Politikernes tålmodighed med lærerne er tyndslidt
Per Bang Thomsen
JournalistAgnete Finnemann Scheel
Det kan godt være, at Anders Bondo Christensen udnævnte sig selv og resten af den danske lærerstab som taberne, da regeringen greb ind i lærerkonflikten i slutningen af april.Internt i regeringen er der stærke kræfter, som ønsker at føre en langt mindre kompromissøgende linje over for lærerforeningen. De husker stadigvæk, hvordan lærerne kaldte finansminister Bjarne Corydon (S) alt fra mafiaboss til enevældig konge, og i dele af regeringstoppen er fløjlshandskerne over for lærerne for længst blevet arkiveret lodret i skraldespanden.
Men internt i foreningen har den langstrakte og milliondyre strid mellem lærerforeningen og kommunerne kun styrket det interne sammenhold og opbakningen til Anders Bondo Christensen. Forhandlingslinjen er blevet belønnet af lærerne og hovedbestyrelsesmedlemmerne, som over en bred kam har holdt igen med kritik og negative udmeldinger.
Og som Altinget.dk netop har dokumenteret, bakker de lærerstuderende også op om både formanden og foreningen, selvom de nu kan se frem til et arbejdsliv uden overenskomstbestemt forberedelsestid.
Anders Bondo Christensen formåede at holde sammen på lærerforeningen, og han huserer fortsat i hjørnekontoret på Vandkunsten i København.