Matthias Tesfaye (S) står nu i spidsen for et politisk mål, som Børne- og Undervisningsministeriet formulerer som: ”En hjælpende hånd til uddannelsesinstitutioner i mindre byer, som er truet af søgning mod byerne og den demografiske udvikling med mindre ungdomsårgange.”

Lars Løkke Rasmussen (M) spurgte engang, om der var en voksen til stede. Når jeg sidder til møder i regionen, så spørger jeg mig selv, om politikerne er stoppet med at tænke sig om?

Det gør jeg eksempelvis, når jeg hører, at unge mennesker, som ønsker at gå i gymnasiet, skal fordeles efter en cykelhastighedsalgoritme. Skal eleven så gå på et gymnasium, når der er medvind og et andet, hvis der er modvind? Det kunne man lidt satirisk spørge sig selv om.

Det politiske mål er klart, men det er realiseringen ikke. Jeg har følelsen af, at et monster vokser sig stort i Uddannelsesdanmark. Monsteret handler om afstande og gennemsnitshastigheder. Det handler om fordelinger og kapaciteter.

Unge flyttes imod deres ønsker

Monsteret indebærer, at unge skal flyttes imod deres ønsker, og at gymnasierne forsinkes i deres planlægning af modtagelsen af nye elever, fordi vi først meget sent har en afklaring på, hvem vi må optage.

Elevoptag har det med at svinge fra år til år. Det er dynamisk. De unges virkelighed er ikke statisk.

Brian Juul
Rektor, Slotshaven Gymnasium

Budgetplaner og bemanding for det kommende skoleår bliver til sidste-øjebliks-arbejde. Det går ud over kvaliteten, trivslen og trygheden for de unge. De uheldige konsekvenser er så mange, at de ikke er målet værd længere.

Men det er værre endnu! For samtidig puster dit politiske mål til en strukturel ubalance, som jeg troede var håndteret med udligningen af taxameterordningen mellem de almene STX-gymnasier og så de erhvervsgymnasiale HHX- og HTX-uddannelser.

Dit politiske mål bringer fornyet liv og styrke til ubalancen. Når jeg går til orienteringer i regionen, bliver jeg vist tal for justeringer i kapaciteterne for de enkelte gymnasier fra 2022 til 2023.

I mit eget område - gymnasierne i Vestsjælland - betyder det, at monsteret har opjusteret og givet en merkapacitet på 219 elever til STX- og HF-uddannelserne, mens HHX har fået en merkapacitet på kun 24 elever. HTX-uddannelserne skal ligefrem fratages 46 pladser. Var det din politiske ambition at svække erhvervsgymnasierne?

På Slotshaven Gymnasium i Holbæk, hvor jeg er rektor, har vi fra efteråret 2022 til februar 2023 mistet 18 pladser i kapacitetstilpasningen. Hvis din politiske håndsrækning til uddannelserne i de mindre byer skal give mening, så må de elever, jeg ikke må have til næste skoleår, jo være at finde i mindre byer.

Men når jeg ser til HHX-uddannelser i Kalundborg eller Odsherred, så er det ikke tilfældet. De har fortsat den samme kapacitet, mens vi i Holbæk er sat ned. Så jeg spørger igen: Er der nogen, som har tænkt sig om her?

Ingen kan fortælle mig, hvorfor vi på Slotshaven Gymnasium skal miste 18 HHX-pladser, når ingen af uddannelserne i de omkringliggende mindre byer er blevet opjusteret. Nogen mener, at monsteret har set på elevoptaget i 2022. Jeg prøver at forklare, at elevoptag har det med at svinge fra år til år. Det er dynamisk. Særligt efter Covid-19 har vi set større udsving. De unges virkelighed er ikke statisk.

Magtkampe mellem uddannelser

Derfor er det bedrøveligt, at monsteret er blevet indrettet til at være statisk og låse Slotshaven Gymnasium og alle andre gymnasier fast på et niveau, som ingen vil begrunde. Et niveau, som genindfører skævvridning mellem STX på den ene side og HHX og HTX på den anden. En skævvridning, som ikke engang opfylder dit politiske mål om omfordeling.