Kronik

Åbent brev: Kære Tesfaye, du vil have færre ind på vores gymnasier – men hvad vil du ellers?

Gymnasielektorer, forfattere og medlemmer af GL's Hovedbestyrelse Mikael Busch og Jan Maintz giver i et åbent brev til den nye undervisningsminister deres bedste råd til hans udvikling af det almene gymnasium.

Hovedsporet for gymnasiet de sidste 20 år er: markedsgørelse og instrumentalisering i konkurrencestatens billede – efterfulgt af Meretes forsøgsvise opgør hermed, skriver Mikael Busch og Jan Maintz.
Hovedsporet for gymnasiet de sidste 20 år er: markedsgørelse og instrumentalisering i konkurrencestatens billede – efterfulgt af Meretes forsøgsvise opgør hermed, skriver Mikael Busch og Jan Maintz.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Jan MaintzMikael Busch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kære Mattias Tesfaye. Vi vil først byde dig hjertelig velkommen til vores verden. Vi glæder os til samarbejdet, for vi kan godt lide dig og respekterer din integritet, din eftertænksomhed og din saglighed.

Du droppede ud af gymnasiet for at blive murer, og sidenhen blev din bog Kloge hænderet forsvar for håndværk (2013) din vej ind i landspolitik. Du er vist et godt eksempel på det, vi i vores gerning som gymnasielærere prøver at skabe: vidende, fællesskabsbyggende og selvstændigt tænkende mennesker.

Velkommen til din nye verden og til vores gamle verden: uddannelsespolitik og gymnasiet. 

Læs også

Men vi må også være ærlige og sige, at vi er meget i tvivl om, hvad du egentlig vil med vores verden? Med det almene gymnasium? Jo, jo, vi har skam læst regeringsgrundlaget, og kan som forventet se, at du og din regering vil have færre til at gå i det almene gymnasium og flere til at tage en erhvervsuddannelse.

Og så står der desværre også noget om campus-dannelser og om noget uklart og bekymrende: ensartede "økonomiske styringsmodeller" på tværs af erhvervsskoler og gymnasier.

Bertels konkurrenceudsættelse og markedsgørelse af gymnasierne har utvivlsomt også været det mest definerende for gymnasiernes kultur og virkemåde de sidste 15 år

Mikael Busch og Jan Maintz
Gymnasielektorer

Down memory lane

Vi er i øvrigt også spændte på, hvad du vil gøre med den etnisk skæve elevfordeling og de små provinsgymnasier. Men hvad vil du ellers? Har du en sammenhængende og positiv vision for gymnasierne – også sådan formåls- og indholdsmæssigt? Et dybere skolesyn?

Muligvis. Og du kan nok slet ikke vente med at svare os. Inden da vil vi dog gerne fortælle dig om vores syn på, hvad du skal gøre, hvis du skal gøre det rigtige for gymnasierne. Men lad os tage udgangspunkt i en kort panorering hen over dine forgængere på posten de sidste 20 år:

Fra Ulla Tørnæs (2001-05) til og med Pernille Rosenkrantz-Theil (2019-22) har der været otte undervisningsministre. Fem fra Venstre, to fra Socialdemokratiet og en fra LA. De otte har gennemsnitligt siddet på posten i 2,5 år – tre af dem under 1,5 år. Hej og så farvel igen.

Læs også

Bertel Haarders fem år fra 2005-10 er rekorden. Og hans handlinger er også de mest indflydelsesrige. Hans store reformer – selvejet fra 2007 med bestyrelseskonstruktion og konkurrenceudsættelse og taxametersystemet fra 2008 med løbende tilskud per elev – stak en kæp i hjulet på Ullas gymnasiereform fra 2004 (der indførte studieretningsgymnasiet og dermed sprogfagenes deroute).

Det var slet ikke meningen, at der skulle opstå "en hærskare af studieretninger", forklarede hun i Altinget 5. oktober 2014 – men "der gik konkurrence i den" på grunde af selvejet og gymnasiernes enorme interne kamp om at få "mange elever", pointerede hun.

Bertels konkurrenceudsættelse og markedsgørelse af gymnasierne har utvivlsomt også været det mest definerende for gymnasiernes kultur og virkemåde de sidste 15 år.

Ja, Mattias, din partifælle Kaare Dybvad sagde jo ligefrem til Weekendavisen sidste år, at taxametersystemet "forvandlede gymnasierne til virksomheder snarere end dannelsesinstitutioner". Det var hårde ord. Men ikke ord uden sandhed.

Topstyringsregime

Nå. Lad os hoppe hen over Tina Nedergaard (V) og Troels Lund Poulsen (V) – der tilsammen sad på posten i blot 1,5 år fra 2010-11 – og Christine Antorini (S), der fokuserede mest på folkeskoleområdet, og så gå frem til Ellen Trane: endnu en Venstre-politiker, der – selvom hun kun sad på posten i 1,5 år – satte store aftryk og stod i spidsen for gymnasiereformen af 2016.

Din seneste forgænger, Pernille Rosenkrantz-Theil, var tæt på at realisere den største gymnasie-systemforandring i nyere tid: elevfordelingsaftalen

Mikael Busch og Jan Maintz
Gymnasielektorer

Hvad ville hun med den? Hun foreslog mindre litteraturlæsning i sprogfagene. Mindre Shakespeare. Mindre Thomas Mann. Mere BNP-tænkning. Og historie, religion og oldtidskundskab skulle dø som selvstændige fag. Det vil sige mindre fokuseret dybdeviden.

Tyndere åndshistoriske rødder. Mere fokus på generelle analytiske "kompetencer". Dette kom hun dog ikke igennem med, for Merete Riisager og Henrik Dahl fra LA råbte ’nu stopper festen’. Men Ellen fik ”karrierekompetencer” og ”innovative kompetencer” ind i gymnasiet, ja, ind i samtlige fags læreplaner.

Siden Madvig i 1850 grundlagde 170 års tradition for almendannelse og studieforberedelse som formålet med at holde alment gymnasium, havde det aldrig handlet om ”karriereønsker” eller om at udvikle (merkantile) produkter.

Endelig stod Ellen for at radikalisere et top- og målstyringsregime: mere måling, mere ”statsligt tilsyn” og ”læringskonsulenter” og mere databaseret ”kvalitetsudvikling” – det vil sige hele idéen om, at man kan måle og topstyre sig til en bedre gymnasieskole. Alt det, Mattias, som dine kollegaer på Christiansborg nu er ved at gøre op med på folkeskoleområdet.

SVM-regeringens interne kærlighed

Men senere i 2016 blev Ellen så afløst af Merete. Merete bliver forbundet med nedskæringerne på gymnasierne – knap 12 procent på stx fra 2016-19 (1/3 af lærerne er i dag på deltid, 2/3 af dem på grund af arbejdspresset) – men nok så vigtigt er hun ikonet på et opgør med sine forgængere i sit forsøg på at genskabe et mere klassisk alment gymnasium med fokus på uhildet oplysning, dannelse og myndiggørelse i traditionen fra Humboldt, mere lærerautoritet, mindre støj, dybere faglighed og større og klarere krav. Det hele står så fint at læse i hendes bog Selvbyggerbørn.

Din seneste forgænger, Pernille Rosenkrantz-Theil, var tæt på at realisere den største gymnasie-systemforandring i nyere tid: elevfordelingsaftalen. Indtil dén blev blå bloks hovedmåde at adskille sig fra ”betonsocialisterne” på i valgkampen.

Ja, ja, når man nu ser på SVM-regeringens enorme interne kærlighed, føles det som længe siden. Pernilles sådan dybere skolesyn nåede vi dog aldrig helt at forstå. I foråret 2022 foreslog hun pludselig, at endnu flere fra erhvervslivet skulle ind i de almene gymnasiers bestyrelser. Da blev vi triste.

Gymnasiemæssigt er vi ikke i befrielsens øjeblik, men i fastlåsthedens

Mikael Busch og Jan Maintz
Gymnasielektorer

Fastlåsthed

Nå. Lad os samle lidt op nu, Mattias. Hvad er mønsteret her – udviklingslinjen de sidste 20 år? Hovedsporet er: markedsgørelse og instrumentalisering i konkurrencestatens billede – efterfulgt af Meretes forsøgsvise opgør hermed.

Og hvad så nu? Ja, nu er vi for os at se havnet et lidt kaotisk, forvirret, åbent og kriseramt sted. Et sted, hvor Merete egentlig er løbet med den skole-ideologiske sejr: Alle vil nu igen have dannelse og ganske konservativt have genskabt, hvad vi egentlig siden 1968 har skyllet ud med badevandet: solid faglig viden og fordybelse, lærerautoritet, anti-relativisme og hierarkier i både tingenes og pædagogikkens verden, hvor noget er vigtigere end andet – Holberg og Blixen er vigtigere end en sms-sprog-analyse – og hvor eleven primært skal eleveres af en lærerfaglighed, ikke af sig selv.

Læs også

Merete ville også – ligesom Pernille – begrænse støjen fra det digitale og finde papirbøgerne frem af bogkældrenes dunkleste afkroge. Også dét er igen blevet tidens store ønske.

Men vi er også havnet et sted, hvor ingen synes at kunne indtage en olympisk og samlende position, der for alvor baner vejen. Gymnasiemæssigt er vi ikke i befrielsens øjeblik, men i fastlåsthedens.

De otte teser

Vi har dog ikke et problem med at vise vej. Ligesom du ikke har det. Så lad os i forlængelse af alt det ovenstående komme med nogle bud på, hvad du skal gøre for at styrke det almene gymnasium. Lad os bare sådan lidt ideologisk friskt kalde det ”Mikael og Jans otte teser om en styrkelse af det almene gymnasium”:

  1. Mere traditionel faglighed og ro i fokus. Og stop de evindelige ønsker om at omskabe gymnasiet. Så sent som 1. december 2022 erklærede gymnasierektor-foreningen "Danske Gymnasier" i Dagbladet Information, at der skal være færre fag i det almene gymnasium og flere projektforløb. Nej, tak.
  2. Fortsæt genskabelsen af myndighed og lærerautoritet som pædagogiske pejlemærker. Herunder det vigtige i flid, repetition, vedholdenhed, anstrengelse. I sprogfagene og matematik er der for eksempel ting, der skal kunnes udenad.
  3. Styrk fag-bredden. Vi skal have genskabt bredden, det vil sige netop det almendannende i det almene gymnasium. Mere sprog og musik eksempelvis. Hverken tysk, fransk eller spansk må uddø. Samfundsfag må gerne fylde lidt mindre. Lad os vende tilbage til ånden i grengymnasiet.
  4. Mere åndshistorie, rødder og fordybelse. Balancen mellem aktualitet og fortid og evighed er skredet. I dansk fylder litteraturen i dag kun 50 procent, og der er kun krav om fordybelse i én litteraturhistorisk periode før år 2000. Kravet om sagalæsning forsvandt i 2017, og man skal i dag kun læse fire litterære værker, og en film kan tælle som et sådant. Samfundsfag er for aktuelt og matematisk-formalistisk-metodisk orienteret. Der mangler for eksempel politisk idéhistorie. I tysk skriver for eksempel eleverne generelt cirka halvt så mange skriftlige opgaver som før Ullas reform.
  5. Fjern grundforløbet. Det ødelægger det sociale og den faglige fordybelse.
  6. Vi skal afgjort af med uddannelsessnobberiet, og det skal betones, at stx ikke kun forbereder til universitetet, men også eksempelvis lærer- og pædagoguddannelsen.*
  7. Geninvestér i gymnasiet. Vi bløder stadig efter knap 12 procent-nedskæringerne. Alt for mange lærere underviser alt for meget. Alt for mange går på deltid.
  8. Omdan selveje- og taxametersystemet. Det nuværende system giver et helt forkert kultur-omformende og tidsrøvende fokus på elevrekruttering og -fastholdelse og topstyring og økonomi frem for faglighed, medarbejderindflydelse og dannelse.

Det var det, vi ville sige til dig for nu, Mattias. Og igen: hjertelig velkommen. Vi glæder os til dit svar.

I en tidligere version af indlægget, stod der også "Lidt færre i gymnasiet. Vi er ikke helt uenige med dig." under punkt 6. Afsenderne har efterfølgende bedt Altinget fjerne sætningen, da det var en fejl, at den kom med. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Maintz

Gymnasielektor, hovedbestyrelsesmedlem, Gymnasieskolernes Lærerforening

Mikael Busch

Gymnasielærer, bestyrelsesmedlem, Gymnasieskolernes Lærerforening, faglitterær forfatter
cand.mag.

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00