Uddannelsesforskere: Dansk skolelovs straftænkning vækker mindelser om 1800-tallets sorte skole

Ensomhed og frustrerede forældre

Som uddannelses- og fraværsforskere vil vi pege på, at der mangler en dybdegående forståelse og interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole.

Ser vi på tværs af vores forskning i No!se, så fremgår det, at skolefraværet er børnenes løsning på et problem, der handler om ikke at ville eller kunne skolen. Fraværet er et fravalg af en skole, de ikke trives eller fungerer i.

I interviews begrunder fraværende børn og unge deres fravær med årsager som at føle sig fremmed, ensom eller utryg i skolen, at opleve meningsløshed, at stå på kanten af fællesskabet eller at blive trukket over i andre læringsarenaer end dem, som skolen kan tilbyde.

Når børn og unge ikke kan eller vil gå i skole i længere tid, står der oftest nogle meget fortvivlede og pressede forældre på sidelinjen, som gør alt, hvad de kan for at få barnet i skole. Med tiden får de sværere og sværere ved at passe deres arbejde, fordi barnet har det for dårligt til at gå i skole.

Vi ser eksempler på forældre, som bliver fyret fra deres job i den proces, og familier som falder fra hinanden i afmagt. Vi har endnu til gode at møde forældre, som synes, det er hyggeligt at have deres barn hjemme i månedsvis eller årevis.

Tværtimod møder vi engagerede og frustrerede forældre, som gør alt, hvad de overhovedet kan for at hjælpe og støtte deres barn til at få et meningsfuldt skoleliv – og liv i det hele taget.

Professionelle sættes under krydspres

Ifølge loven skal skolen underrette, "når et barn eller ung […] kan have behov for særlig støtte på grund af […] skolefravær […]".

Dette sætter de professionelle i et krydspres mellem sanktion, relation og motivation. For hvordan er det muligt at opbygge de nødvendige relationer til familien, når man samtidigt er den, der iværksætter den indgribende sanktion?

Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sanktion forsøger at løse en skoleudfordring

Suna Christensen, Claus Drejer, m.fl.

Vi har talt med flere lærere, der dertil sætter spørgsmålstegn ved, hvordan det at miste penge reelt motiverer en i forvejen presset familie.

Det kan næppe betragtes som en særlig støtte at standse børne- og ungeydelsen til disse familier.

En pædagogisk falliterklæring

Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sanktion forsøger at løse en skoleudfordring, som for længst har overskredet, hvad der kan kaldes for sjælden eller undtagelsesvis.

Det er dertil en måde at individualisere årsagerne til problemet. Skolefravær er et socialt fænomen og motivations- og tryghedsudfordringer løses ikke med regulativer, men med pædagogik.

Der er brug for understøttelse af en pædagogik, der kan styrke skolens kerneopgaver i en tid, hvor børn og unge har nye vilkår for at opbygge, skabe og vedligeholde tilhør. Det kræver, at lærere og skolepædagoger får bedre muligheder for at gøre undervisningen mere meningsfuld, mere inddragende, varierende, demokratisk og nærværende.

En sådan skole kræver engagement fra hele samfundet. Inklusive det politiske niveau. Man kunne også sige 'it takes a village to make a School'.