Nyt fra skærmfronten skyder katastrofetankerne om børns brug af skærme til hjørne

Tværtimod lyder en af dens anbefalinger: "Eleverne skal lære de risici og muligheder, der følger med teknologi. De skal udvikle kritiske færdigheder og forstå, hvordan man lever med og uden teknologi. At skærme eleverne mod ny og innovativ teknologi kan stille dem ringere." 

Næsten samtidig var der spændende forskningsnyheder fra Norge. I forskningsprojektet 'tidlig trygg' i Trondheim har forskerne gennem en lang årrække samlet information fra næsten 1000 børn i Trondheim, som de har fulgt fra de var fire år gamle.

Målet er at bidrage med viden om, hvad der fremmer god psykisk helse, og hvad der gør, at nogle får det vanskeligt. Deltagerne er nu omtrent 20 år gamle. Undersøgelsen handler blandt andet om brug af sociale medier. Hvert andet år, fra børnene var ti, har forskerne interviewet dem om social mediebrug, og fra de var otte har de kortlagt deres spil-aktiviteter.

Skærme og skærmtid er tomme begreber. De giver ingen mening, hvis man ikke samtidig taler om brugerne, konteksten og indholdet.

Lars Qvortrup
Professor emeritus, DPU

De vigtigste forskningsresultater præsenteres i en formidlingsartikel på websitet "Verdensdagen for psykisk helse" fra 27. september 2023. Artiklen er baseret på en videnskabelig publikation, som ud over den nævnte store undersøgelse bygger på omfattende, afbalancerede og troværdige forskningsoversigter.

Hovedbudskabet er, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at øget brug af sociale medier fører til flere symptomer på angst og depression. Som der står i formidlingsartiklen: "Børn og unge kan utvivlsomt have dårlige oplevelser på sociale medier, men forskningen giver ingen støtte til at dette fører til psykisk sygdom. Desuden påvirker sociale medier ikke alle på samme måde. Det afhænger af, hvem man er, hvordan man bruger sociale medier, hvad man oplever på sociale medier og hvordan man ellers har det i livet".

Kort sagt: Der er ikke belæg for, at der er en generel sammenhæng mellem brug af sociale medier og psykiske lidelser. Og: Når man studerer sammenhænge mellem sociale medier og trivsel/mistrivsel, er det vigtigt at anlægge et differentieret perspektiv.

Oven i hatten får vi nu en omfattende fremstilling på dansk af 'Den store skærmkamp', som titlen lyder på en helt ny bog. Den udkommer 16. november. Bogen er skrevet af min kollega på DPU Andreas Lieberoth, så jeg skal afholde mig fra en egentlig anmeldelse og nøjes med en kort præsentation.

Bogen er skrevet med både en far-hat og en forsker-hat på hovedet. Den øser både af en overflod af forskerviden og af personlige erfaringer fra livet i en familie med børn og skærme. Det interessante er, at den ligger helt på linje med forskningsresultaterne fra England og Norge. Den rummer referater af så mange forskningsoversigter, så man næsten bliver helt forpustet. Ja, undertiden kan det være svært at se skoven for bare træer.

Drop alarmismen: Sociale medier betyder på godt og ondt meget i børns og unges liv, men vi står ikke på tærsklen til en katastrofe.

Lars Qvortrup
Professor emeritus, DPU

Alligevel er der en klar rød tråd i bogen: For det første, at skærme og skærmtid er tomme begreber. De giver ingen mening, hvis man ikke samtidig taler om brugerne, konteksten og indholdet. Brugerne er forskellige, den kontekst sociale medier bruges i er forskellig – er man isoleret eller indgår man i et fællesskab omkring eller via medierne – og indholdet er som nat og dag.

For det andet, at skærme – hvis man overhovedet kan bruge begrebet – generelt set betyder mindre for børn og unges trivsel, end hvad man hører i medierne og den offentlige debat.

Men, for det tredje: Der er helt klart brug for en voksen. Det vil sige en person med autoritet, der kan snakke med børn og unge om sociale medier, aftale regler for brug og sætte grænser. Læreren i skolen, forældrene derhjemme. Selv om børn og unge virker som superbrugere, er der meget, de ikke forstår eller kan overskue.

Den samlede konklusion?

Drop diskussionen for eller imod skærme. Begrebet er alt for upræcist. Se i stedet på brug, kontekst og indhold.

Drop alarmismen: Sociale medier betyder på godt og ondt meget i børns og unges liv, men vi står ikke på tærsklen til en katastrofe.

Meld jer ind som voksne: Ikke med forbud eller katastrofeblink, men med en autoritet, der viser interesse for det, børn og unge har gang i, styrker deres viden og kompetencer, og sætter grænser når det er nødvendigt og relevant.