Støtte til skrappere krav til gymnasierne

KRAV: De videregående uddannelser vil gerne have skærpede krav til gymnasiernes studiepakker. Det er uhensigtsmæssigt at uddanne uden tanke på de krav, de studerende møder senere.
Foto: Colourbox.com
Mads Bang

Det er ikke hensigtsmæssigt, at man vælger at tage en ikke-kvalificerende studentereksamen og så satser på supplering sidenhen.

Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet
Fakta
Hvad er en gymnasie-studieretning?

Som det er i dag, skal der være tre studieretningsfag i en studieretning - enten på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau.

Det er dog op til de enkelte gymnasier selv at beslutte, hvilke studieretninger de vil udbyde, og alle elever skal som minimum have fire fag på A-niveau og tre fag på B-niveau for at få deres studenterhue.

Så jo færre A- og B-fag eleverne har i deres studieretninger, des mere skal de supplere op via de valgfag, gymnasierne udbyder, for at leve op til de faglige krav.

I 2013 var der 12.512 kursister, som supplerede fag gennem GSK, Gymnasial Supplering. 

De borgerlige partier har bebudet, at de vil have skrappere krav til gymnasierne med, når de om kort tid skal mødes med undervisningsminister Christine Antorini (S).

Det ønske bakkes nu op fra flere af de videregående uddannelsesinstitutioner, som optager mange af de studenter, der kommer ud fra gymnasierne.

Tusindvis af studenter kan nemlig ikke gå direkte ind på deres ønskeuddannelse. De skal først supplere med de adgangsgivende fag. Sidste år tog 12.512 kursister supplering gennem GSK.

"Det er ikke hensigtsmæssigt, at man vælger at tage en ikke-kvalificerende studentereksamen og så satser på supplering sidenhen," siger Hanne Leth Andersen, som tiltræder som rektor på Roskilde Universitet tirsdag.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00