HF-formand: Vi skal få voksne til at efteruddanne sig

Af Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF & VUC

En million danskere har ikke de nødvendige it-kompetencer. 600.000 har svært ved at læse, og 500.000 har problemer med at regne.

Det er et stort samfundsmæssigt problem, som skal løses.

Løsningen skal findes i fællesskab mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og fra politisk hold. Vi skal arbejde på at sikre, at arbejdsstyrken kompetencemæssigt kan følge med tiden.

Arbejdsmarkedet er præget af, at kravene til medarbejdernes kompetencer hastigt ændres og skærpes.

For at vedblive at være konkurrencedygtig og attraktiv på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt at holde sig på tæerne og være opdateret. Det gælder både i forhold til de basale ting som dansk, matematik og it, men også sprog, samfundsfag, samarbejde og kommunikation er vigtige elementer.

For at vedblive at være konkurrencedygtig og attraktiv på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt at holde sig på tæerne og være opdateret.

Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF & VUC

Ikke mindst it-kompetencer er væsentlige. Alt tyder på, at kravene vil øges. Når PIACC-undersøgelsen pegede på, at en million danskere ikke har de nødvendige it-kompetencer har vi et gigantisk problem. Her er tale om et alvorligt efterslæb, vi som samfund skal rette op på hurtigst muligt.

På mange niveauer er it tænkt ind i andre almene fag. For eksempel er it indeholdt i både forberedende voksenundervisning som læsning og matematik. Ligesom det er et værktøj i forbindelse med ordblindeundervisning.

Behovet for voksen-efteruddannelse er stort. Hvorfor står folk så ikke i kø for at komme til?

Flere barrierer står i vejen for efteruddannelse
Erfaringsmæssigt er der mange gode grunde til, at det ikke er ”bare lige” at styrke voksen- efteruddannelsesindsatsen. Der er flere barrierer. Barrierer, vi skal arbejde på at få nedbrudt.

Før i tiden fik medarbejdere, der skulle lære noget nyt bare hjælp af sidemanden. I dag er der mange steder ikke længere en sidemand – der er skåret i mandskabet, og der er blevet effektiviseret.

Det er heller ikke alle, som har let ved at skulle indrømme, at de har svært ved at læse eller regne. Det kan handle om en blufærdighed over at skulle indrømme og fortælle, at det er svært at læse og regne. Det kan også handle om, at man har dårlige skoleoplevelser med sig i bagagen. At det at skulle sætte sig ved skolebænken i for høj grad handler om nederlag og ærgerlige personlige oplevelser. Og hvorfor skulle man så frivilligt gå i gang igen?

Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det ufarligt og ”voksent” at gå i gang med et uddannelsesforløb, når man er midt i livet.

Vi skal frem for alt gøre voksen- og efteruddannelse så fleksibelt og individuelt tilrettelagt, at det tilgodeser den enkeltes behov og krav. Ligesom det er væsentligt, at vi skeler til, hvad den enkelte virksomhed har af krav og behov.

Skal undervisningen for eksempel foregå, imens medarbejderen fysisk er til stede på arbejdspladsen, skal man kunne tage noget af uddannelsen hjemmefra, skal forløbet tilpasses andre begivenheder på arbejdspladsen, og så videre. Vi skal som uddannelsesinstitutioner aflæse borgernes og arbejdsmarkedets behov – og møde dem.

Bedre bundlinje – og bedre trivsel
Givet er i hvert fald, at der skal noget andet til at få de voksne – ikke uddannelsesmindede – ind på skolebænken. Det skal være tydeligt og konkret, hvad udbyttet af uddannelsen er for den enkelte. Og det skal tilpasses.

Et eksempel er faget Samarbejde og kommunikation, der kan være et godt sted at starte. Her bliver kursisterne for eksempel klædt på til at kunne indgå i en moderne arbejdsplads med de krav til samarbejde, formidling, gruppeprocesser, sociale kompetencer og kommunikation det stiller.

For virksomhederne er der penge at tjene ved en styrket og målrettet voksen- og efteruddannelsesindsats. Resultaterne kan aflæses på bundlinjen, da fejl minimeres, effektiviteten øges, og trivsel og arbejdsglæde stiger.

Kort sagt er der stærkt behov for en øget voksen- og efteruddannelseindsats. Og erfaringer fra den nuværende indsats viser, at det kan betale sig; det giver løft på de arbejdsmæssige kompetencer, og tillægsgevinsten er større selvtillid og yderligere involvering i samfundsmæssige forhold for den enkelte.

Det springende punkt er derfor, hvordan vi får flere voksne til at deltage i voksen- og efteruddannelse. Hvordan indretter vi organiseringen af indsatsen, så det ikke opleves som en uoverkommelig opgave for den enkelte? Hvordan styrker vi samarbejdet med virksomhederne, så vi får indrettet indsatsen, så det giver mening?

Danske HF & VUC er som sektor optaget af det ansvar, vi har i forhold til indsatsen. Vi har gode og stærke erfaringer at bygge videre på. Vi er klar til at deltage i at finde løsninger på udfordringerne.