Friskolens værste fjende er kommunerne
Signe Haastrup Alvang
ResearcherFriskolerne har stort set mulighed for at indrette sig, som de vil, og derfor kan de pege på alternative former for læring, som kan smitte af andre steder i undervisningssystemet.
Ebbe Lilliendal Jørgensen
Formand for Dansk Friskoleforening
Vi går uddannelsessektoren igennem i sømmene for at finde ud af, hvordan det står til med vores uddannelser ude i det danske land. Gennem interviews med vidende og idérige personer finder vi ud af, hvor styrkerne og bristerne er, og hvordan uddannelserne kan blive endnu bedre. Læs med i denne uge, hvor det er friskolen, der bliver sat under lup.
Kommunerne gør alt, hvad der står i deres magt for at forhindre oprettelsen af nye friskoler. Det er det største problem, som friskolen står over for, mener formanden for Dansk Friskoleforening Ebbe Liliendal Jørgensen
"Vi oplever, at kommunerne gør det sværere og sværere at oprette en friskole. Det synes jeg er synd for de forældre, der har et brændende ønske om at oprette en friskole," siger han.
Ebbe Lilliendal Jørgensen forklarer, at kommunerne tager alle midler i brug for at spænde ben for friskolen. Kommunerne nægter ifølge ham blandt andet at sælge tomme skolebygninger til et friskoleinitiativ, og nogle kommuner nægter at godkende en lokalplan for etableringen af en friskole udelukkende af den grund, at de ikke vil have en friskole i kommunen. Samtidig venter kommunerne med at udtale sig om skolelukninger til fristen for at ansøge om at få lov til at oprette en friskole er overskredet, forklarer Ebbe Liliendal Jørgensen.
Unikke skoler
Friskolerne tilbyder et alternativ til folkeskolen, og derfor er det et stort problem, at kommunerne modarbejder friskolen, mener Ebbe Lilliendal Jørgensen.
"Friskolerne har stort set mulighed for at indrette sig, som de vil, og derfor kan de pege på alternative former for læring, som kan smitte af andre steder i undervisningssystemet. Vi har en pligt til at vise alternative måder at gøre det på. På den måde lærer folkeskolen af os, men vi lærer også af folkeskolen, så det er en god synergieffekt, der er ved at have to parallelle skolesystemer," siger han.
Friskolen adskiller sig også ved et stort forældreengagement, forklarer skoleleder på Bordings Friskole, Mogens Krabek. Friskolen bliver styret af en bestyrelse, som udelukkende er blevet valgt af forældrene. På den måde er det reelt forældrene, der har ansvaret for skolens økonomi og pædagogik. Desuden deltager forældrene i en lang række arrangementer på skolen.
"Det er et vældigt vigtigt, at forældrene engagerer sig i børnenes skolegang, så der bliver et samarbejde mellem forældre, lærere og elever, hvilket fører et spændende skoleliv med sig," siger Mogens Krabek.
Nye friskoler
Selv om formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal Jørgensen mener, at kommunerne modarbejder friskolerne, så kommer der en del nye friskoler i det kommende skoleår. I efteråret 2010 ansøgte 66 forældrekredse om at starte en friskole, og samtidig betalte de første rate på 20.000 kroner. Ud af disse betalte 32 anden rate på 10.000 kroner i februar, og Ebbe Lilliendal Jørgensen vurderer, at der i sidste ende vil komme 20-25 nye friskoler.
Men antallet af friskoleelever vil forblive stort set uændret, fordi der hvert år er friskoler, der bliver nødt til at lukke, forklarer Ebbe Lilliendal Jørgensen. I 2010 var der otte friskoler, der måtte dreje nøglen om, og det vil der også være i 2011, vurderer han.
Uddannelse
