Afrika Kontakt til Tørnæs: Stop med at favorisere danske virksomheder
REPLIK: Vi bør prioritere udviklingsbistand, der virker, for som det er lige nu, gavner den ikke lokalt ejede virksomheder, men tilgodeser i stedet danske virksomheder, skriver Eigil Johannisson.
Af Eigil Johannisson
Researcher, Afrika Kontakt
Læser man Ulla Tørnæs' indlæg i Altinget, kan man få indtryk af, at Afrika Kontakt er imod investeringer, handel og konkurrence i udviklingslandene. Det er vi naturligvis ikke. Faktisk er vores argument, at der kommer mere konkurrence, hvis vi med udviklingsbistanden skaber bedre forhold for lokale selskaber generelt − i stedet for at favorisere enkelte danske virksomheder. Det kan nemlig skævvride markedet.
Tørnæs mener også, at vi skaber “en falsk modsætning” mellem at opbygge lokale myndigheder gennem den bilaterale bistand og at investere direkte i private virksomheder. Men vi har nu engang begrænsede udviklingsmidler.
Det er nødvendigt at prioritere de indsatser, der har den største effekt. Når regeringen på årets finanslov giver cirka en milliard kroner til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), Danida Business Finance og andre støtteordninger primært til danske virksomheder, så er der færre penge til opbygning af lokale myndigheder.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
At modtagelse af flygtninge også skal betales af bistanden, gør det selvfølgelig ikke lettere at finde pengene. Det har da også betydet nedskæringer på den bilaterale bistand. I 2015 gik der 6,4 milliarder til den, mens der i år kun var sat 3,8 milliarder af.
IFU er en udgift for udviklingsbistanden
Som Tørnæs gør opmærksom på, betaler IFU en del af overskuddet tilbage til staten hvert år. Det er dog værd at bemærke, at mens IFU fik støtte fra udviklingsbistanden, så gik IFU’s overskud til det samlede statsbudget. Den finte har i praksis betydet, at man har udhulet bistanden.
I støtteordningerne fokuserer man på danske virksomheders behov og krydser fingre for, at det har en positiv lokal effekt.
Eigil Johannisson
Researcher, Afrika Kontakt
Heldigvis har en ny regel fra OECD sat en stopper for det i år. Men selv med denne ændring, er IFU stadig en nettoudgift for udviklingsbistanden − på 200 millioner kroner i år. Støtteordningerne til danske virksomheder koster på udviklingsbudgettet, men har ikke kunnet fremvise resultater, der retfærdiggør denne satsning.
Støtteordninger kommer ikke de mindre, lokalt ejede virksomheder til gode. Til det svarer Tørnæs, at cirka 40 procent af IFU’s nye investeringer i 2017 og 2018 er foretaget sammen med små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Gavner ikke lokale virksomheder
For det første er det primært danske virksomheder, ikke lokalt ejede. For det andet så giver denne data ikke et retvisende billede af, hvem der har gavn af investeringerne. Ud af 191 millioner kroner til nye projekter med SMV’er i 2017, så gik 119 millioner til en enkelt virksomhed, Nordic Power Partners.
En lille virksomhed med under 50 medarbejdere kan naturligvis ikke selv bruge så mange penge, og virksomhedens funktion er da også at investere midlerne videre i store projekter. Disse tal giver altså et fejlagtigt indtryk af, hvem der nyder godt af vores bistand.
Støtteordningerne gavner desværre i meget begrænset omfang lokalt ejede virksomheder − og alt for ofte giganter som Danone, Alibaba og Mærsk.
I støtteordningerne fokuserer man på danske virksomheders behov og krydser fingre for, at det har en positiv lokal effekt. Udenrigsministeriets evalueringer har derimod gang på gang kunnet dokumentere, at den bilaterale bistand adresserer lokale selskabers mest presserende udfordringer − og skaber imponerende økonomiske resultater for de fattigste.