Er succesen på STX en succes for de unge?

Af: Magnus Balslev Jensen
Konsulent, tænketanken DEA

I debatindlægget "STX-succes: Ikke et vejledningsproblem" argumenterer Jens Boe Nielsen fra Gymnasieskolernes Rektorforening for, at årsagen til det almene gymnasiums succes med hensyn til at tiltrække elever ikke skal findes i dårlig vejledning, men i den lave kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Mens der sagtens kan argumenteres for et behov for højere standarder og bedre kvalitet på landets erhvervsskoler, så skal man passe på at lægge for stor værdi i de unges overvejelser, inden de skrev stx på ansøgningen.

De unge udfordres ikke
Ifølge de unge selv udfordres en stor del nemlig ikke på deres valg af ungdomsuddannelse. Som Poul Søe Jeppesen fra Danske Erhvervsskolers gymnasieudvalg pointerer i sit svar på Jens Boe Nielsens indlæg, så viser en ny undersøgelse, at 32 pct. af de unge i 9. og 10. klasse ikke mener, at de er blevet udfordrede af deres vejledere, da de skulle vælge ungdomsuddannelse. Så hvorfor udfordres grundskoleeleverne ikke?

Det kan der være mange årsager til. For det første betyder den politiske prioritering, at vejledningen skal målrettes de unge, som er uafklarede, og at de øvrige må tage til takke med den frivillige e-vejledning. For det andet har man fjernet den obligatoriske vejledning i 6. klasse, og for det tredje har man fjernet den obligatoriske deltagelse i introduktionskurser i 8. klasse. Man har med andre ord reduceret den brede vejledningsindsats i grundskolen betydeligt.

I DEA har vi netop gennemført et survey blandt lederne af landets UU-centre som da også viser, at over 60 pct. af de adspurgte UU-ledere mener, at det øgede fokus på de 15-17-årige har tvunget dem til at nedprioritere deres indsats på grundskoleområdet.

Hvorfor vejlede afklarede unge?
Man kan spørge sig selv, hvorfor der skulle være et behov for at udfordre afklarede unge med en vejledningsindsats?

Som svar på det spørgsmål behøver man blot at se på konsekvenserne af de unges uddannelsesadfærd. I sit indlæg fremhæver Jens Boe Nielsen den succes, det almene gymnasium har haft med hensyn til at tiltrække elever. Jeg giver ham ret i, at det set fra de almene gymnasier er en succes, og mange ville mene, at det er succes i forhold til 95 pct. målsætningen. Men spørgsmålet er, om det altid er en succes for de unge?

For mange unges vedkommende resulterer valget af stx i et tidligt frafald eller et skift til en anden ungdomsuddannelse, og endeligt ender ca. 5.000 unge hvert år med at stemple helt ud af uddannelsessystemet efter at have gennemført en gymnasial uddannelse.

Hvad kan der gøres?
For at komme dette problem til livs kan man gøre en lang række ting. Eksempelvis bør man kraftigt overveje, om ikke vejledningsindsatsen i grundskolen fortjener en styrket opbakning. Introduktionskurserne i 8. klasse er et oplagt område at sætte ind over for, da DEAs undersøgelser har vist, at der kan være positive resultater forbundet med, at unge, som i årevis har følt sig overbevist om, at de skal på det almene gymnasium, som minimum bliver tvunget til at prøve de øvrige gymnasiale tilbud som hhx og htx.

Derudover bør uddannelsesparathedsvurderingerne i højere grad end i dag fungere som stopklods for de unge, som endnu ikke er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver dog, at grundskolerne, ungdomsuddannelserne, kommunerne og vejlederne sætter samarbejdet i centrum og forlader deres skyttegrave.

Endelig skal der fokuseres på at udvikle relevante tilbud til de unge, som kan gøre dem uddannelsesparate, så det ikke er så svært for vejlederne at give dem det stempel, som kan betyde, at de ikke får deres uddannelsesmæssige ambitioner opfyldt. Forhåbentligt kan den kommende fleksuddannelse være med til, at alle unge tilbydes et relevant og udfordrende tilbud efter folkeskolen.

Hvis man blot sætter vejledningen på autopilot for de "afklarede" unges vedkommende, så vil vi sandsynligvis se en fortsættelse af den nuværende udvikling, hvor vi foruden et for højt frafald oplever, at de almene gymnasier vokser på bekostning af de øvrige ungdomsuddannelser, og hvor for mange unge med en almen studentereksamen ender i arbejdsløshedskøen eller ender med at tage to ungdomsuddannelser. Det har vi ganske enkelt ikke råd til.