Stop den meningsløse dobbeltuddannelse

Underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),
Niels Milling
Underdirektør i Dansk Erhverv
Veluddannede, fleksible og omstillingsparate medarbejdere er alfa og omega for mange virksomheder, hvis de skal udvikle sig og opretholde en stærk konkurrenceevne. Sådanne medarbejdere fås ikke ved at give dem en uddannelse én gang for alle, men ved at sikre løbende kompetenceudvikling.
Bedre anerkendelse af kompetencer
Samspillet mellem uddannelsessystemet og kompetenceudviklingen på arbejdsmarkedet skal være bedre. I uddannelsessystemet er det svært at få anerkendelse af den erhvervserfaring og de uddannelser, som medarbejderne får gennem deres arbejde.
Ønsker en person at læse videre i det formelle system for efter- og videreuddannelse, er det i princippet muligt at få adgang eller merit på baggrund af en vurdering af personens realkompetencer. Realkompetencer er alle de kompetencer, personen har, uanset om de er opnået ved uddannelse, erhvervserfaring, frivilligt arbejde eller andet. Men i praksis fungerer denne ordning med at anerkende realkompetencer desværre langt fra godt nok. Særligt på det videregående område er det aldrig slået igennem. Den manglende anerkendelse afholder mange fra at læse videre, fordi de ikke kan få adgang til en relevant uddannelse eller tvinger dem til at starte forfra og lære noget, de allerede kan.
Det er meningsløs dobbeltuddannelse og en barriere for den opkvalificering og uddannelsesudvikling af arbejdstyrken, som Danmark har brug for. Det skal der gøres noget ved. FA og Dansk Erhverv ser et stort potentiale i systematisk merit-vurdering og anerkendelse af realkompetencer. Det er helt enkelt: Hvis man i uddannelsessystemet starter med at anerkende alt det, som en ansøger allerede ved og kan, er det hurtigere og billigere at bygge ovenpå og øge uddannelsesniveauet.
Centralisering og uafhængighed
Der er for stor variation i de enkelte uddannelsesinstitutioners praksis for anerkendelse af realkompetencer og meritgivning. Det gælder lige fra den indledende vejledning af ansøgeren, over selve vurderingen af ansøgerens kompetencer til meritgivningen og adgangen til uddannelser.
Den manglende anerkendelse afholder mange fra at læse videre, fordi de ikke kan få adgang til en relevant uddannelse eller tvinger dem til at starte forfra og lære noget, de allerede kan. Det er meningsløs dobbeltuddannelse og en barriere for den opkvalificering og uddannelsesudvikling af arbejdstyrken, som Danmark har brug for.
Mariane Dissing og Niels Milling
Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv
FA og Dansk Erhverv opfordrer til, at der skabes mere gennemsigtighed, ensartethed og systematik i anvendelsen af realkompetencevurdering og meritgivning. Der skal ske en central kvalitetssikring og erfaringsopsamling af praksisserne på uddannelsesinstitutionerne. Sidst men ikke mindst skal der skabes økonomisk uafhængighed, så uddannelsesinstitutionerne ikke oplever anerkendelse af realkompetencer som et tab af merindtjening.
Hent inspiration i Frankrig og Norge
Der kan med fordel hentes inspiration fra Frankrig og Norge. Det ville være ressourceoptimering for virksomhederne, hvis de kompetencer, som medarbejderne allerede er blevet udstyret med, også giver fuld valuta for pengene i det formelle uddannelsessystem. Det kunne tilskynde flere virksomheder til at uddanne deres medarbejdere. I det hele taget ville det være en gevinst for både den enkelte, samfundet og virksomhederne, hvis det blev mere tilgængeligt og overskueligt at komme i gang med en videregående efteruddannelse.
Debatindlægget er første gang bragt i Politiken 1. oktober.
Emner i denne artikel
Indsigt
Tue Sanderhage57 årI dag
Direktør, Vestegnen HF & VUC, formand, Danske HF & VUC, panelformand og -medlem, Danmarks Akkrediteringsinstitution
Henrik Pers77 årI dag
Sekretariatsleder, Censorsekretariatet for erhvervskommunikation og -sprog, Aarhus Universitet 2011-
Andreas Bosmann Engsig37 år8. juni
Direktør, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, Københavns Kommune
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl


















