Eksperimenter i skolekøkkenet giver sundere børn

Af Sanne Vinter og Jacob Højgaard Christensen
Administrerende direktør for Arla Fonden og ph.d. studerende ved DPU

Hver femte barn er overvægtigt, og børn og unge spiser for mange usunde sager og fastfood. Skal kurven knækkes, er der brug for bedre og sundere madvaner for den næste generation.

Projekter styrker viden om mad
Madkundskab er den primære platform for læring om mad og måltider i folkeskolen. Men med to timer om ugen kan faget ikke stå alene. Derfor er der behov for at tænke bredere, så også forældre og det øvrige samfund tager ansvar for en forbedring af børn og unges madvaner.

Når vi arbejder med smag, får børnene også bedre viden om, hvad en varieret kost er, og de lærer, at andet end sukker og fedt kan fungere som smagsforstærkere.

Sanne Vinther og Jacob Højgaard Christensen
Administrerende direktør i Arla Fonden og ph.d. ved DPU

Heldigvis er der mange projekter, hvor både virksomheder, myndigheder og organisationer går sammen om at styrke børn og unges viden om mad: DM i Madkundskab, MIT kokkeri, Haver til Maver, Coops GoCook og Arla Fondens MADlejr er eksempler på dette. Gennem tværgående partnerskaber som disse kan vi nå langt. Og de erfaringer, der opbygges via projekter og partnerskaber, kan samtidig være med til at styrke madkundskabsfaget.

En eksperimenterende tilgang giver pote
En ny undersøgelse om børns læring om mad og måltider baseret på en evaluering af Arla Fondens MADlejr slår eksempelvis fast, at en eksperimenterende tilgang i undervisningen om mad og måltider øger børnenes udbytte af undervisningen.

Når vi kigger på elementer som samarbejde, involvering og eksperimenterende tilgang, viser undersøgelsen nemlig, at særligt det sidste ’booster’ læringen om mad og måltider. Med andre ord: Jo mere eleverne får lov til at eksperimentere i køkkenerne, desto større bliver deres udbytte. Den nye undersøgelse bekræfter anden forskning på området fra DPU, der også viser, at børnene har et stort udbytte af den eksperimenterende tilgang.

Smagssansen skal bruges aktivt
Forskningen peger også på, at smag er en grundfaktor i læringen om mad. Det lyder måske banalt, men det er ikke alle børn, der har lært om de fem grundsmage eller tilsmagning. Det ser vi også i observationsstudier af undervisningssituationer.

Her oplever vi ofte børn, der laver mad efter en opskrift fra ende til anden og først smager til sidst, når maden bliver serveret. Hvis de lærte at bruge deres smagssans aktivt, kunne de justere maden undervejs, være endt med et bedre slutresultat og få en større forståelse for råvarerne.

Men hvorfor kan mange børn ikke smage sig frem? I evalueringen af MADlejr har vi også interviewet lærerne, der har været med eleverne. Lærerne er generelt særdeles positive over for rammerne og metoderne, men når de bliver spurgt, om de vil tage nogle af metoderne med hjem til den daglige undervisning, lyder svaret ofte, at stram økonomi og mangel på alle råvarer gør det svært. Og med kun et par lektioner per gang bliver tiden hurtig presset, og derfor er faste opskrifter for det meste svaret, da det er både hurtigere og nemmere.

Smagsmod og læring
Men opskrifter, hvor alle svar er givet på forhånd, bidrager ikke meget til børnenes læring. Både erfaringerne fra MADlejr og anden forskning på området viser, at der er en positiv sammenhæng mellem øget smagsmod og læring.

Både i madkundskabsundervisningen og i køkkenet derhjemme kan man med små greb med fokus på smag øge læringen – uden at det koster ekstra. For har eleverne først oplevet, at de kan smage sig frem, behøver de ikke få alle svar på forhånd. For eksempel kan man fjerne mængdeangivelsen af salt, næste gang man laver suppe, så eleverne selv skal smage sig frem og bruge deres viden om smag.

Når vi arbejder med smag, får børnene også bedre viden om, hvad en varieret kost er, og de lærer, at andet end sukker og fedt kan fungere som smagsforstærkere.

Så hvis vi vil gøre vores børn og unge mere bevidste om, hvad de putter i munden – og dermed også skabe et sundere grundlag for næste generation – skal vi slippe eksperimenterne og smagen løs i køkkenet. Både i skolen og derhjemme.

---
Debatindlægget er bragt på fødevare- og uddannelsesportalerne i juni.