Han skal rådgive politikerne om unges mistrivsel. Nu deler han sine tanker: De unge tror, livet kan leves, uden det gør nas

Vil man børn og unges mistrivsel til livs, skal man stoppe med at se problemerne som en sygdom hos den enkelte. Der er brug for et andet sprog om mistrivsel, siger højskoleforstander Rasmus Meyer, som står i spidsen for Trivselskommissionen. 

Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, er formand for regeringens kommission for unges trivsel. Den lancerer sine anbefalinger i slutningen af 2024.
Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, er formand for regeringens kommission for unges trivsel. Den lancerer sine anbefalinger i slutningen af 2024.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Nutidens unge er opvokset med en opfattelse af, at man kan gå igennem livet uden skrammer, og når de oplever modgang, har de kun sundhedsvæsenets diagnostik som det eneste sprog og den eneste værktøjskasse til at hjælpe sig.

I værktøjskassen mangler de et sprog for, hvordan de oplever deres egen eksistens, og de udfordringer der helt grundlæggende er en del af at være menneske.

Det er kernen af analysen af den voksende mistrivsel, som formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, har gjort sig efter de første seks måneder af kommissionens 18 måneders levetid. 

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00