Hvor sund er gymnasiernes økonomi?

TALLENE BAG: Gymnasierne er den uddannelsessektor i Danmark, der har det største overskud, men alligevel brokker gymnasierektorerne sig over de økonomiske konsekvenser af regeringens fleksible elevloft. Men hvordan ser gymnasiernes økonomi egentlig ud, og gemmer de på pengene?

Det er forbandet, at man skal bebrejdes for at have en fornuftig økonomistyring.

Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Det er et helt forkert signal at sende, at lade være med at bruge sit taxameter i det omfang, der er tilfældet nogle steder.

Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Fakta
Gymnasiernes samlede overskud i 2010 var på 281,4 mio. kr.

Det svarer til 2,2 mio. kr. pr. skole.

Kun otte ud af 123 gymnasier havde underskud.

Gymnasierne egenkapital var i 2010 561 mio. kr. Erhvervsskolernes egenkapital i 2010 var 6,2 mia. kr.

Den store forskel skyldes, at gymnasierne først i 2010 overgik til selveje, mens erhvervsskolerne blev det allerede i 1991.

Kilde: sektorregnskaber for 2009 og 2010, "Gymnasiernes regnskaber for 2010" fra Gymnasieskolernes Lærerforening samt oplysninger fra Ministeriet for Børn og Undervisning

"Gymnasierne har en sund og robust økonomi".

Sådan konkluderede minister for børn og undervisning, Christine Antorini (S), i sidste uge på et samråd om det fleksible elevloft i gymnasierne.

Ministerens vurdering var et svar på den kritik, der er fulgt i kølvandet på aftalen mellem regeringen og Enhedslisten. Gymnasieskolernes Rektorforening (GR) har nemlig kaldt aftalen for stærkt underfinansieret og en katastrofe for gymnasierne, og foreningen frygter, det vil gå ud over lektiecaféerne og kan resultere i undervisning i skurvogne og eksterne lokaler.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00