FN’s generalforsamling er i gang: Her er det, vi holder øje med

To lodrette fladskærme flankerede det regnbuefarvede verdensmålslogo bag podiet. På skærmene trådte en hvid mand med mørkt overskæg frem: Ted Lasso, den fiktive fodboldtræner fra tv-serien af samme navn. 

"Jeg vil have alles øjne rettet mod mig, når jeg siger det her," sagde han, inden han hoppede op og klappede et skilt, hvor er stod "BELIEVE". 

Således åbnede verdensmålstopmødet SDG Summit og FN’s 78. generalforsamling mandag eftermiddag dansk tid med et meme og en peptalk. De første dage står i verdensmålenes tegn, for vi er halvvejs mod 2030, og det går skidt med både de 17 mål og 168 delmål.

"Kun 15 procent af målene er på rette spor, og mange af dem går i den gale retning," sagde FN’s generalsekretær, portugiseren António Guterres, ved åbningen.

"Verdensmålene har brug for en global redningsplan," sagde han.

Målene er dog ikke det eneste, som er på spil under årets generalforsamling, og som Carnegie Endowment for International Peace konstaterer i en analyse: Nutidens diplomatiske skillelinjer er ikke blot mellem Øst og Vest – Kina og Rusland mod gruppen af demokratiske industrilande, men også Nord og Syd, rige lande over for lavindkomst- og mellemindkomstlande. 

Blandt de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd – altså Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien og USA – er det kun præsident Joe Biden fra sidstnævnte, som deltager. 

Her er de centrale ting, Altingets fagredaktører holder øje med.

Nye konkrete løfter om verdensmålene

Netop spørgsmålet om, hvordan verdensmålene kommer tilbage på sporet, er øverst på dagsordenen i New York.

Det var under det danske formandsskab i 2015, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen svingede hammeren og vedtog FN's Bæredygtige Verdensmål som afløser for Milleniummålene. 

Du kan se Løkke svinge hammeren i videoen.

Dengang var Angela Merkel kansler i Tyskland, Barack Obama var præsident i USA, og Parisaftalen blev vedtaget få måneder senere. Sidenhen kom en pandemi, Ruslands invasion af Ukraine, inflation, stigende fødevarepriser, øget fattigdom og kun et beskedent, midlertidigt fald i de globale CO2-udledninger, der steg igen, så snart pandemien var stilnet af. 

Med knap en tredjedel af målene står det i dag endnu værre til, end det gjorde i 2015. 

Zoomer man ind på det allerførste delmål om at afskaffe ekstrem fattigdom og fremskriver den nuværende udvikling, vil over en halv milliard mennesker stadig leve for under 1,9 dollar om dagen i 2030.

Der er altså nok at tage fat på. 

Derfor er især mandag og tirsdag dedikeret til verdensmålene under SDG Summit, hvor regeringer, civilsamfund og den private sektor mødes for at tale om behov og mulige løsninger. 

"Jeg er fuld af håb om, at SDG Summit vil repræsentere et kvantespring som modsvar på de dramatiske svigt, vi har set hidtil," sagde António Guterres inden mødet.  

Ambitionen er, at landene bliver enige om en ny handlingsplan for verdensmålene. Her vil landene højst sandsynligt arbejde videre på et udkast til en aftale, de blev enige om på High Level Political Forum tidligere på året. 

Guterres forsøger at genoplive kornaftale

Samspillet – eller mangel på samme – mellem både Øst og Vest samt de rige og fattige lande bliver aktuelt, når António Guterres vil forsøge at genoplive Black Sea Grain Initiative. Aftalen sikrede indtil i sommer, hvor Rusland afviste at forny den, at Ukraine kunne eksportere korn via Sortehavet til trods for krigen. 

Kornaftalen skal forhindre en global fødevarekrise og har især været afgørende for Afrikas fattigste lande og Mellemøsten.

Generalsekretæren skal derfor mødes bilateralt med Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, der har været mægler i sagen.

Tab og skader

Sidste år på FN’s generalforsamling trak Danmark overskrifter i flere internationale medier, da daværende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) annoncerede, at Danmark lovede penge til klimaskabte tab og skader i udviklingslandene.

Løftet foregreb udviklingen på FN’s klimatopmøde, COP27, få måneder senere, hvor landene blev enige om at lave en fond for klimaskabte tab og skader.

Spørgsmålet er, om Danmark igen vil annoncere et bidrag. På finanslovsforslaget har regeringen lagt op til at bruge seks milliarder kroner på grøn udviklingsbistand. Men der står ikke noget konkret om et dansk bidrag til fonden for tab og skader. 

Udviklingslandenes gæld

Spørgsmålet om finansieringen af udviklingen i de fattigste lande kommer formentlig også til at fylde på generalforsamlingen – herunder hvordan man skal håndtere udviklingslandenes gæld.

I en pressemeddelelse mandag lød det fra statsminister Mette Frederiksen, at det er afgørende at finde løsninger for de lande, “som sidder fast i uholdbar gæld". Statsministeren er sammen med otte andre statsoverhoveder medlem af en global krisegruppe, der blandt andet har fokus på udviklingslandenes gæld.  

Om der kommer et bud på en løsning under generalforsamlingen, som møder bred opbakning, bliver interessant at se.