Reform udhuler fagligheden i det merkantile EUD

Alt i alt lægger reformudspillet op til udhuling af fagligheden på de merkantile erhvervsuddannelser.

Af Zacharias Polonius, Peter Enevold og Søren Hoppe Christensen
Hhv. formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, næstformand for Danske Erhvervsskoler-Lederne og formand for HL, Handelsskolernes Lærerforening

Af Zacharias Polonius, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Peter Enevold, næstformand for Danske Erhvervsskoler-Lederne,
Søren Hoppe Christensen, formand for HL, Handelsskolernes Lærerforening

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse. De unge, også Emil, skal have et år til at lære de forskellige områder, før de vælger.

Sådan lød det opmuntrende fra statsministeren i sin åbningstale til Folketinget sidste år, da hun beskrev den erhvervsuddannelsesreform, som i disse dage er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg.

Men når det kommer til de merkantile erhvervsuddannelser, var der ingen opmuntring i det udspil, regeringen fremlagde i efteråret, og det er der heller ikke i det, vi hører fra forhandlingslokalerne.

Det hænger ikke sammen
Hvor alle, der i dag vil have en merkantil erhvervsuddannelse, har mulighed for at få et grundforløb på op til to år eller mere, ville regeringen i sit udspil beskære det til 40 uger for elever fra 9./10. klasse og til 10 uger for alle andre.

Det siger sig selv, at eleverne ikke kan nå den samme faglighed, afklaring og modenhed på et forløb, der i bedste fald er halveret, i værste fald reduceret til en ottendedel af det nuværende.

Samtidig efterspørger erhvervslivet det modsatte – nemlig dygtigere, mere afklarede og mere modne elever. Det hænger slet ikke sammen.

Lige nu forhandles der angiveligt om at ændre lidt på længden, så elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen, kan få 20 uger. Altså ned til en fjerdedel af den nuværende grundforløbslængde.

I dag er det knap to tredjedele af eleverne på det merkantile EUD, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. De har måske arbejdet et år i en butik, er startet på gymnasiet og sprunget fra igen eller har været ude at rejse.

Det er disse elever, man på 20 uger vil give de teoretiske og personlige kompetencer til at påbegynde et hovedforløb og dermed finde en praktikplads i en virksomhed.

Ved godt, hvem virksomhederne vælger
20 uger er selvsagt stadig alt, alt for lidt. Vi vil vove den påstand, at de færreste virksomheder vil se den ballast som attraktiv i forhold til at tage disse elever i praktik.

Paradoksalt nok vil unge, der i stedet vælger først at tage en gymnasial uddannelse på 3 år for derefter at påbegynde en erhvervsuddannelse, kunne få et grundforløb på 10 uger før deres hovedforløb.

Virksomhederne vil derfor i realiteten skulle vælge mellem elever, der har 3 år og 10 ugers faglig og personlig udvikling i bagagen, og elever, der har taget et forløb på 20 uger.

Vi ved godt, hvem de vælger. Og det ved de unge også. Det er ikke svært at regne ud, hvad der sker med den merkantile erhvervsuddannelsesretning, hvis hverken virksomheder eller de unge kan se idéen.

Men hvad så med den merkantile EUX?

Den nye mulighed for at kombinere erhvervsuddannelse med HF-eksamen? Den tegner desværre heller ikke til at blive tilstrækkelig attraktiv.

Her ser det ud til, at eleverne inden for de første to uger skal være afklarede nok til at vælge, om de vil gå EUX-vejen frem for den almindelige erhvervsuddannelsesvej. Vælger de EUX-vejen, har de to år til at gennemføre både deres HF-eksamen og deres erhvervsuddannelsesgrundforløb.

Det er en vej, der kun er egnet til de allermest afklarede og fagligt stærke elever.

Elever, der samtidig kan se en fordel i et sammenpresset forløb for at nå samme resultat, som de ellers kan få gennem tre år på gymnasiet efterfulgt af et 10 ugers grundforløb.

Det toårige EUX-forløb er samtidig kun et tilbud til de unge, der kommer direkte fra 9./10. klasse. Bliver man på et senere tidspunkt afklaret i forhold til at tage en EUX, kan man højst få 20 uger til at nå de faglige mål, som det kræves for at få det sidste år på EUX.

Når man ikke målene, må man selv skaffe kompetencerne andre steder, som for eksempel via enkeltfag på VUC.

De unge har fortjent bedre
Alt i alt lægger reformudspillet og de igangværende forhandlinger op til udhuling af fagligheden på de merkantile erhvervsuddannelser.

Samtidig vil man indføre en EUX, der kun vil være interessant for en meget lille gruppe elever, der formentlig alligevel vil vælge gymnasiet.

På den måde vil reformen få færre til at vælge en merkantil erhvervsuddannelse fra starten. Signalet i reformen er tydeligt:

Den mest oplagte og brugbare vej til en merkantil erhvervsuddannelse starter med tre år i gymnasiet efterfulgt af et kort grundforløb.

Og det vil i så fald være stik imod hensigten, lige som det vil være både dyrt for samfundet og ødelæggende for uddannelsesmulighedern for de praktisk orienterede unge, som undervisningen i gymnasiet ikke er indrettet til.

Vi håber, at politikerne her i 11. time indser, hvad der er på spil, og forhindrer udhulingen af de merkantile erhvervsuddannelser. De unge, erhvervslivet og samfundet har fortjent bedre.