Professor og ph.d-studerende vil have teknologiforståelse på skemaet: Forhåbentlig tager politikerne opråb alvorligt denne gang

Evalueringen af forsøgsfaget teknologiforståelse står lige for døren, og både aktører og forskere på området kan næppe råbe højere om, at det bør komme på skemaet. Faget er vigtigere end nogensinde før, skriver Elisa Nadire Caeli og Jeppe Bundsgaard fra Aarhus Universitet.

Placeholder image
De vigtige ambitioner med datalære faldt helt til jorden, da magten skiftede i 1982, og de mange kræfter med udarbejdelse af læreplan med mere var på sin vis spildt. Men vi kan også vælge at lære af dem i dag, skriver Elisa Nadire Caeli og Jeppe Bundsgaard.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Magten over et stærkt datamatiseret system vil øjensynlig ligge hos dem, der forstår, hvordan det virker”. Denne 53 år gamle pointe stammer fra Danmarks første professor i datalogi, Peter Naur.

Naur vidste allerede dengang, at ”… forståelsen af datamaternes programmering må bringes ind i almenuddannelsen og således blive almeneje”, og derfor pointerede han også, at: ”Der er ingen vej udenom, vi må forstå datamaterne, allesammen”.

Danmark var i front – men tabte på målstregen

Allerede i 1970’erne adskilte Danmark sig fra internationale tendenser på området ved at have fokus på et bredt almendannende teknologifag, dengang kaldet datalære. I 1972 pointerede et udvalg nedsat af Undervisningsministeriet, at ”datalære som undervisningsfag vil medvirke til at fremme opnåelsen af folkeskolens almene formål”.

Det er gentagne gange blevet påpeget, at faget skal realiseres, hvis vi tager vores demokrati alvorligt.

Elisa Nadire Caeli og Jeppe Bundsgaard, ph.d.-stipendiat i teknologiforståelse og professor i it og fagdidaktik, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

De påpegede, at det ofte er ”blevet fremhævet i den offentlige debat, at samfundets bureaukratisering og teknokratisering kan imødegås ved, at eleverne allerede i folkeskolen får indblik i og bibringes en forståelse af de muligheder og risici, der ligger i anvendelse af datamater”.

Forventningen var, at det ville komme med i skoleloven og altså blive placeret på skoleskemaet. Dette skete dog ikke. Heller ikke i 1980’erne, hvor daværende statsminister Anker Jørgensen ellers påpegede, at man regnede med at indføre datalære i det daværende folketingsår.

I 1982 skiftede regeringen, og de vigtige ambitioner med datalære faldt helt til jorden. De mange kræfter med udarbejdelse af læreplan med mere var på sin vis spildt. Men vi kan også vælge at lære af dem i dag.

Faget er vigtigere end nogensinde før

Faget datalære var vigtigt dengang. Selvom hverken Google, Facebook eller Amazon fandtes dengang, havde frontløbere som Naur forudset, at teknologieksperter ville komme til at sidde på magten, hvis ikke alle lærte at forstå computere, og hvordan de kan programmeres.

Siden da er fem-seks årtier nu gået, og det er kun blevet vigtigere, at vi alle udvikler en sådan forståelse. Digitale teknologier omgiver os i en overvejende del af det, vi foretager os i vores hverdag i dag.

De tager beslutninger for os, som vi bør kende mulighederne ved og konsekvenserne af. Blandt andet derfor er forsøgsfaget teknologiforståelse blevet formuleret og afprøvet igennem de seneste knap tre år og flere steder også på skolernes og lærernes egne initiativer.

Mange har lagt mange kræfter i målbeskrivelser, afprøvninger, udarbejdelse af undervisningsplaner og undervisningsmateriale, forskning på området med mere, og aktører og forskere på området kan næppe råbe højere om, at det bør komme på skemaet. Det er gentagne gange blevet påpeget, at faget skal realiseres, hvis vi tager vores demokrati alvorligt.

Evalueringen af det officielle forsøg står lige for døren. I sidste ende er det politikernes valg. Forhåbentlig tager de opråb og anbefalinger alvorligt denne gang.

Læs også

Omtalte personer

Jeppe Bundsgaard

Professor, DPU, Aarhus Universitet

Anker Jørgensen

Fhv. statsminister (S), fhv. partiformand, fhv. MF, fhv. forbundsformand
lagerarbejder

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser