Debat

Ikke fusioner for fusionernes skyld

DEBAT: Erhvervsakademierne er til for erhvervslivet, og derfor er kvalitetsundervisning og tæt kontakt til aftagerne vigtigere end fusioner for fusionernes skyld. Nu skal erhvervsakademierne bevise deres værd, skriver fem arbejdsgiverorganisationer i et fælles debatsvar.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af underdirektør Mariane Dissing, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
direktør Lars B. Goldschmidt, DI,
afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri,
uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv og
underdirektør Tina Voldby, Tekniq

Debatten om fremtidens uddannelsespolitiske Danmarkskort er blusset op igen. Erhvervslivet ser ingen problemer i fusioner. Men hvis erhvervsakademierne skal fusioneres, bør det skabe både økonomiske og faglige synergier. Derfor må erhvervsakademierne overveje at fusionere med hinanden for derved at opnå både økonomisk bæredygtighed og faglig styrke.

Uddannelser skal matche arbejdsmarkedets behov
Når de tre direktører og rektorer fra VIA, Harald Mikkelsen, Anne Mette Zachariassen og Konstantin Lassithiotakis, peger på, at erhvervslivet ikke er imod fusioner, har de kun delvist ret.

Ingen kan være uenige i, at økonomisk bæredygtighed er et legitimt mål, og at fusioner kan være en vej hertil. Men det primære mål med eventuelle fusioner må dog være at understøtte de erhvervsrettede uddannelser bedst muligt. Derfor bør fusioner ikke alene skabe god økonomi, men også faglige og ledelsesmæssige synergier.

Erhvervsakademiuddannelser bør være til for erhvervslivet. Uddannelsernes overordnede formål bør være at matche arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft. Derfor er det centralt for erhvervslivet, at erhvervsakademierne dels kan levere tilstrækkelig arbejdskraft af høj kvalitet, og dels sikrer brancherelevante og praksisnære uddannelser i tæt samspil med erhvervslivet.

Erhvervsakademierne har fra starten prioriteret samspillet med erhvervslivet. Men selvom erhvervsakademierne har været åbne og opsøgende i forhold til virksomhederne og har forsøgt at tilrette uddannelserne i henhold til skiftende behov, er der stadigt mange udfordringer. En pointe der blev understreget i DEA's rapport 'Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv'.

EA 2015
Det er også årsagen til, at flere arbejdsgiver- og brancheorganisationer og dele af fagbevægelsen har valgt at støtte handlingsplanen Erhvervsakademi 2015. Målet med initiativet er at sikre bæredygtige og stærke erhvervsakademier, der efter 2015 fortsat har ret til at udbyde professionsbacheloruddannelser.

Handlingsplanen peger på, at bæredygtighed ikke kommer af sig selv. Det kræver en vis synergi mellem uddannelser og uddannelsesmiljøer. Derfor peger EA 2015-handlingsplanen bl.a. på, at erhvervsakademierne skal have et studentervolumen på minimum 1500 STÅ for at være økonomisk og fagligt bæredygtige. Herudover skal samspillet med erhvervslivet styrkes væsentligt.

Fusioner skal styrke fagligheden
De tre repræsentanter fra VIA har en vigtig pointe i, at 16 professionshøjskoler og Erhvervsakademier er for mange. Men fusioner for fusionernes skyld er ikke svaret på det problem.

Målet er at skabe så stærke faglige miljøer omkring de erhvervsrettede uddannelser som muligt. Det betyder en stadigt stærkere faglig og organisatorisk ramme omkring relaterede erhvervsrettede uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau.

Det er derfor ikke givet, at eventuelle fusioner bør ske mellem professionshøjskoler og erhvervsakademier. Meget kunne tyde på, at de merkantile og tekniske fagmiljøer vil opnå bedre faglige synergier ved fusioner mellem erhvervsakademier i stedet. Derved vil de merkantile og tekniske faglige miljøer rent faktisk kunne vokse og være en styrket og let tilgængelig samspiller med erhvervslivet.

Ikke alt er løst endnu
I erhvervslivets optik ligger bolden nu hos erhvervsakademierne. De store spørgsmål er: Formår de gennem overgangen til rene classic-akademier at skabe stærke og levedygtige uddannelsesinstitutioner? Kan de fortsat sikre og i fremtiden også styrke samspillet med erhvervslivet om uddannelserne? Og vil de endelig træffe de rette strategiske valg i forhold til at konsolidere sig og skabe færre, men stærkere erhvervsakademier/erhvervshøjskoler?

Hvis de følger EA 2015 handlingsplanen er de et stykke af vejen. Til stor gavn for Danmarks erhvervsliv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mariane Sandal Dissing

Fhv. adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986)

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

Svend Berg

Fhv. uddannelseschef, Dansk Erhverv
møbelsnedker, diplomuddannelse i ledelse

0:000:00