Markant færre penge til unge på kontanthjælp

Mere pisk og mindre gulerod. Det er den kur, som reformen af kontanthjælpen lægger op til for de unge på kontanthjælp under 30 år.

Eller i hvert fald nogle af dem. Ydelserne for de uddannelsesparate unge bliver sat markant ned med flere tusinde kr. til SU-niveau (5.753 kr.). Det sker i et forsøg på at øge de unges tilskyndelse til at tage en uddannelse eller et arbejde.  

Men hovedparten af de cirka 50.000 unge på kontanthjælp kan fortsat modtage den nuværende ydelse, fordi de ikke er jobparate - ofte på grund af psykisk sygdom eller misbrugsproblemer.  

Mette F: Socialt balanceret reform
Den skelnen hæftede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sig ved, da hun torsdag aften præsenterede den endelige reform, der støttes af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

"Det er en socialt balanceret reform. Vi skelner klart mellem de stærke unge og de unge, der har psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Dem, der kan, de skal. De stærke unge får en ydelsesnedgang, men vi sikrer bedre hjælp til dem, der har det svært," siger Mette Frederiksen.

Hun afviser, at reformen tager pisken i brug.
 
"Vi straffer ikke unge mennesker, når vi beder dem om at tage en uddannelse. Ni ud af ti unge kontanthjælpsmodtagere har ikke en uddannelse i dag. Og det er svært at klare sig på dagens arbejdsmarked, hvis man ikke har en uddannelse," siger Mette Frederiksen.

VK fik ikke presset ydelserne længere ned
Venstre har presset på for, at også de ikke-uddannelsesparate skulle sættes ned i ydelse, så der ikke blev for stor forskel på ydelserne. Venstre frygter, at nogle unge vil forsøge at snyde sig til højere ydelser ved at erklære sig ude af stand til at tage en uddannelse.

Men det krav har Venstre slet ikke fået imødekommelser på. Partiet har kun fået små fingeraftryk på reformen i forhold til regeringens udspil. Det var i forvejen så tæt på Venstres egen politik, at der var tale om et tilbud, som V ikke rigtig kunne afslå.

V og K har dog fået tilføjet nogle skrappere sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig har de to partier fået fremrykket kravet til, hvornår de jobklare ledige skal arbejde for kontanthjælpen.

Regeringen havde lagt op til, at det skulle ske senest efter seks måneders ledighed, men det har V og K fået fremrykket til efter senest tre måneder.

V varsler ændringer efter et valg
Venstre gør det dog klart, at partiet agter at genindføre kontanthjælpsloftet, hvis det vinder magten efter næste valg.

"Vi synes, der er nogle gode initiativer, som vi gerne vil støtte. Men der er ting, som vi fortsat er uenige om. Da regeringen trådte til, fjernede den kontanthjælpsloftet. Det gør, at der for mange ægtepar på kontanthjælp ikke er noget gevinst ved at gå fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse. Det, synes vi, er enormt usundt, og det synes vi også efter næste valg," siger Peter Christensen.

Den nye reform ventes at give statskassen en besparelse på 1,1 milliard kr. årligt, som aftalepartierne vil bruge på lettelser af afgifter for erhvervslivet og en boligjobordning, hvor boligejere kan få fradrag for håndværkerhjælp.

Her er det værd at notere sig, at regeringens afskaffelse af kontanthjælpsloftet og starthjælpen koster staten 800 mio. kr. årligt. Samlet set betyder det, at regeringens reformer kun har sparet staten for cirka 300 mio. kr. i kontanthjælpssystemet.

EL: Regeringen har tabt kompasset
Regeringens parlamentariske grundlag Enhedslisten kritiserer reformen for at være socialt skæv.

"Jeg har virkelig svært ved at se det rimelige i, at regeringen vil gøre arbejdsløse fattigere for at give pengegaver til boligejere og skattelettelser til erhvervslivets top. Regeringen har fuldstændigt mistet sit sociale kompas," siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

Den kritik afviser Mette Frederiksen dog.

"Det er fuldstændig afgørende, at vi kommer fri af den økonomiske krise og får skabt flere arbejdspladser. Det, kontanthjælpsmodtagere drømmer om, er at få et arbejde i morgen. Derfor er det helt naturligt, at der er en sammenhæng med at skabe arbejdspladser," siger hun.

DF fik to små indrømmelser
Dansk Folkeparti valgte også at gå med i reformen, selvom DF længe har kritiseret regeringens reform for at være socialt skæv.

DF har dog fået et par små fingeraftryk på reformen. De få unge, som har taget en uddannelse, men som alligevel er endt på kontanthjælp, vil kunne få 1.000 kr. mere i ydelse end SU.

Men det er mindre end hver tiende unge på kontanthjælp, der har en kompetencegivende uddannelse, og de 25-29-årige af dem kommer fortsat til at gå flere tusind kroner ned i ydelse om måneden.

Desuden har DF været modstander af reformens krav om, at kærestepar nu skal forsørge hinanden, så man ikke kan få fuld kontanthjælp, hvis partneren har job eller formue.

Hidtil har det krav kun været gældende for ægtepar. DF har dog fået det fingeraftryk, at kærestepar, hvor mindst den ene er under 25 år, ikke bliver omfattet af de nye regler.

Muligt brud på grundloven
Kravet om gensidig forsørgerpligt for samlevende er omstridt, da flere jura-eksperter har påpeget, at det er i strid med grundlovens paragraf 75 stk. 2, at folk skal forsøge andre end deres familie.

Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) måtte i 2002 trække et lignende lovforslag tilbage netop med henvisning til, at det formentlig var i strid med grundloven.

Derfor risikerer regeringen, at der bliver lagt sag an ved domstolene for grundlovsbrud.