Sen opdeling af elever mindsker frafaldet på erhvervsuddannelser

Grundforløbspakker skal anvendes med omtanke, da der kan ske en uhensigtsmæssig kategorisering af eleverne i "stærke" og "svage", da svagere elever kan risikere at blive afskåret fra mødet med fagligt dygtige elever.

Af Martin D. Munk
Professor og fil.dr. i sociologi

Af Martin D. Munk
Professor og fil.dr. i sociologi

I de senere år er der lavet en række institutionelle tiltag i forhold til at minimere uddannelsesfrafaldet, især på grundforløbet. Et af de mest markante tiltag er udviklingen af grundforløbspakker tilpasset elevernes kompetencer.

En grundforløbspakke er et særligt struktureret grundforløb rettet mod en bestemt elevmålgruppe, eksempelvis særligt uddannelsesstærke eller uddannelsessvage elever, eller elever, der skal videreuddannes.

Hensyn til den sociale baggrund
Hele formålet er, at elever med forskellige sociale baggrunde får muligheden for på flere forskellige måder at opbygge evnen til at arbejde vedholdende med henblik på at kunne fuldføre opgaver og forløb.

Derved kan tilrettelæggelsen af specifikke grundforløbstyper ikke alene mindske frafaldet, men også bidrage til en mindre social ulighed og dermed føre til mere positiv social mobilitet.

Undersøgelsen af institutionelle tiltag omfatter 25 procent af de tekniske skoler inden for bygge- og anlæg*. Vi skelner blandt andet i undersøgelsen mellem en ’vent-og-se’-model (sen opdeling) og en ’clear cut’-model (tidlig opdeling), som er to typer anvendte grundforløb på erhvervsskolerne.

Mulighederne på grundforløbet
Den såkaldte ’vent-og-se’-model fungerer således, at alle elever begynder på samme hold uanset forudsætninger. Efter 15-20 uger vurderes det ud fra opfyldelse af forløbets læringsmål, om eleverne er i stand til at gennemføre det afsluttende projekt og få grundforløbsbeviset.

Hvis det ikke er tilfældet, bliver forløbet forlænget, enten på mindre hold, på sammenlagte hold med andre forlængede elever fra andre hold eller på nystartede hold med elever, som lige har påbegyndt grundforløbet.

’Clear cut’-modellen fungerer således, at der oprettes én klasse med elever, som følges fra start til slut på grundforløbet. Der foretages imidlertid en niveaumæssig holdinddeling således, at elever med få ressourcer ikke går sammen med de mere ressourcestærke elever i de obligatoriske klasser.

Eleverne følger således grundforløbet igennem de forskellige fag, værkstedsundervisning, teoriundervisning og almene fag med det samme hold, og efter typisk 20 til 40 uger (afhængig af grundforløbstype) afsluttes forløbet med et grundforløbsbevis.

’Vent og se’-modellens organisering af grundforløbet har på nogle skoler – under visse betingelser – en samlet positiv model- og skoleeffekt i forhold til fastholdelse.

En sen opdeling giver muligheder, som en tidlig opdeling ikke giver, herunder et større kendskab til eleverne, mulighed for at tilrettelægge elevernes forløb gennem en mere optimal blanding af elever, og de svagere elever, som forlænges efter 20 uger, får mulighed for at lære af de stærkere elever i første halvdel af forløbet.

Grundforløbspakken skal anvendes med omtanke
Det er vigtigt, at lærerne fastholder høje forventninger til elever i de længerevarende grundforløbspakker og har de samme mål med undervisningen – blot med længere tid og andre pædagogiske metoder til at nå dem.

Der er imidlertid eksempler på, at skoler indsætter fagligt mindre kvalificerede lærere på de lange grundforløb, hvor der netop er brug for ekstra engagerede og kvalificerede lærere med blik for elevernes særlige behov i forhold til læring og social støtte.

Det på trods af, at lave forventninger til elever på de lange grundforløb ikke hjælper dem. Elever har via høje lærerforventninger brug for at opbygge evnen til arbejde vedholdende med henblik på at gennemføre opgaver og uddannelsesforløb.

Grundforløbspakker skal anvendes med omtanke, da der kan ske en uhensigtsmæssig kategorisering af eleverne i ’stærke’ og ’svage’, så svagere elever kan risikere at blive afskåret fra mødet med fagligt dygtige elever.

En problematisk opdeling kan således føre til et øget frafald og færre lige muligheder for elever med forskellig social baggrund. En mere optimal opdeling, baseret på faktuel viden, kan derimod betyde en styrket fastholdelse af elever og mere positiv social mobilitet.