Gymnasie-pigerne trumfer drengene i karakterræset

Når pigerne forlader det almene gymnasium, har de normalt et højere karaktergennemsnit end drengene.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at de er klogere end deres mandlige medstuderende.

Det viser en ny analyse af karakterne på det almene gymnasium, som Dansk Erhverv har stået bag.

De piger, der blev studenter i årene 2011 til 2013, fik i gennemsnit et karaktergennemsnit på 7,13.

Der er nogle problemer med måden, man giver karakterer i gymnasiet på. Derfor bør man se på, hvordan man vurderer de unges faglighed og vægter karaktererne på eksamensbeviset.

Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv

Drengene, der fik den røde studenterhue i samme periode, endte derimod i gennemsnit med et snit på 6,76.

Forskellen skyldes ifølge analysen, at pigernes mundtlige og skriftlige årskarakterer var væsentligt højere end drengenes.

Det samme var tilfældet for de mundtlige eksamenskarakterer, mens der til gengæld ikke var den store kønsmæssige forskel på de skriftlige eksamenskarakterer.

Her var karakterforskellen kun på 0,17, mens der for den skriftlige årskarakter var en forskel på 0,75.

Kilde: Dansk Erhverv

Karaktererne bør vægtes anderledes
Analysen er statistisk renset for elevernes faglige og sociale baggrund, og derfor kan man ikke binde forskellen op på, om de eksempelvis kommer fra uddannelsesfremmede hjem eller ej.

Derfor mener Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, at analysen bør give politikerne stof til eftertanke, når de skal forhandle gymnasieeftersynet på plads.

“Der er nogle problemer med måden, man giver karakterer i gymnasiet på. Derfor bør man se på, hvordan man vurderer de unges faglighed og vægter karaktererne på eksamensbeviset," siger hun og fortsætter:

"Selv om pigerne får højere årskarakterer i det skriftlige arbejde, viser analysen, at der rent faktisk ikke er den store kønsmæssige forskel på elevernes skriftlige faglighed. Drengene og pigerne får stort set de samme karakterer til de skriftlige eksaminer, og det bør man tage alvorligt,” siger hun.

Skriftlig eksamen bedst til at måle faglighed
Ifølge Mette Fjord Sørensen er de skriftlige eksaminer nemlig den bedste måde at vurdere elevernes kernefaglighed på.

Her bliver opgaverne nemlig stillet centralt, og de bliver rettet af eksterne censorer, som ikke kender eleverne på forhånd.

“Derfor bør politikerne overveje, om den nuværende karaktergivning er retvisende, når man skal vurdere elevernes faglige niveau. Ellers giver det en kønsmæssig skævvridning, når de bagefter skal søge ind på de videregående uddannelser,” siger Mette Fjord Sørensen og påpeger samtidig, at de videregående uddannelser i højere grad bør optage eleverne på baggrund af optagelsesprøver og interviews frem for karaktersnittet fra gymnasiet.

"Derfor er der brug for at se på, hvordan man indretter optagelsesproceduren til de videregående uddannelser."

Pigernes gymnasium
Derudover mener hun, at analysen bør give politikerne anledning til at tænke over, om gymnasiet helt grundlæggende er indrettet på den mest hensigtsmæssige måde.

“Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men meget tyder på, at pigernes arbejdsmoral er højere end drengenes. De er bedre til at række hånden op og få afleveret deres opgaver, og det viser med al tydelighed, at gymnasiet er indrettet til unge, der har en god arbejdsmoral og kan levere. Det er selvfølgelig vigtigt, men det har også nogle konsekvenser for drengene. Og fagligt set er pigerne ikke bedre end drengene,” siger hun.

Mette Fjord Sørensen understreger dog, at man ikke bør indrette gymnasiet alene til drengene, for eleverne skal stadigvæk belønnes for deres arbejdsindsats.

“Derfor skal drengene også oppe sig lidt og indse, at deres arbejdsindsats betyder noget for, hvad de kan læse bagefter. Der er også nogle forældre, der skal sige til deres drenge, at de skal drikke lidt færre øl og spille lidt mindre guitar,” siger hun.

LA varsler opgør med “Flittig Lise-kulturen”
Hos Liberal Alliance møder meldingen fra Dansk Erhverv opbakning.

Uddannelsesordfører Merete Riisager er klar til at tage et opgør med det, som hun betegner som “Flittig Lise-kulturen”.

“Vi skal fremme en præstationskultur i gymnasiet, hvor eleverne skal forsvare deres faglige kunnen og resultater. Det er det, der er afgørende, når eleverne efterfølgende skal på en videregående uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Derfor er vi åbne over for flere eksaminer og skriftlige prøver, så vi kan få gjort op med hele “Flittig Lise-kulturen”, hvor man bare gør, hvad der bliver sagt. Det vil betyde, at drengene i højere grad kan slå igennem,” siger Merete Riisager.

Hun er samtidig åben for at se på, om årskaraktererne skal vægte mindre end eksamenskaraktererne på det endelige eksamensbevis.

“Årskaraktererne afspejler, at man er god til at række hånden op i timerne og har læst teksterne. Flid er ikke spor dårligt og kan også føre til faglighed. Men i sidste ende er det vigtigere at vurdere, om eleverne har gjort fagligheden til deres egen,” siger hun.

EL: Eksamenskarakteren er et lotteri
Anderledes er meldingen fra Enhedslisten, som er kritisk. 

“Eksamen er virkelig et lotteri, og eksamenskarakteren viser kun noget om, hvad man kunne, den dag man gik til eksamen. Og det er ikke alle, der er lige gode til at gå til eksamen. Årskarakteren er derimod elevens sikkerhed for, at personen kan noget, så derfor vil det være meget uretfærdigt, hvis eksamenskarakteren kommer til at vægte tungere,” siger uddannelsesordfører Rosa Lund og understreger, at “gymnasiet er enormt præstationspræget i dag”.

“Vi ser flere og flere gymnasieelever gå ned med stress, fordi de er bange for ikke at få 12. Derfor vil det få en slagside for eleverne, hvis de får endnu flere eksaminer.”

Rosa Lund køber heller ikke præmissen om, at man skal gøre gymnasiet mere “drenget” fremover.

“Vi skal derimod gøre gymnasiet mere anvendelsesorienteret, end det er i dag. Det ved vi taler mere til drengene,” siger hun.