"Vi kan ikke skaffe praktikplads til alle"

INTERVIEW: S-SF lancerede i forbindelse med deres økonomiske plan en praktikpladsgaranti. Altinget.dk tog en snak med Karsten Hønge (SF) for at få uddybet, hvad den går ud på.
Foto: Colourbox
Kristian Aaskov Nielsen

Det er selvfølgelig skidt, hvis man som tømrer i midten af 30'erne mister sit arbejde. Men det er altså langt værre at være 17 år og aldrig komme i gang.

Karsten Hønge
Medlem af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, SF

Regeringen har sovet i timen, mener S-SF, som ønsker en mere offensiv tilgang til at etablere flere praktikpladser. Derfor lancerede partierne i forbindelse med deres økonomiske plan Fair Løsning en praktikpladsgaranti. Men garantien lever kun, så længe der holdes liv i skolepraktikken, fortæller SF's medlem af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg:

Uanset hvad vi gør, så vil der være en mangel. Vi kan ikke skaffe nok praktikpladser til de 8.000 elever, som i dag mangler en plads. Men der vil komme flere pladser, og vores tilgang vil være mere offensiv end regeringens," siger Karsten Hønge.

Planen er, at det offentlige skal stille sociale klausuler til leverandørerne om, at de skal have lærlinge for at kunne modtage ordre fra det offentlige.

"Der er en helt anden boldgade, når staten, regioner og kommuner, almennyttige selskaber og pensionskasser stiller krav til deres leverandører og samarbejdspartnerne," siger Karsten Hønge.

Problemer med konkurrencelov
I forhold til de sociale klausuler har flere peget på, at det vil være konkurrenceforvridende.

"Der er selvfølgelig nogle problemer i forhold til konkurrencelovgivningen og fælleskabsretten i EU. Her er der nogle krav til, hvor mange praktikpladser man kan kræve af dem. Men uanset vil det kaste flere praktikpladser af sig," siger Karsten Hønge.

Men er det ikke nemt at skrive på side 64 i "Fair Forandring", hvis det ikke kan lade sig gøre i forhold til de regler, der er på området?

"Det kan lade sig gøre i et vist omfang. Tre kommuner har vedtaget det. Langt hen ad vejen kan det have en effekt, at det offentlige tager det op i forhold til virksomhederne, de samarbejder med. Vi tror på, at man i erhvervslivet kan forstå, at kommunerne ikke vil betale med skattekroner, hvis ikke man tager et samfundsansvar," siger Karsten Hønge og henviser til, at jurister i flere kommuner, LO og EU-Kommissionen godt mener, det er muligt med sociale klausuler.

Skolepraktik uden snubletråde
Men trods den mere offensive indsats for at skabe flere praktikpladser kan det ikke undgås, at skolepraktikken bliver uundværlig, hvis alle unge skal have en uddannelse. Her vil S-SF også gøre det anderledes end regeringen.

"Vi vil ikke sætte disse snubletråde op. I stedet for at se skolepraktikken som en nødløsning, så ser vi skolepraktikken som et permanent tilbud på erhvervsuddannelserne. For os er skolepraktikken ikke en nødløsning," siger Karsten Hønge.

Han peger blandt andet på, at regeringen har stillet krav til et andet grundforløb, som skal kvalificere dem til et andet fag, øget de fire krav, der er til at kunne være i skolepraktik, og senest sænket skolepraktikydelsen. Men hvis de unge skal have en uddannelse med kvalitet, er det nødvendigt at tænke skolepraktikken anderledes, mener Karsten Hønge.

"Det betyder bare, at folk ikke søger ind. Halvdelen af de 8.700, som i dag ikke har en praktikplads, vælger skolepraktikken fra, enten fordi det er for svært at komme ind, eller fordi det har et dårligt omdømme," siger Karsten Hønge.

Permanent tilbud giver permanent tankegang
Det dårlige omdømme gør også, at elever med en skolepraktik får sværere ved at få et job, fordi anseelsen blandt arbejdsgiverne også er dalende. Det er også gældende i erhvervsskolernes bestyrelser, fortæller Karsten Hønge.

"I bestyrelsen spørger man sig selv, hvor meget man egentlig vil investere i folk og anlæg, hvis det viser sig, at det er en ordning, som ikke fungerer om kort tid. Derfor skal det være et permanent tilbud," siger Karsten som for tre måneder siden udtrådte af en tekniskskolebestyrelse på Fyn efter 16 år.

Han mener, at de ville indrette sig på en anderledes måde, hvis skolerne vidste, at virkeligheden indebar, at der altid er skolepraktik med en regulær produktion.

Reel produktion presser arbejdsgiverne
Med en reel produktion erkender Karsten Hønge også, at der er en reel risiko for, at skolepraktikeleverne vil tage jobs fra firmaer og færdiguddannede.

"Det er der ikke noget at gøre ved. Det er selvfølgelig skidt, hvis man som tømrer i midten af 30'erne mister sit arbejde. Men det er altså langt værre at være 17 år og aldrig komme i gang," siger Karsten Hønge, som peger på, at skolerne med fordel kan indgå lokalaftaler med virksomhederne, så de ikke rammes for hårdt på pengepungen af konkurrencen.

Risikerer du ikke at få et A- og et B-hold, fordi det vel altid vil være mere eftertragtet og udfordrende at være hos en mester?

"Ikke nødvendigvis. Lærepladser findes i mange forskellige udgaver. Der er rigtig mange gode, men der findes også nogle skodvirksomheder, som kun lige præcis matcher kravene. Skolepraktikken vil sagtens kunne matche disse samt de bedre. Dertil er der også lærepladser, hvor man arbejder i en meget snæver produktion, og dermed har svært ved at lære noget. Så det er meget forskelligt," siger Karsten Hønge.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00