Frikommuner vil bryde med klassestrukturen

Større hold, rene drenge- og pigehold og hold på tværs af alderstrin.

Den første januar i år trådte det såkaldte frikommuneforsøg i kraft, og på folkeskoleområdet har de ni kommuner, der er en del af det fireårige forsøg, især ønsket at få friere rammer til selv at danne skoleklasser og hold. Det viser en oversigt over de ni kommuners ansøgninger om fremtidige dispensationer.

Argumenterne fra de seks kommuner - Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Vejle og Vesthimmerland - er blandt andet muligheden for en forbedret udskoling, en bedre aldersintegration og en ophævelse af holddelingsbegrænsningen.

Særlig i Fredensborg Kommune ønsker man at gøre op med klassestrukturen. Kommunen har både søgt om at kunne danne fleksible hold og om dispensation fra det maksimale elevtal i en klasse for på den måde at kunne danne storhold.

DLF: Stik imod regeringens politik
Ønsket om at dispensere fra den maksimale klassestørrelse møder stor modstand i Danmarks Lærerforening. Formand Anders Bondo Christensen kritiserer blandt andet kommunernes manglende dialog med skoleledere og lærere.

"I en del af de her kommuner oplever vi, at ansøgningerne røg afsted, uden at man overhovedet havde sat sig ned med de ansatte. Derfor blev det lidt hovsa-agtigt, hvor man dårligt nok vidste, hvad man ville med de ansøgninger, man fik sendt af sted," siger han.

Det er især ønsket om muligheden for at bryde med den maksimale klassestørrelse, der undrer Anders Bondo Christensen. Han mener, det går stik imod regeringens egen politik.

"Hvorfor skulle man have dispensation fra den maksimale klassestørrelse på 28? Det er der ingen, der ser en god ide i. Det her står i skrigende kontrast til, at regeringen inden valget maksimalt ville have 24 elever i klasserne og selv sætter forsøg i gang med lavere klassekvotienter," siger han.

Netop det faktum, at regeringen ved siden af frikommunerne igangsætter forsøgs- og udviklingsprogrammer for folkeskolen, forvirrer Anders Bondo Christensen.

"Det er noget rod at have de her frikommuneforsøg oven i regeringens eget forsøgsprogram. Jeg hilser ministerens program velkomment, fordi Christine Antorini jo netop har understreget, at de forsøg vil blive fulgt op af forskning og evaluering. Men de her forsøg, som jeg mener, først og fremmest er præget af ønsket om at spare penge, er jeg bange for, ikke vil give os ret meget, netop fordi der ikke er krav om den nødvendige opfølgning," siger han.

Antorini: Begrundelse er afgørende
Alle frikommunernes ansøgninger skal godkendes i Ministeriet for Børn- og Undervisning. Ifølge Christine Antorini (S) har ministeriet modtaget 37 ansøgninger, og efter en forhåndsvurdering regner ministeren med, at hun kan godkende dispensationerne inden for fællesledelse, elevplaner, kvalitetsrapporter, skolebestyrelser, placering af fag på klassetrin og af klasse- og holddannelse.

Christine Antorini påpeger dog, at der først i løbet af januar vil blive taget endeligt stilling til ansøgningerne, og at ingen dispensationer bliver givet uden en ordentlig begrundelse.

"Vi vil lægge vægt på, at der er en pædagogisk begrundelse for ansøgningerne. Uden den er der jo ikke nogen mening med at lave forsøg," siger hun.

Så hvis begrundelsen er i orden, ser du intet problem i at være flere end 28 elever i klassen?
"Nej, det vigtige er begrundelsen. Den er afgørende," siger Christine Antorini.

Heller ikke Anders Bondo Christensens kritik af overlappet mellem hendes eget forsøgsprogram og frikommunernes forsøg, tager Christine Antorini for gode varer.

"Jeg synes, det spiller fint sammen. Nogle af de her ting vil indgå som erfaringer i forsøgs- og udviklingsarbejdet. Der vil være nogle af de her ting, der vil spille fint ind i det forsøgsarbejde, vi vil lave."

Så erfaringerne fra frikommunerne vil blive taget med i regeringens udviklingsarbejde?
"Selvfølgelig vil vi tage dem med. I aftalen om frikommunernes dispensationer står der, at "der lægges op til at disse udvikles og evalueres løbende i samarbejde mellem ministerier og frikommuner". Så ja, vi får nogle erfaringer herfra. Hvis der er noget omkring holddannelse, elevplaner eller andet, der kan spille ind i dagsordenen om at løfte fagligheden, så går vi selvfølgelig ind og bruger de erfaringer."