UU Danmark: Reform lægger op til styrket vejledning

Af Mark Jensen
Formand for UU Danmark -  Ungdommens Uddannelsesvejledning

I et forlig skal der gives og tages, og resultatet bliver ofte "det muliges kunst": Der er sikret bred opbakning bag gymnasiereformen, men klarheden er knap så tydelig.

Reformens resultater
Tydeligt skærpede krav, ekstra mulighed ved afgangseksamen, mulighed ved en vejledningssamtale og endelig mulighed for revurdering. Det er nogle af resultaterne.

Med et krav om et karaktergennemsnit på 5 for at være uddannelsesparat er barren for at være uddannelsesparat til gymnasiet hævet med ét karakterpoint, mens det til HF uændret er på mindst 4. Dog: for elever i 10. klasse gælder det, at kravet til HF er 2 i dansk og matematik.

Samlet set må vi konstatere, at det ikke er blevet lettere at være elev, forældre, lærer eller vejleder med den kompleksitet, der er lagt ind i gymnasiereformen, og som allerede kommer til at gælde for de elever, der begynder i 7. klasse efter sommerferien.

Mark Jensen
Formand for UU Danmark

En anden mulighed er, at eleven i de prøvebundne fag opnår et gennemsnit på mindst 3 ved afgangseksamen. Og så er der en sidste mulighed for elever, som får et gennemsnit på mellem 2 og 3 i de bundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen: De får en vejledningssamtale, hvorefter de har krav på optagelse.

Endelig er der mulighed for en revurdering for de elever, der ikke har opnået en positiv uddannelsesparathedsvurdering, således de kan komme til samtale og en centralt stillet gymnasial optagelsesprøve.

Valget er ikke nemmere
Erhvervsuddannelsesreformen har ikke gjort valget nemmere, og det samme gælder gymnasiereformen.

Med karakteren 2 kan man komme ind på erhvervsuddannelsen, men det er vigtigt at kigge længere frem end til den første indgangsbom. Når den er passeret, gælder det såvel grundforløb som hovedforløb, at langt større karakterkrav kan spærre for vejen mod den planlagte erhvervsuddannelse.

Med gymnasiereformen skal der også kigges frem til den kommende videregående uddannelse, hvor fagpakkerne foldes ud sammen med de tonede fagpakker på HF, der målrettes professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Det bliver ikke nemt. Derfor er det er positivt, at forligskredsen taler om at styrke sammenhængen i vejledningen mellem grundskole og gymnasiale uddannelser, hvor eleverne skal udfordres på deres valg. At der systematisk skal arbejdes med en studievalgsportfolio, som skal vedlægges ved tilmelding til ungdomsuddannelsen på den institution, som eleven optages på, finder vi i UU DANMARK interessant: Den kan samle elevernes refleksioner over åben-skole-aktiviteter, forløb i emnefaget Uddannelse og Job, erhvervspraktik, introduktionskurser, ung til ung vejledning, samarbejde med virksomheder, kollektiv vejledning med videre.

Her er vi skeptiske
Imidlertid er vi skeptiske overfor, at det bliver elevens eget ansvar at udarbejde denne portofolio og ser et langt større perspektiv i, at der indføres gruppevejledning for alle elever, hvor studievalgsportofolien er omdrejningspunktet, ligesom den kan anvendes i en øget forældre-involvering i processen. Et stort forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning dokumenterer netop, at gruppevejledning er det, som flest elever efterspørger i deres valgproces: Her kan de spejle sig i andre unge og være faciliteret af en professionel vejleder. Rapporten angiver netop, at det er fra vejlederne, at eleverne får deres viden om uddannelsesmulighederne.

Men samlet set må vi konstatere, at det ikke er blevet lettere at være elev, forældre, lærer eller vejleder med den kompleksitet, der er lagt ind i gymnasiereformen, og som allerede kommer til at gælde for de elever, der begynder i 7. klasse efter sommerferien.

I aftalen om erhvervsuddannelsesreformen forudsattes, at der ville være tale om 20% ikke-uddannelsesparate. Dette tal har de sidste to år bevæget sig mellem 26 og 27% og ligger dermed 30 – 35% over det tal, der er afsat vejledningsressourcer af til.

Med en hævning af karakterkravet til parathed fra 4 til 5 i forbindelse med gymnasiereformen, er der foretaget en skærpelse af kravet til uddannelsesparathed til de gymnasiale uddannelser, men samtidig vil størrelsen af gruppen af ikke uddannelsesparate, der skal vejledes individuelt, vokse markant og dermed efterlade et endnu større gab mellem vejledningsressourcer og vejledningsopgaver.

Karrierekompetencer og -læring som fællesnævner
Fra 7. klasse og resten af udskolingen bør karrierekompetencer og karrierelæring dels være paraplyen for åben skole, emnefaget Uddannelse og Job, erhvervspraktik, introduktionskurser, brobygning, virksomhedssamarbejde og kollektiv vejledning, og dels være de læringsmål, der styres efter.

Karrierekompetencer kan defineres som elevernes håndtering af og forståelse for deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om sig selv, fag, uddannelser, arbejdsmarkedet og samfundet. Karrierelæring er de processer, som foregår for, at eleverne kan tilegne sig disse karrierekompetencer. Dette sigte i udskolingen er i øvrigt også en del af anbefalinger fra Ministeriets arbejdsgruppe om en styrket udskoling, hvor alle interessenter omkring udskolingen har givet deres anbefalinger.

Lad os lytte til dem også.

Vejledning som centralt omdrejningspunkt
UU vejlederen bør stå centralt i udskolingsprocessen som den ressourceperson på skolelokaliteten, der samtidig rækker over mod fortsat uddannelse og job. Efter grundskolen bør der fortsat være et enstrenget sektor- og institutionsuafhængigt vejledningssystem, der er tydeligt i billedet, så mulighederne efter en ungdomsuddannelse klarlægges, og som livet igennem kan oplyse og vejlede den enkelte om hans eller hendes karriereudvikling.

Nogle gange som tilbud, andre gange som opsøgende for at få alle med. Kort sagt: Et vejledningssystem, som tilbyder mulighed for at bringe folk videre, uden man nødvendigvis skal i kontakt med det offentliges kontakthjælpssystem.

Processen og omdrejningspunktet begynder med UU vejledning i grundskolen som centralt omdrejningspunkt.

Ord, reformer, mål og kurs
Ord, reformer, mål og kurs skal hænge sammen.

Tillykke med gymnasiereformen, men skal tingene hænge ordentligt sammen, skal der også være en ordentlig vejledning, ellers går alt for mange ind af den forkerte dør, og andre kommer slet ikke af sted.

Der vil blive tale om ressourcespild, og det vil være ærgerligt for den enkelte, men ikke mindst for Danmark, hvis fremtid bygger på en veluddannet befolkning.