Ambassadørens dagbog: Det danske bidrag til G20-topmødet styrker vores globale image

Den 9. til 10. september var Delhi verdens centrum med topledere fra verdens 20 største økonomiske og politiske aktører. For første gang nogensinde har Indien haft værtskabet for en af de mest betydende internationale samarbejder.

Selv om Putin og den kinesiske præsident ikke deltog, var topmødet en absolut succes. Indiens premierminister Modi har haft en meget personlig rolle gennem sit globale diplomati.

Danmark har også bidraget gennem deltagelse i G20-arbejdsgrupper for energiomstilling, klima og bæredygtighed. Det er danske spidskompetencer, der for første gang dygtigt blev bragt i spil af den danske regering og ikke mindst af minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S).

Den danske indsats bidrog til det mest grønne G20-formandskab nogensinde. Betydningen heraf kan ingenlunde undervurderes, og den bidrager til at styrke Danmarks image på den globale scene.

Topmøde i en turbulent tid

G20-topmødet og de omfattende forberedelser blev afholdt i de måske mest turbulente geopolitiske og -økonomiske tider. Dels med covid-pandemien, som fortsat trækker sine voldsomme spor i ikke mindst de fattigste lande, dels med Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine.

At få samlet opbakning i det lys, hvor tilliden til det globale system og aktørerne er på et historisk lavpunkt, er et sandt diplomatisk mesterstykke. Udover at Indien har markeret sig som en global leder, så har topmødet også sat en global dagsorden for verdens udfordringer økonomisk, politisk, socialt og teknologisk med mere.

Tillige er de globale emner som udvikling og klima, herunder grøn omstilling, blevet givet en inkluderende og bæredygtig retning med fuld inddragelse af det såkaldt globale syd, det vil sige udviklingslandene.

G20 træffer ikke konkrete beslutninger, men sætter retningen for det globale samarbejde. Lykkeligvis – også denne gang – er der fuld enighed i kredsen om den fælles dagsorden og de fælles udfordringer.

Nu er det op til det internationale samfund og alle aktører – rige som fattige – at omsætte denne politiske enighed til konkrete handlinger.

Det gælder inddragelse af udviklingslandene, hvor optagelsen af den afrikanske Union står i centrum. Og det gælder FN's udviklingsmål, som halter langt bagefter i forhold til 2030-målsætningen.

Indsatsen på klimaområdet, herunder den grønne indstilling, kræver penge, omlægninger og udbygning af grøn energi. Vi ser nu ind i reformer af de globale udviklingsinstitutioner og -banker, en tredobling af grøn energi og reduktion af klimagasser med videre.

Indiens globale førerskab

G20 sætter også digitalisering som udviklingsinstrument for den økonomiske sociale udvikling og inklusion i centrum. De nye spændende men også udfordrende teknologier som kryptovalutaer samt kunstig intelligens skal takles og reguleres for deres undergravende effekter.

Verdens største demokrati Indien har nu endegyldigt placeret sig solidt. En historisk bedrift fra massiv fattigdom til globalt førerskab, der sættes i relief i geopolitikkens tektoniske forandringer. 

Freddy Svane
Ambassadør, Indien

Det globale syd har nu fået en kompetent og klar leder i Indien. Kampen om fremtidens globale lederskab er ikke længere kun et spørgsmål om tvekampen mellem det demokratiske USA og det kommunistiske Kina.

Verdens største demokrati Indien har nu endegyldigt placeret sig solidt. En historisk bedrift fra massiv fattigdom til globalt førerskab, der sættes i relief i geopolitikkens tektoniske forandringer.

De geopolitiske følger af G20-topmødet er genstand for alle hånde spekulationer. Et kvalificeret bud er, at det positive udfald, som jo ikke var givet, er drevet af USA's geopolitiske interesser i forhold til Indien.

USA ønskede og ønsker, at Indien i den stadig mere markante rivalisering med det hastigt opstigende Kina skal være hovedhjørnestenen. Med premierminister Modis statsbesøg i Washington i juni i år grundlagdes det mest omfattende strategiske og forbeholdsløse samarbejde nogensinde mellem Indien og USA.

Dette bekræftedes på det bilaterale møde i Delhi ved optakten til G20-topmødet. Vi ser nu ind i det mest forpligtende strategiske samarbejde på alle områder, herunder militært og teknologisk, uden at det er fastlagt i traktatslige strukturer.

Indien ønsker uforandret at holde sig ude af traktatslige strukturer for at fastholde den såkaldte strategiske autonomi. Det er lykkes, og kursen har tilmed styrket Indiens globale rolle markant. Alliancefriheden er uforandret intakt.

Godt diplomatisk håndværk

Rusland – og især Kina – har måttet se til fra siden og har måttet opgive alle forbehold uden reelle modydelser. Det koster at blive væk. Når konsekvensen blev så entydig, så skyldes det også, at udviklingslandene, det såkaldte Global South, forventede og forventer at blive taget alvorlig og at blive inkluderet. Det er sket, og vores kendte verdensorden er forandret for altid.

Nu må vi alle i arbejdstøjet. Det gælder også Vesten, som har erkendt, at den verdensorden, som vi skabte efter anden verdenskrig med tilhørende institutioner og strukturer, ikke længere modsvarer de berettigede ønsker, som udviklingslandene har. De reelle vindere er derfor udviklingslandene.