Biden og Frederiksen er enige med Rusland om én ting: Det går dårligt med verdensmålene

Bare fordi noget bliver vedtaget i FN's generalforsamling betyder det ikke, at alle lande er enige. Og da slet ikke, at de lægger vægt på det samme.

Generalforsamlingen vedtog under denne uges SDG Summit en deklaration, hvor landene lover at komme op i fart for at nå verdensmålene i 2030.

"Verdensmålene er i fare. Her midtvejs i 2030-dagsordenen er vi alarmerede over, at fremskridt med verdensmålene enten går alt for langsomt eller er faldet under udgangspunktet fra 2015," lyder det i deklarationen.

Kun 12 procent af verdensmålene er ifølge FN på rette kurs.

Deklarationen – der trods ordvalget ikke er skrevet af Lars Løkke Rasmussen – genbekræfter samtidig en stribe af målsætningerne fra 2015, blandt andet at "klimaforandringer er en vor tids største udfordringer".

I teksten slår FN også på tromme for reform af det finansielle system, og landene forpligter sig til en stribe ting, herunder at "skabe en verden, hvor menneskeheden lever i harmoni med naturen" samt at bekæmpe racisme og alle former for diskrimination.

Et er, hvad der står en politisk tekst; noget andet er, hvad politikere siger. Derfor har Altinget Verdensmål samlet et udpluk af de udmeldinger, verdens ledere er kommet med i New York.

"For os handler det om længere penge, billigere penge."

Mia Mottley

Premierminister, Barbados

Et centralt tema på SDG Summit har været udviklingslandenes adgang til at låne penge på bedre vilkår – til en lavere rente og med længere løbetid. En af de fremmeste fortalere for reform af det internationale gældssystem er Mia Mottley, premierminister fra den caribiske østat Barbados.

"Hvorfor skal udviklingslande have pengene klar inden for syv eller ti år, når andre har nydt godt af at have længere tid til at betale deres lån tilbage," spurgte premierministeren med henvisning til, at de rige lande både i dag har og historisk har fået bedre lånevilkår.

Kort sagt kan Verdensbanken og Den Internationale Valutafond ikke længere tage hånd om de problemer, de blev sat i verden for at løse i 1944. Derfor bør lån til udvikling som udgangspunkt have en løbetid på mindst 30 år, mener Mottley.

"Det anerkendte verden også, da den gav Storbritannien lov til at lægge sine obligationer fra Første Verdenskrig om. De blev først betalt tilbage for otte år siden, 100 år efter krigen startede," sagde premierministeren.

"For os handler det om længere penge, billigere penge, og at vi kan bruge dem på at reducere alle uligheder i vores samfund samt nå alle elementer af verdensmålene," sagde Mia Mottley.

"Den ubehagelige sandhed er, at verden – efter årtier med fremskridt – i de seneste år har tabt terræn i kølvandet på Covid-19, konflikter og andre kriser."

Joe Biden

Præsident, USA

Joe Biden talte for tredje gang som præsident på generalforsamlingen – og som det eneste statsoverhoved fra Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer. Om verdensmålene sagde han blandt andet:

"De her mål blev vedtaget i FN i 2015 som en opskrift på at forbedre folks liv over hele verden. Men den ubehagelige sandhed er, at verden – efter årtier med fremskridt – i de seneste år har tabt terræn i kølvandet på Covid-19, konflikter og andre kriser."

"USA gør sit for at få os tilbage på sporet. I mine første to år i embedet har USA investeret over 100 milliarder på at sætte skub i udviklingen, øge fødevaresikkerheden, forbedre adgangen til uddannelse over hele verden, styrke sundhedssystemer og bekæmpe sygdom. Og vi har hjulpet med at skaffe endnu flere milliarder i investeringer i den private sektor."

"Men for at komme hurtigere fremad med de bæredygtige verdensmål må vi alle gøre mere. Vi skal skabe nye partnerskaber, som vil ændre den måde, vi griber udfordringen an på, for at frigøre billioner i ekstra finansering og udnytte alle ressourcer. Vi skal lappe huller og tage fat på de de fejl, som pandemien blotlagde i vores nuværende system."

Biden udpegede tidligere på året den indiskfødte amerikaner Ajay Banga til at stå i spidsen for Verdensbanken. Han afløste den Trump-udpegede David Malpas, der forlod sin post efter flere anklager om at være klimafornægter.

Banga og Biden presser nu på for den reform, udviklingslandene efterspørger.

"Vi har for eksempel taget afgørende skridt for at reformere og opskalere Verdensbanken, og vi har udvidet dens finansiering til lav- og mellemindkomstlande for at øge fremdriften mod at nå målene."

Du kan læse talen på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

"Der er kun syv år tilbage til at levere på verdensmålene, og vi er ikke engang tæt på at nå dem."

Mette Frederiksen

Statsminister, Danmark

Opfordringerne fra Barbados og mange andre udviklingslande blev også hørt af statsminister Mette Frederiksen (S), der brugte sin ordstyrerpost til at tale direkte til verdens fattigste lande:

"Der er kun syv år tilbage til at levere på verdensmålene, og vi er ikke engang tæt på at nå dem."

"Udviklingslandene bærer byrden. Vi er nødt til at give jer en større stemme, vi er nødt til at løfte byrden fra jeres skuldre, og vi er nødt til at investere mere i jeres lande. Det er den eneste måde at sætte farten op på. Og vi er nødt til at sætte farten op, hvis vi skal nå vores fælles mål."

"Efter min mening er vi nødt til at ændre nogle af spillets regler. Vi er nødt til at se på det grundlæggende i den globale økonomi og det internationale finansielle system og institutioner."

Du kan læse hele statsministerens oplæg her og udviklingsredaktør Christina Houlinds analyse af talen her.

"Årsagen er EU og USA's fejlslagne makroøkonomiske politik under pandemien."

Alexey Overchuk

Vicepremierminister, Rusland

Ruslands præsident, Vladimir Putin, var ikke til FN's generalforsamling. Til verdensmålstopmødet havde Kreml sendt vicepræmierminister Alexey Overchuk. Han sagde blandt andet:

"Vi er enige med FN-sekretariatets vurdering af den skuffende status på verdensmålene. Vi mener, at årsagen er EU og USA's fejlslagne makroøkonomiske politik under pandemien; en grøn omstilling, der ikke tager højde for sociale konsekvenser og økonomien i dekarboniseringstiltag; samt en modvilje fra de største donorer for at leve op til deres forpligtelser til udviklingslandene."

Vicepræmierministeren brugte lejligheden til at lange ud efter de sanktioner, Vesten har pålagt Rusland efter landets invasion af Ukraine 24. februar 2022.

"De negative konsekvenser er blevet endnu værre af de egenhændige sanktioner, som ikke har fået nok opmærksomhed i diskussionerne i FN".

Mette Frederiksen var ikke heller ene om at appelere til udviklingslandene. Således har russisk eksport ifølge Overchuk stor betydning for, hvordan det går med verdensmålene i udviklingslandene.

"Udviklingslande bliver taget gidsel i den her situation. Rusland er – trods presset – stadig en pålidelig leverandør af fødevarer, gødning og energiressourcer. Det ved vi er vigtigt for udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten for at forbedre relevante verdensmålsindikatorer."

Du kan se hele talen på Rutube.