Konservative vil styrke fri- og efterskoler
Anders Heissel
JournalistHvis de tager deres bid af kagen med specialundervisningen, skal de også have en bedre økonomi.
Charlotte Dyrermose
Uddannelsesordfører for Konservative
Når fri- og efterskolerne tager del i arbejdet med vanskelige børn, skal de også have betaling for det.
Det mener Konservative, der vil give skolerne større muligheder for at tilbyde specialundervisning og tildele flere fripladser, siger partiets uddannelsesordfører Charlotte Dyremose.
"Som tilskudsmodellen til fri- og efterskolerne er i dag, giver det ikke mulighed for, at skolerne får et særligt tilskud til specialundervisning, som man har på alle folkeskoler. Men den model skal laves om, så fri- og efterskoler kan få en økonomisk tilskyndelse til at lave specialundervisning. Hvis de tager deres bid af kagen med specialundervisningen, skal de også have en bedre økonomi," siger Charlotte Dyremose.
Læs her Konservatives forslag om fri - og efterskoler:
Friskolen er et alternativ til folkeskolen - et godt alternativ, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse.
De danske fri- og højskoler udsprang i det forrige århundrede af et ønske om at forberede eleverne til det danske folkestyre - til demokratiet. Det var især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig, der spillede en stor rolle som inspiratorer. Disse tanker har siden lagt grunden for en værdifuld dansk tradition, der ikke mindst er afgørende for pluralismen og udviklingen på skoleområdet, og som absolut berettiger til national stolthed.
Men netop fordi friskolerne er et alternativ, medfører det også, at vi må sikre, at de efterlever de krav vi stiller til undervisning i folkeskolen, og at de sammen med efterskolerne, løfter de udfordringer som folkeskolen står med.
Flere undersøgelser, herunder Pisa-undersøgelserne viser, at unge som har gået på efterskole generelt er bedre rustet til at modarbejde negativ social arv, og at efterskoleelever klarer sig væsentlig bedre i naturfag, læsning og matematik end deres jævnaldrende kammerater i folkeskolen.
En af de væsentligste årsager er antagelig, at en socialt bredt sammensat elevflok kan være med til at løfte de kammerater, der ikke har så megen uddannelsesballast i bagagen. Således tyder meget på, at såvel miljøskifte som skoleformen giver elever, der ellers var lidt skoletrætte, noget ekstra. Disse positive resultater, mener vi konservative, kan bruges i andre sammenhænge.
Vi konservative forslår derfor, at:
- Udbygge muligheden for at tilbyde specialundervisning / specialklasser på fri- og efterskoler
- Lave bedre rammer for fripladser på fri- og efterskoler - for ad den vej at skabe endnu bedre incitamenter for at bryde den negative sociale arv
Frie skoler får i dag et tilskud fra staten svarende til 75 pct. af den gennemsnitlige udgift til elever i folkeskolen. En forudsætning for tilskuddet er, at forældre til elever i frie grundskoler yder et egenbidrag, som dog varierer fra skole til skole. Bedre rammer for fripladser vil bidrage positiv til at blande elever, og derved udnytte fri- og efterskolernes forcer med henblik på at bryde den negative sociale arv.
Uddannelse
