S og SF-udspil er intet nyt under solen
Anne Hedeager Bentsen
Marie Dissing Sandahl
Hovedpunkterne i "En ny start for folkeskolen" er, at partierne vil tilføre 2 milliarder kroner ekstra til folkeskolen. Derudover må der højest være 24 elever i klasserne, der skal være to lærere i de mindste klasser, og en kontrakt mellem skole og forældre skal sikre ro i klassen. Endeligt skal efteruddannelse og lederuddannelsen styrkes, samtidig med at partierne vil gennemføre en "digital revolution".
I "Fair Løsning" fra juni i år indgik der mål for folkeskolen, og heri var det klare fokus, at alle elever skulle kunne læse, skrive og regne i de små klasser. For at nå dette mål afsatte man også dengang 2 milliarder kroner for at give folkeskolen et generelt kvalitetsløft ved at indføre to lærere eller undervisningsassistenter i dansk og matematik i de mindste klasser.
Af "Fair Løsning" fremgik det, at det var nødvendigt at hjælpe eleverne i 9. klasse med deres valg for at lette og sikre overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Dette er dog ikke blevet uddybet nærmere i det nye udspil. Der fokuseres i stedet på en fleksibel udskoling, hvor eleverne vil kunne vælge fag efter motivation og evner, eksempelvis håndværk og teknologi udover grundfagene.
Styrket faglighed i indskolingen med tolærerordninger, undervisningsassistenter, styrket samarbejde mellem lærer og pædagoger, max. 24/klasse, lektiecafé, læsekurser for elever, der ikke kan læse efter 2. klasse.
Forældrekontrakter skal sikre ro og orden i klassen, som skal forpligte til medansvar. Hver enkelt skole udarbejder mål for at nedbringe støj og mobning, hvilket skal fremgå af kommunernes kvalitetsrapport.
En virkelighedsnær uddannelseskultur. Praktisk-musiske fag skal prioriteres og samtidig skal nnovation og iværksætteri integreres.
Færre elever skal have brug for specialundervisning for i stedet at styrke normalundervisningen. Ressourcerne skal bruges forebyggende. Kommuner skal udarbejde mål for, hvordan antal elever til specialundervisning nedbringes.
Digital værktøjskasse til elever og lærere, så digitale redskaber kan udnyttes bedre. S og SF ønsker at gennemføre en digital revolution i folkeskolen. Lærerne skal uddannes i IT-baserede undervisningsmetoder, der skal integreres i fagene og udvikles gennem fx e-læring, spil og internettet.
Lederuddannelse og styrket efteruddannelse. Fremtidens skoleledelse skal bestå af lederteams med flere kompetencer, fx administrative og pædagogiske, og flere faggrupper skal kunne være skoleledere. Der skal ske løbende efteruddannelse af lærerne i undervisningsmetoder, klasserumsledelse og særlige indsatsområder fx specialundervisning og dansk som andetsprog. Der skal etableres nationale videnscentre på professionshøjskolerne i et samarbejde med universiteterne, så lærer- og pædagogstuderende og efteruddannelsen bygger på nyeste viden. Samtidig skal der uddannes flere faglige fyrtårne som læsevejledere, naturfagsvejledere m.v.
Mulighed for helhedsskoler og S og SF vil igangsætte et forsøg med 100 helhedsskoler uden forældrebetaling, der skal dække forældreudgiften til SFO'en.
Fleksibel udskoling for de ældste elever, så de ældste elever i højere grad selv kan vælge fag eller linjer som eksepelvis håndværk eller teknologi efter motivation og evner.De nye evalueringsværktøjer som elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test er pædagogiske redskaber, der skal styrke elevernes faglige og sociale udvikling samt løfte kvaliteten af skolernes undervisningsmiljø. Evaluering skal bruges som et internt pædagogisk redskab til at løfte den enkelte elevers faglighed i tæt dialog med lærerne og forældrene
Bedre skole for pengene. Derfor skal de samlede ressourcer udnyttes bedre, hvis vi skal realisere målene for folkeskolen. En mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, der kan frigøre flere lærerkræfter samt håndteringen af udfordringerne med lærermangel, vil være et centralt punkt i drøftelserne af et partnerskab om folkeskolen efter et valg.
Uddannelse
