Debat

Vi har hårdt brug for faglærte

DEBAT: Man er nødt til at indrette erhvervsuddannelserne på en måde, der gør, at de kan rumme forskellige typer af studerende. Det skriver Marianne Stendell (S), formand for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg.
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marianne Stendell (S)
Formand for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg 

Forestillingen om erhvervsuddannelserne forekommer i dag at være som den kasse, man kan putte folk i, hvis ikke de passer andre steder.

Senest blev det illustreret med kontanthjælpsreformen, som skubber kontanthjælpsmodtagerne ind på erhvervsskolerne sammen med alle de andre.

For erhvervsskolerne betyder det, at de i dag skal skabe uddannelsesforløb, som på én gang skal være attraktive for unge med glubende appetit på skole, fester og venner, attraktive for de voksne kontanthjælpsmodtagere, som har helt andre behov i deres hverdag end de unge - og sidst, men ikke mindst den store gruppe unge og voksne, som er skoletrætte og helt blokerer ved tanken om at tilbringe tid i et klasselokale.

Manglen på faglærte kan blive et stort og konkret problem, inden vi får set os om, fx i forhold til de store sygehusbyggerier og infrastrukturprojekter, som vi har sat i gang i hovedstadsregionen.

Marianne Stendell
Formand for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg

Konsekvensen ses i statistikkerne. Aldrig har så få unge søgt ind på en erhvervsuddannelse straks efter folkeskolen.

Et rummeligt skolesystem
Derfor er mine forventninger til de kommende ændringer af erhvervsuddannelserne, at vi får et skolesystem, der rummer alle tre grupper - men på hver deres præmisser.

Manglen på faglærte kan blive et stort og konkret problem, inden vi får set os om, fx i forhold til de store sygehusbyggerier og infrastrukturprojekter, som vi har sat i gang i hovedstadsregionen. Vi risikerer at skulle finde arbejdskraften uden for landets grænser, og vi mister dermed knowhow og erfaring, når byggerierne er afsluttede. Og således kan vi lægge visionen om Danmark som et produktionsland i graven.

Vi må som ansvarlige politikere spørge os selv: Hvad er det for et studiemiljø, vi tilbyder vores unge, når de skal dele klasselokaler med en gruppe granvoksne mennesker, der måske er umotiverede for at tage en uddannelse? Sjove fester og venskaber med ligesindede? Og forestiller vi os, at kontanthjælpsmodtagere og skoletrætte ufaglærte uden videre passer ind i klasselokalet sammen med de unge drenge og piger?

Næppe. Det kræver en målretning af vores uddannelser, som vi ikke ser i dag.

Forskellige uddannelser til forskellige mennesker
For de unge skal vi skabe et studiemiljø, der også prioriterer venskaber, oplevelser, fester og kærester - kort sagt, det handler om at ha' et godt ungdomsliv.

For de voksne skal vi skabe et studiemiljø, hvor de kan bruge deres erhvervserfaring, og som er tilpasset den voksnes liv. De fleste voksne med et par år på arbejdsmarkedet burde hellere tage en grundlæggende voksenerhvervsuddannelse - også kaldet GVU. Det kan de gøre gennem hurtige skoleforløb alene for voksne. Skønt GVU'en sparer tid og dermed penge, er der ti gange så mange voksne, som gennemfører en ordinær erhvervsuddannelse som en GVU.

For de skoletrætte skal vi tilbyde læringsalternativer, som i så høj grad som muligt har anker i et job - gerne med mesterlæren som forbillede. I Region Hovedstaden afprøver vi lige nu de første forsøg med unge i jobs med uddannelsesperspektiv, hvor de unge får papir på de kompetencer, de får i praksis. Det kan senere godskrives ind i en erhvervsuddannelse. Det er sådanne initiativer, jeg gerne så vores beskæftigelsesminister og børne- og undervisningsminister realisere i de kommende ændringer af erhvervsuddannelserne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00