre folkeskolen. Så det er vel svært for nogen at vurdere, om der vil komme noget ud af det,'' siger han.

Christine Antorini mener, at der allerede er områder, hvor man kan tage fat. Hun peger på områder som efteruddannelse af lærere, specialundervisning eller skolens rolle i integrationsprocessen som områder, hvor hun gerne ser, at man sætter ind. Hun mener, at rejseholdet bliver brugt som en syltekrukke af regeringen:

''Der er en masse udfordringer på uddannelsesområdet, og det, regeringen har gjort, er at sparke dem til hjørne ved at rejse rundt i et halvt år,'' siger hun.

Tina Nedergaard vil da også meget gerne tage nogle initiativer lige nu, men vil følge arbejdet med eftersynet til dørs:

''Jeg har jo også lyst til at tage nogle initiativer lige nu, men jeg er jo blevet bremset lidt i den proces, da jeg har overtaget dette arbejde fra min forgænger,'' siger hun.

Alle skal høres
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, efterlyser, at man i arbejdet med eftersynet lever op til statsministerens løfte om et partnerskab i arbejdet med folkeskolen:

''Det jeg i virkeligheden synes er interessant, er, at statsministeren i forbindelse med Marienborg-runden opfordrede til et ''reelt partnerskab'' om folkeskolen. Hvis vi kunne få det, så tror jeg, at projektet ville kunne gøre en forskel,'' siger Anders Bondo Christensen.

Han mener i den forbindelse, at befolkningens opbakning er mindre vigtig:

''Jeg synes i højere grad, at det er vigtigt at have lærernes, forældrenes, elevernes opbakning. Det er en rigtig dårlig idé at lave ændringer hen over hovedet på disse grupper,'' siger han.

Tina Nedergaard lover i den forbindelse, at der ikke vil blive gennemført initiativer hen over hovedet på nogen:

''Der kommer slet ikke til at blive vedtaget noget hen over hovedet på folk. Alle for lov at komme til at forholde sig til det,'' siger hun.

På trods af, at et flertal af dansker ikke tror, at 360 graders-eftersynet vil føre til forbedret folkeskole, så er undervisningsministeren fortrøstningsfuld:

''Jeg vil godt garantere, at der kommer noget ud af det,'' siger hun.