Enhedslisten: Indfør gymnasiedistrikter og gør op med markedsstyringen

Af Jakob Sølvhøj (EL)
Ungdomsuddannelsesordfører

Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser har fremlagt sin rapport, og Folketinget skal inden længe træffe beslutning om den fremtidige organisering af elevfordelingen. Der skal findes veje til at håndtere de store problemer, der er fulgt i kølvandet på de forandringer, som Fogh Rasmussen regeringerne fik trukket ned over gymnasieområdet.

Politiske beslutningsprocesser er blevet erstattet af markedsstyring. Taxametersystemet har kastet gymnasierne ud i en benhård indbyrdes konkurrence om eleverne, og selvejet har ikke overraskende betydet, at det enkelte gymnasiums særinteresser har reduceret eller helt fjernet fokus fra gymnasiernes fællesinteresser.

Vækst og fremgang på nogle gymnasier har resulteret i elevtilbagegang og økonomisk udsultning af andre. Udviklingen har især i hovedstadsområdet og i Aarhus ført til en social og etnisk opsplitning af eleverne, og rundt om i landet er det blevet stadig vanskeligere for mindre gymnasier at fastholde bredden i studieretninger og valgfag. Flere steder er små gymnasier endda blevet kastet ud i en egentlig overlevelseskamp.

Uacceptabelt fokus på etnisk oprindelse
Når der i debatten om gymnasiernes elevfordeling i høj grad er blevet fokuseret på elevernes etniske oprindelse, er der altså tale om en voldsom forsimpling af de problemer, gymnasieområdet samlet set står overfor.

Derfor er forslag om kvoteordninger byggende på etnicitet ikke bare uacceptable i kraft af deres forskelsbehandling af store elevgrupper. De tager simpelthen slet ikke fat i de grundlæggende strukturelle og økonomiske problemer.

Med en omlægning til en distriktsmodel vil det være naturligt at tildele regionerne en stærkere rolle i styringen af gymnasieområdet, når det gælder fastlæggelsen af kapaciteten og inddelingen af distrikterne.

Jakob Sølvhøj (EL)
Ungdomsuddannelsesordfører

En omlægning af elevoptaget på gymnasierne skal både sigte på at håndtere problemet med social og etnisk opsplitning og understøtte en udvikling, hvor der er et bredt gymnasietilbud til de unge i alle dele af landet. Det sidste vil ikke mindst være en udfordring i de kommende år, hvor der vil være et markant fald i ungdomsårgangenes størrelse.

Indfør gymnasiedistrikter
Efter Enhedslistens opfattelse vil en langsigtet bæredygtig ændring af elevoptaget bedst kunne ske gennem indførelse af gymnasiedistrikter, så de unge som udgangspunkt kommer til at gå i gymnasiet i det område, hvor de bor. Det kan skærme de mindre gymnasier mod en udhuling af deres elevgrundlag, og ved at udforme gymnasiedistrikterne, så de rummer både villakvarterer og almene boligområder, vil der være gode muligheder for at sikre en mangfoldig elevsammensætning.

En distriktsmodel bør også inddrage de erhvervsgymnasiale uddannelser. Vel at mærke på en sådan måde, at elevernes valg af gymnasieretning respekteres og tilgodeses gennem en særskilt distriktsopdeling for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Ændring af den økonomiske styringsmodel
Med en omlægning til en distriktsmodel vil det være naturligt at tildele regionerne en stærkere rolle i styringen af gymnasieområdet, når det gælder fastlæggelsen af kapaciteten og inddelingen af distrikterne. Samtidig må en omlægning logisk indebære en ændring af hele den økonomiske styringsmodel, da det konkurrenceorienterede taxametersystem ikke længere vil give nogen mening.

Den midlertidige aftale om at tildele regionerne en ny beslutningskompetence har gjort det muligt at lappe lidt på den skæve elevfordeling i år, men det er på høje tid, at der nu bliver lavet en politisk aftale, der ikke bare kradser i overfladen, men leverer en sammenhængende løsning af elevfordelingen på landets gymnasier.