19 ngo'er til Dan Jørgensen: Der skal konkrete mål for klimastøtten på bordet nu

At fossile brændsler er årsagen til klimakrisen, nævnte man for første gang officielt ved navn på COP28 i De Forenede Arabiske Emirater. Men skal det batte, skal aftalen fra COP28 om, at lande skal omstille sig væk fra fossile brændsler hurtigst muligt, omsættes til konkrete forslag til, hvordan landene går i gang med øjeblikkelige reduktioner.

Mens alle lande har et ansvar for at handle, har de historisk store udledere – som i dag er verdens rige lande, herunder Danmark – et ansvar for at gå forrest.

På COP29 bliver en vigtig dagsorden, at der hvert år fortsat investeres og lånes milliarder af kroner til olie-, gas- og kulselskaber.

Offentlige pengestrømme i form af fossile subsidier og eksportkreditter er også fortsat et enormt problem.

Københavnmødet kan gøre en forskel, hvis man bruger tiden på at få konkrete initiativer på bordet nu og her – for eksempel om forbud mod bankers udlån til fossil ekspansion og stop for fossile subsidier.

Sæt et ambitiøst mål for finansiering

På COP29 skal man blive enige om hvor mange penge, der fra 2026 og frem skal gives i klimastøtte til udviklingslandene. Penge, der er fuldstændig afgørende for, at de befolkninger, der er hårdest ramt af klimakrisen, kan nå at tilpasse sig klimaforandringerne og gennemføre den nødvendige grønne omstilling.

Desværre har de rige lande stadig ikke leveret på det nuværende mål om årligt at give 100 milliarder dollars i klimastøtte, og Dan Jørgensen har i Altinget udtalt, at udviklingslandene ikke blev tilgodeset tilstrækkeligt på sidste klimatopmøde.

Vi håber, at Dan Jørgensen tager initiativ at, at man under københavnermødet ser hinanden i øjnene og lover, at den nye FN-fond for klimaskabte tab og skader senest i 2025 vil lave sin første udbetaling. 

19 ngo'er
Se alle afsendere i boks

Vi håber, at den danske minister vil derfor benytte lejligheden til at starte den vigtige samtale om, hvordan der fastsættes et ambitiøst mål for at rejse klimastøtte til udviklingslandene, herunder offentlig klimafinansiering, som ikke tages fra udviklingsbistanden, men i stedet  for eksempel rejses gennem klimaafgifter på international transport.

Vi håber også, at Dan Jørgensen tager initiativ at, at man under københavnermødet ser hinanden i øjnene og lover, at den nye FN-fond for klimaskabte tab og skader senest i 2025 vil lave sin første udbetaling, og at de rige lande vil bidrage substantielt til fonden.

Begrebet ”tab og skader” dækker over de tab og skader, der opstår, når konsekvenserne af klimaforandringer overstiger et områdes mulighed for at tilpasse sig. I Libyen mistede 4.352 mennesker livet i september i forbindelse med voldsomme oversvømmelser.

På Afrikas Horn og i Afghanistan har vedvarende tørke resulteret i eskalerende sultkatastrofer, og fra Arktis til Amazonas gør klimaforandringerne oprindelige folk ekstra sårbare. De lider ikke kun økonomisk, men også uoprettelige kulturelle og spirituelle tab.

Omkostningerne til tab og skader i det globale syd kan beløbe sig til 290 - 580 milliarder dollars om året i 2030. Indtil videre har den nye fond blot rejst 0,7 mia. dollars.

Fonden, som blev etableret sidste år, skulle have holdt sit første bestyrelsesmøde inden udgangen af januar.

Det er under al kritik at dette første bestyrelsesmøde endnu ikke er afholdt. Sårbare befolkninger kan ikke blive ved med at vente.

Civilsamfundets vigtige rolle skal respekteres

Klimakrisen rammer skævt, og forværrer de uligheder, der i forvejen eksisterer globalt og lokalt.

Derfor er det afgørende, at Københavnmødet hele tiden har fokus på, at klimaløsninger kun er løsninger, hvis de også respekterer menneskerettighederne. Når COP29 i november holdes i Aserbajdsjan, vil det være tredje år i træk, at COP’en afholdes i et autoritært regime, der er storeksportør af fossile brændstoffer.

Vi har allerede set bekymrende tendenser fra Aserbajdsjan, som for nylig lancerede en COP-planlægningskomité alene med 28 mandlige medlemmer og nul kvinder.  

19 ngo'er
Se alle afsendere i boks

Det gør det svært for civilsamfundsaktører og oprindelige folk at deltage, og det er bekymrende, når det samtidig er disse befolkningsgrupper, der med livet som indsats går forrest i klimakampen.

Vi har allerede set bekymrende tendenser fra Aserbajdsjan, som for nylig lancerede en COP-planlægningskomité alene med 28 mandlige medlemmer og nul kvinder.

Grundet et stort pres udefra blev det ændret, men progressive lande som Danmark er nødt til at stå fast på deres principper og sige dem højt, så marginaliserede grupper placeres centralt både ved forhandlingsbordet og i klimaindsatser rundt omkring i verden.

Københavnmødet bør forpligte COP-formandskabet på hurtigst muligt at vise, hvordan de sikrer civilsamfundets deltagelse på COP29.