Af Hasan Sahin og Murat Tamer
Næstformand i og medlem af Ny-Dansk Ungdomsråd

Det er nu knap 4 år siden, VKO indførte etsprogspolitikken endeligt og afskaffede modersmålsundervisningen, til trods for at alle eksperter og fagfolk inden for området råbte enstemmigt, at den er til stor gavn for etniske elever fra ikke-vestlige lande.

Allerede i 2002 begyndte flere kommuner at stoppe modersmålsundervisningen til elever fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. I Sverige har eleverne fortsat ret til modersmålsundervisning. Statistikker og undersøgelser viser, at tosprogede elever i Sverige klarer sig bedre i forhold til tosprogede elever i Danmark, som ikke får modersmålsundervisning.

Som forventet er den tidligere regerings forsøg på at forbedre etniske elevers danskkundskaber ikke gået som planlagt.

I Sverige har eleverne fortsat ret til modersmålsundervisning. Statistikker og undersøgelser viser, at tosprogede elever i Sverige klarer sig bedre i forhold til tosprogede elever i Danmark, som ikke får modersmålsundervisning.

Hasan Sahin & Murat Tamer
Medlemmer af Ny-Dansk Ungdomsråd

Genindfør modersmålsundervisning hurtigst muligt
Vores nye regering har givet udtryk for, at de vil genindføre modersmålsundervisningen. Men hvor bliver den af? Hvorfor er den så lang tid undervejs? 

Vi mener, at modersmålsundervisning skal genindføres hurtigst muligt. Men det er ikke nok kun at genindføre den. Underviserne skal også være universitetsuddannede og kompetente, og der skal forskes og videreudvikles på undervisningen. Ligesom det er tilfældet med alle andre fag, som vi underviser vores børn i.

Retten til at få kendskab
Tidligere var det især vigtigt for etniske elever at få modersmålsundervisning, fordi det tjente som fællessprog mellem barn og forælder. Hvad er mere vigtigt, end at et barn kan kommunikere med sine forældre? 

Forældrene kunne heller ikke kommunikere med lærerne. I dag er det som tidligere også et spørgsmål om, at barnets identitet og tilhørsforhold udvikles, i takt med at det bliver stimuleret med modersmålsundervisningen og den historiske undervisning om hjemlandet, som plejer at høre med. I et mangfoldigt land som Danmark bør hvert enkelt individ have retten til at få kendskab til sin kultur, traditioner og sprog, da dette vil styrke samfundsstrukturen. 

Jo flere kulturer og sprog vi mestrer, desto flere fordele har vi i vores samfund. Når vi kender os selv, åbner vi op for at kende og omfavne andre også.

Mulig identitetskrise
Skolen og lærernes opgave nu til dags består i høj grad af elevernes velværd i skolen med henblik på at sikre den bedst mulige socialisering. For at realisere dette er man nødt til også at fokusere på hjemmet. Hvis et tosproget barn, der er født og opvokset i Danmark, ikke har mulighed for at tale forældrenes sprog derhjemme, kan der opstå problemer, hvad angår opdragelse.

Barnet vil heller ikke være i stand til at tale med familiemedlemmer i hjemlandet og bedsteforældre. I visse tilfælde risikerer barnet også at blive set ned på, fordi det udadtil virker, som om pågældende har givet afkald på sin identitet. Næste skridt kan blive en identitetskrise. 

Langsommelig genindførelse
Modersmålsundervisning er altså både respekt for det enkelte individs baggrund og udvikling og tjener som socialisering af barnet og i bedste fald en forbedring af barnets evne til at tilegne sig nye sprog.

Som vi giver udtryk for i vores værdimanifest, mener vi, at Danmark er et demokratisk land med plads til det enkelte individ. Vores medborgere er en del af et rummeligt og tolerant samfund, som accepterer og respekterer alle på tværs af køn, etnicitet, kultur og religion.

Men desværre er der skår i glæden. Afskaffelsen af modersmålsundervisningen uden belæg og den langsommelige genindførsel er nogle af de skår, som vi sammen skal hele.