Debat

Forsker: Giv drenge en 'second chance', hvis de sakker bagud i folkeskolen

I den politiske iver efter at få flere ud på erhvervsuddannelserne er det vigtigt at undgå social og etnisk profilering, så erhvervsuddannelserne ikke bliver ’taberuddannelser’, som en særlig gruppe drenge føler sig presset til at tage, skriver Laura Gilliam i et indlæg om karakterer og forventninger til drenge.

Drenge kan komme til at skabe negative forventninger hos lærere på grund af deres tøj og attitude, men mange bliver overraskede, når de bliver erklæret ikke-parate til gymnasiet, skriver Laura Gilliam, der har lavet antropologisk feltarbejde i folkeskolen. Drengene på billedet har ikke relation til debatindlægget.
Drenge kan komme til at skabe negative forventninger hos lærere på grund af deres tøj og attitude, men mange bliver overraskede, når de bliver erklæret ikke-parate til gymnasiet, skriver Laura Gilliam, der har lavet antropologisk feltarbejde i folkeskolen. Drengene på billedet har ikke relation til debatindlægget. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Laura Gilliam
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et interview i Altinget retter Claus Holm – leder af den ekspertgruppe, der skal afdække, hvorfor drenge sakker bagud i vores skolesystem – fokus på forventninger til drenge.

Det lover godt for arbejdet. På baggrund af mine 20 års forskning i børns og især minoritetsdanske drenges erfaringer med skolen vil jeg opfordre ekspertgruppen til også at have et skarpt blik på forskelle mellem drenge. For forskellige drenge mødes med forskellige forventninger og bedømmelser.

Fakta

Køn og karakterer

Hvorfor er der forskel på drenge og pigers faglighed i skolen, og hvordan kommer man den forskel til livs? Det skal en ny ekspertgruppe undersøge. 

Ekspertgruppen er nedsat af regeringen og skal afrapportere til børne- og undervisningsministeren i foråret 2023.

I en temadebat beder Altinget forskere og debattører om input til ekspertgruppens arbejde.

Mange drenge fra den højere middelklasse klarer sig flot og stryger ind på prestigefyldte uddannelser, mens mange drenge fra mindre privilegerede hjem – heriblandt mange minoritetsdanske drenge –  får lavere karakterer og ikke mere end en grundskoleuddannelse.

Det karaktergennemsnit for drenge, der bekymrer politikerne, dækker altså over store sociale forskelle. Disse forskelle er der strukturelle årsager til, men skolen og lærerne spiller en afgørende rolle i hverdagen i forhold til de forventninger, drenge mødes med.

Langt de fleste lærere ønsker det bedste for deres elever. Men de forventninger, lærerne udtrykker til børns evner og potentialer, er ofte farvet af forestillinger om drengenes familie, baggrund og mulige fremtid. Det påvirker drengenes selvbillede, motivation og relationer til lærerne.

I mine månedlange feltarbejder på skoler i både højere middelklasseområder og socialt udsatte boligområder har jeg hørt disse forventninger udtrykt mere eller mindre eksplicit og set deres konsekvenser.

Maskulinitetsidealer

Et centralt element er her den måde, forskellige drenges kønnede adfærd bedømmes. Drenges adfærd formes i høj grad af de fremstillinger af statusgivende maskulinitet, som de suger til sig fra omgivelserne og ikke mindst medierne. Og den passer ofte dårligt sammen med skolens krav til gode elever og omfatter sjældent koncentreret indlæring af akademiske kundskaber.

Drenges adfærd formes i høj grad af de fremstillinger af statusgivende maskulinitet, som de suger til sig fra omgivelserne og ikke mindst medierne.

Dette mismatch mellem skolens elevidealer og de dominerende maskulinitetsidealer, som unge drenge inviteres til at spejle sig i, udfordrer på sin vis alle drenges skolegang. Skolen er der, hvor mange drenge prøver de maskuline idealer af, og det kan bringe dem på konfliktkurs med skolen.

Kollisionen med skolens idealer sker også for nogle middelklassedrenge, men ikke nær så ofte, da deres adfærd formildes af lærernes forventninger til deres lyse fremtid, og til at deres forældre har høje krav til deres skolegang. I mine feltarbejder blandt middelklassedrenge viser mine observationer, at de på en anden måde får tilgivelse for udadvendt maskulin adfærd; de er ’jo bare drenge’, eller endda ’gode-slemme drenge’, som har det rette mix af frækhed og pænhed, som vi dyrker i alt fra børnelitteratur til filmidoler.

Spiller hårde eller er for kække

Det samme gælder ikke de drenge, som lærerne har lært at bekymre sig for. Det kan være de majoritetsdanske drenge fra det udsatte boligområde, der råber lidt for højt. Eller de minoritetsdanske drenge, som spiller hårde eller bare er lidt for kække. De sidste har jeg fulgt igennem flere feltarbejder i skoler og talt med mange lærere om.

Disse drenges imitation af maskuline former og sociale spil om positioner i klassen bliver meget ofte mødt med en helt anden bekymring, næret af forestillinger om sociale problemer i familien, fraværende fædre, kulturelle forklaringer om muslimsk opdragelse, patriarkalske familieformer og ikke mindst forventninger om dunkle fremtider.

Læs også

Nogle af disse forventninger kan bygge på oplevelser med konkrete drenge med reelle problemer eller på historier fra medierne eller tal i statistikkerne. Men det er netop i generaliseringen fra disse tal og tilfælde til andre drenge, som man synes er ’af samme slags’, at forskelsbehandlingen sker.

Skolens forventninger og krav

Mange af de minoritetsdanske drenge, jeg har fulgt, føler ikke, at de har noget tilfælles med 'de hårde typer i banderne'. De ønsker sig en god uddannelse og bliver overraskede over de forventninger, de mødes af. Når de ser tilbage på deres skoletid, undrer de sig over, at de ikke fik den dispensation for at være børn eller drenge, som andre drenge fik.

Ofte kommer det bag på dem, at det, de selv oplever som sjov eller drengestreger, bliver set som tegn på, at de har det dårligt derhjemme eller er på vej i uføre.

Drengene forstår ikke, at de venner, de hænger ud med, deres måde at gå på, og det tøj, de går med – som de selv oplever som smart og nødvendigt for at passe ind – betyder, at lærerne ikke tror, at de går op i skolen og vil have en uddannelse.

Drengene forstår ikke, at de venner, de hænger ud med, deres måde at gå på, og det tøj, de går med – som de selv oplever som smart og nødvendigt for at passe ind – betyder, at lærerne ikke tror, at de går op i skolen og vil have en uddannelse.

Og de bliver overraskede, når de begynder at få karakterer og bliver meldt 'ikke-parat' til gymnasiet – på trods af, at deres gennemsnit er tilstrækkeligt til at komme ind – og i stedet ledt mod erhvervsskolen.

Man kan mene, at drengene bare skal aflære sig den kønnede adfærd, som ikke passer med skolens krav til den gode elev. Og selvfølgelig er der adfærdsformer, der skader eller generer andre, som ikke duer i skolen. Men drengenes fortællinger viser, at lærere kommer længst, når de møder drengene som børn, der prøver ting af, og som er optaget af at passe ind i drengegruppen, i stedet for at kræve en bestemt prototypisk 'god elev' for at tro på deres evner og ambitioner. 

Gør det muligt med en ’second chance’

Udviklingen tyder på, at flere og flere lærere lykkes med dette.

I løbet af de sidste ti år har minoritetsdanske elever nemlig klaret sig stadig bedre i skolen og uddannelsessystemet. Og det gælder ikke kun pigerne. Analyser fra Danmarks Videnscenter for Integration viser, at andelen af drenge fra gruppen ’ikke-vestlige efterkommere’, som består dansk og matematik, er steget med 12,5 procent fra 2012-2020.

De største ændringer ses dog på niveauerne efter grundskolen. Flere og flere efterkommere kommer på gymnasiet, og 36 procent af de 20-29-årige efterkommer-mænd var i 2020 i gang med en videregående uddannelse, hvor tallet for mænd med ’etnisk dansk oprindelse’ var 35 procent.

Så igen er det vigtigt at notere sig forskelle og nuancer. Selv inden for gruppen minoritetsdanske drenge gælder et sammensat billede, hvor en stor andel klarer sig lige så godt som majoritetsdanske drenge på den lange bane, mens en tredjedel ikke kommer længere end grundskolen.

Man skal også se på, hvordan man undgår at spænde ben for de drenge, der har siddet fast i dårlige sociale dynamikker i folkeskolen og gør det muligt for dem at få en 'second chance'.

Tallene tyder også på, at minoritetsdanske drenge godt kan klare sig relativt dårligt i grundskolen og ’komme efter det senere’. Der er i mange minoritetsdanske familier et stærkt fokus på uddannelse og på at få sine børn på gymnasiet og ind på de gode jobsikre uddannelser. Det kan være et pres for nogle, men det er også en stærk drivkraft for mange drenge, som gør, at de overkommer modgang i skolen og eventuelle dårlige karakterer.

Det er utrolig vigtigt for ekspertgruppen at se på, hvordan negative forventninger til visse drenges køn, evner og fremtid holder drengene tilbage. Men man skal også se på, hvordan man undgår at spænde ben for de drenge, der har siddet fast i dårlige sociale dynamikker i folkeskolen, og gør det muligt for dem at få en 'second chance' til at komme videre i uddannelsessystemet.

Her er en relativ nem adgang til gymnasiet vigtig, da det giver mange mindre-privilegerede unge mulighed for at opnå social mobilitet. Men det er også vigtigt, at man i den politiske iver efter at få flere ud på erhvervsuddannelserne undgår social og etnisk profilering, så de ikke bliver 'taberuddannelser', som disse unge og drenge føler sig presset til at tage.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion