Gymnasieelever: Elevfordeling skal være lokal, uden kvoter og inddrage elever

Af Martin Mejlgaard
Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Elevsammensætningen på gymnasierne skal være divers. Det er den politiske konsensus. Alligevel er debatten om elevfordeling blusset op igen, for selv om der er politisk enighed om udfordringen, er der langtfra enighed om løsningerne.

Vi står med to konkrete udfordringer. Først og fremmest bliver gymnasierne mindre blandede på en række parametre: elevernes karakterer fra grundskole, forældres uddannelsesbaggrund og etnisk baggrund. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at gymnasierne i udkantsområderne risikerer at lade livet.

Karakterer frem for etniske kvoter
Debatten om opdelte gymnasier har kredset omkring en enkelt parameter: etnicitet. Det har været foreslået, at der ikke må være gymnasier med mere end 30 procent elever med anden etnisk baggrund. Altså en etnisk kvote.

Men det er ærgerligt for samtalen, at det eneste, vi fokuserer på, er elevernes hudfarve. For polariseringen sker også, når man ser på elevernes karakterer fra grundskolen og på deres forældres uddannelsesbaggrund.

Når en elev er færdig med den sidste afgangseksamen i grundskolen og står med sit afgangsbevis, ved vi, at karaktererne i beviset afspejler elevens sociale baggrund. Derfor er en elevfordeling med udgangspunkt i elevernes karakterer fra grundskolen en måde at sikre en jævn fordeling af elever med forskellige sociale baggrunde.

Det er ærgerligt for samtalen, at det eneste, vi fokuserer på, er elevernes hudfarve. For polariseringen sker også, når man ser på elevernes karakterer fra grundskolen og på deres forældres uddannelsesbaggrund.  

Martin Mejlgaard
Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Lokale problemer kræver lokale løsninger
For nogle måneder siden blev der indgået en bred politisk aftale, som åbnede op for, at der i lokale fordelingsudvalg kan laves aftaler, som fordeler elever i lokalområdet. Ideen bagved var helt oplagt: Udfordringerne med elevfordeling er forskellige fra område til område. Det skal løsningerne også være.

Tidsrammen for at lave lokale løsninger var utrolig kort, hvilket har gjort det vanskeligt at realisere gennemarbejdede, lokale aftaler. Men når udfordringerne er forskellige, skal vi lave forskellige løsninger. Dog kan vi ikke bare forvente, at de lokale fordelingsudvalg skal opfinde den dybe tallerken. Der er behov for nogle centrale modeller, som kan benyttes lokalt.

Eleverne skal have medbestemmelse
Med den midlertidige aftale fik eleverne en plads (uden stemmeret) i fordelingsudvalgene. Det er en gave til fordelingsudvalgene, at eleverne er med i arbejdet. Eleverne er hverdagens eksperter og bidrager med en vigtig indsigt i fordelingen af elever. Men eleverne skal ikke bare ses og høres. De skal også have direkte indflydelse, når stemmerne skal tælles.

Elevfordeling handler ikke kun om økonomi og institutionernes overlevelse. Det handler også om hverdagen på gymnasierne. Det handler om, at elever skal møde hinanden på tværs af baggrunde. Det er eleverne, som skal leve i den virkelighed, og derfor skal de naturligvis tælle med, når der skal stemmes, og alle skolers elever skal repræsenteres i beslutningsprocessen.

Vi skal redde udkantsgymnasierne
I de kommende 10 år vil vi opleve, at ungdomsårgangene bliver mindre år for år. Der vil være færre og færre gymnasieelever til at fylde klasselokalerne. Udkantsgymnasierne står særligt for skud. Man kan frygte, at det vil betyde enden for en række gymnasier i Danmarks udkant. Når langt de fleste elever vælger det lokale gymnasium, er det helt afgørende, at vi opretholder tilbud i hele landet.

Derfor er der behov for, at vi laver en samlet indsats for udkantsgymnasierne. Vi kan sænke antallet af elever i klasserne, så der oprettes nye klasser i hele landet. DGS foreslår konkret, at vi sænker klasseloftet fra det nuværende 28 til 24 elever per klasse.