Sigurd Agersnap
 svarer 
Mattias Tesfaye

Hvad er den gennemsnitlige driftsudgift pr. barn i SFO?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Børne- og Undervisningsudvalget, Spørgsmål 241

Vil ministeren redegøre for:

a) den gennemsnitlige driftsudgift pr. barn i SFO, opdelt på kommuneniveau?

b) den gennemsnitlige forældrebetaling pr. barn i SFO, opdelt på kommuneniveau?

c) hvor stor en procentandel forældrebetaling udgør af de samlede udgifter pr. barn i SFO, opdelt på kommuneniveau?

d) udviklingen i andelen af forældrebetaling af de samlede udgifter pr. barn i SFO i perioden 2010 – 2024, opdelt på kommuneniveau?

Svar fra tirsdag den 14. maj 2024

Med det vedlagte bilagsmateriale er der udarbejdet opgørelser for de enkelte kommuner om en række økonomiske forhold i SFO, herunder a) de gennemsnitlige driftsudgifter pr. barn (bilag 1), b) den gennemsnitlige nettoforældrebetaling pr. barn (bilag 2), c) nettoforældrebetalingsandelen (bilag 3) og d) udviklingen i nettoforældrebetalingsandelen for perioden 2010-2023 (bilag 4)

Opgørelserne er udarbejdet på baggrund af kommunernes regnskabsoplysninger og oplysninger om antal indskrevne børn. Det bemærkes, at opgørelserne er behæftet med betydelig usikkerhed. Antal indskrevne børn bygger på administrative data fra kommunerne, der ikke valideres i større udstrækning, ligesom statistikken ikke er understøttet af et centralt autoritativt register. Danmarks Statistik har som følge heraf ikke et fuldstændigt overblik over alle fritidstilbudsinstitutioner og dermed heller ikke antal indskrevne børn.

Bilag 1, 2 og 3 er opgjort for 2022, der er året med senest tilgængelige oplysninger om antal indskrevne børn. Bilag 4 er opgjort for perioden 2010-2023, eftersom kommunernes regnskaber for 2024 endnu ikke er tilgængelige

0:000:00