Aktører vil have flere lærlingepladser i det offentlige: Kommunerne glipper gylden mulighed

Når tusindvis af unge fra erhvervsskolerne hvert år søger læreplads, er store dele af hovedstadskommunerne og de øvrige offentlige virksomheder lukket land. Desværre.

Det er et stort problem, når unge ikke kan få en læreplads og få vigtige erhvervsrettede kompetencer fra den virkelige verden. Ikke kun for dem selv og deres uddannelse, men også for kommunerne og for samfundet som helhed.

Med flere lærepladser vil det offentlige kunne opretholde en oplagt fødekæde og i højere grad undgå mangel på faglærte

Jimmi Eiberg Jensen og Ole Heinager
Regionsformand for TL Hovedstaden og Bornholm og direktør i Next

For kommunen betyder de manglede lærlinge i værste fald et knæk i en naturlig fødekæde, hvor de unge naturligt ville søge job i kommunen efter endt uddannelse. Og for samfundet medfører de manglende lærepladser, at vi får endnu sværere ved at skaffe faglærte nok til at møde fremtidens efterspørgsel.

Ingen elever i de tekniske forvaltninger

Vil kommunerne have fagligt stærke medarbejdere, så har de også et ansvar for at være med til at uddanne dem. Konsekvenserne af ikke at gøre det ser vi lige nu.

Ventetiden for byggesagsbehandling stiger i mange af landets kommuner på baggrund af et regulært byggeboom. En af årsagerne til de lange ventetider er blandt andet manglen på byggesagsbehandlere.

Senest har Københavns Kommune helt opgivet at ansætte nok til at løse udfordringerne. Kun ti af landets 98 kommuner har teknisk design-elever i de tekniske forvaltninger.

I hovedstadsområdet er det kun Tårnby Kommune, der har en elev. Og det er blot et eksempel på de mange erhvervsuddannelser, hvor de offentlige virksomheder ikke tager de lærlinge, de burde.

Men løsningen ligger lige for både i København og i landets øvrige kommuner: Oprethold fødekæden af faglærte i kommunerne – også uden for kommunens kerneområder.

Mangel på arbejdskraft er selvforskyldt

Når kommunerne i dag står og mangler medarbejdere, er det i bund og grund selvforskyldt.

Lærepladserne er en helt oplagt mulighed for rekruttering, hvor arbejdsgiverne kan være med til at præge og forme egne fremtidige medarbejdere i forvaltningerne.

En faglært, der har været i lære i en kommune eller region, vil alt andet lige være mere tilbøjelig end andre til at søge et job samme sted

Jimmi Eiberg Jensen og Ole Heinager
Regionsformand for TL Hovedstaden og Bornholm og direktør i Next

En faglært, der har været i lære i en kommune eller region, vil alt andet lige være mere tilbøjelig end andre til at søge et job samme sted efter endt uddannelse. Med flere lærepladser vil det offentlige derfor kunne opretholde en oplagt fødekæde og i højere grad undgå mangel på faglærte. Og ikke mindst vil de støtte de lokale erhvervsuddannelser og give unge mennesker en god praktiktid.

I stedet lader kommunerne stå til og lader de private virksomheder stå alene med ansvaret om at uddanne den næste generation. Det er usolidarisk både over for de unge, uddannelsesinstitutionerne og det øvrige arbejdsmarked.

Kommunerne skal tænke ud af boksen

Faktisk ville der slet ikke være udfordringer med lærepladser, hvis det offentlige påtog sig deres forpligtigelser. Men hvis den offentlige sektor sover i timen, kan vi ikke levere de faglærte, som Danmark har brug for. Så enkelt er det.

Lige nu kan offentlige virksomheder læne sig tilbage og lade de private virksomheder løse lærepladsudfordringerne, men de risikerer at ligge, som de har redt. Måske er det et spørgsmål om uvidenhed? At lærepladser i eksempelvis en teknisk forvaltning ikke er kerneydelse for kommunen. Men det burde det være.

Hvis man erkender dette, er der mange områder, hvor kommunen kunne tage flere lærlinge som for eksempel i tekniske og administrative funktioner. For det går ud over vores alles velfærd, hvis ikke også det offentlige løfter sin opgave.

Lad os så få oprettet de lærepladser.