EUD-reformen vil ødelægge finansuddannelsen

I finanssektoren finder vi det urealistisk, at man med regeringens model vil kunne sikre det høje kvalitetsniveau, der i dag kendetegner finansuddannelsen, og som sektoren har brug for.

Mariane Dissing, Solveig Ørteby og Mette Bergmann
Hhv. direktør for FA, næstformand for Finansforbundet samt landsformand for DFL

Af Mariane Dissing, Solveig Ørteby og Mette Bergmann
Hhv. adm. direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
næstformand i Finansforbundet og
landsformand for Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening 

Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne er overordnet set et rigtigt initiativ.

Det peger på fornuftige tiltag i forhold til et faldende antal elever og et højt frafald på erhvervsskolerne.

Det er imidlertid meget uheldigt, at regeringen i forsøget på at løse disse udfordringer samtidig fjerner grundlaget for finanssektorens succesfulde elevuddannelse – finansuddannelsen.

Finansuddannelsen i dag
Finansuddannelsen er kendetegnet ved en meget høj gennemførelsesprocent på 93 procent, høje eksamenskarakterer og en meget høj ansættelsesprocent på 95 procent. Det er en 2-årig vekseluddannelse baseret på uddannelsesaftaler indgået mellem elever og pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller realkreditinstitutter.

Det 2-årige forløb er nødvendigt for, at eleverne kan opnå tilstrækkelig indsigt i arbejdet i en kompleks finansiel virksomhed og et tilstrækkeligt praktikforløb.

Regeringen anerkender da også i sit udspil, at elever på blandt andet finansuddannelsen skal have ”særligt specialiserede kompetencer på et højere niveau” end på de fleste andre erhvervsuddannelser.

Det har regeringen helt ret i, og det er baggrunden for, at over 90 procent af eleverne på finansuddannelsen i dag har en gymnasial eksamen bag sig.

Allerede praktikperioderne indebærer en del kundekontakt, og det er afgørende for virksomhederne, at finanseleverne kan opfylde kravene til kundebetjening både fagligt og modenhedsmæssigt.

Dertil kommer, at kompetencekravene og behovet for videreuddannelse i finanssektoren er stadigt voksende. Det skærper kun nødvendigheden af, at eleverne har et højt indgangsniveau.

Regeringens udspil
På trods af disse særlige forhold skal det ifølge regeringen ikke længere være muligt at tilbyde elever, som allerede har en gymnasial eksamen, det 2-årige finansuddannelsesforløb, men kun 1-årige forløb, og det endda som en undtagelse.

Hovedreglen skal være, at den 2-årige finansuddannelse forbeholdes elever, som har gennemført et 2-årigt grund- og studiekompetencegivende forløb som del af et EUX-forløb på en erhvervsskole.

Begge veje vil medføre et kortere indgangsforløb end i dag og dermed yngre elever og finansassistenter.

I finanssektoren finder vi det urealistisk, at man med regeringens model vil kunne sikre det høje kvalitetsniveau, der i dag kendetegner finansuddannelsen, og som sektoren har brug for.

Tværtimod vil der være en meget betydelig risiko for, at de finansielle virksomheder ikke vil kunne rekruttere finanselever eller uddanne finansassistenter, som kan leve op til kravene på arbejdspladsen.

Virksomhederne kan dermed blive tvunget til at afvise elever, som ønsker en finansuddannelsesaftale, og søge efter alternative uddannelser, som kan opfylde kravene.

Det kunne meget vel være finansøkonomer eller lignende, hvilket ville være en dyrere løsning for den offentlige sektor, da virksomhederne i dag selv betaler for en del af finansuddannelsen i form af elevløn.

Lille uddannelse med stor betydning
Finansuddannelsen virker godt og er efterspurgt af både virksomheder og elever. Uddannelsen har en forholdsvis lille volumen, men den er en succes inden for sit område.

Så hvorfor ødelægge noget, der virker godt?

Finansuddannelsen har i årevis været hovedindgangen til en karriere for mange medarbejdere i finanssektoren.

Selvom tilgangen til uddannelsen de senere år har været faldende - i takt med øgede kompetencekrav i sektoren og et generelt stigende uddannelsesniveau i samfundet - er uddannelsen fortsat en vigtig vej til rekruttering af nye medarbejdere for mange finansielle virksomheder.

Det gælder ikke mindst forsikringsselskaber, hvor finansuddannelsen er en yderst vigtig rekrutteringskanal, og lokale pengeinstitutter.

Især sidstnævnte yder derved også et vigtigt bidrag til at sikre arbejdspladser for unge i lokalområderne. Samtidig sætter mange unge stor pris på denne valgmulighed for hurtigt at kunne komme i arbejde i finanssektoren i kombination med et skoleforløb.

Der er således mange gode grunde til at bevare muligheden for, at finanssektoren fortsat kan rekruttere elever med en gymnasial eksamen til et 2-årigt finansuddannelsesforløb.

Vi vil kraftigt opfordre regeringen til at give plads til denne model under en reform af erhvervsuddannelserne.