Børnefonden: Tænk på de innovative partnerskaber

Af Bolette Christensen
Direktør i BØRNEfonden

I forrige uge indgik BØRNEfonden en samarbejdsaftale med virksomheden Falck. Sammen skal vi træne og uddanne sundhedspersonale i Benin med det formål at nedbringe mødredødeligheden i landet. Falck sender reddere og jordmødre til det vestafrikanske land og ”træner trænere”, som kan videreuddanne personale på små sundhedsklinikker i landdistrikterne, hvor viden og kompetencer i fødsler er en mangelvare.

Samarbejdet er en milepæl for BØRNEfonden. Dels fordi vi aldrig har indgået så kompleks og omfattende en aftale tidligere med en virksomhed. Og dels fordi samarbejdet emmer af gode perspektiver for Benin.

Begge parter tænker nyt
Partnerskabet er interessant, når vi diskuterer, hvordan vi tilskynder virksomheder til at investere i udviklingslande, og i debatten om business-programmerne. Vores erfaringer og udfordringer kan derfor give inspiration til tankesættet omkring meget grundlæggende problemstillinger, som kræver nye løsninger.

Først og fremmest skal vi anerkende, at NGO’er og virksomheder grundlæggende har forskelligt DNA. Vi og Falck har hver vores interesser, og hver vores historik og kompetencer.

Virksomheder kan levere ydelser, som udviklingslande blandt andet i Afrika efterspørger, og som ikke er til stede lokalt, og derfor har vi ikke noget problem med, at Falck også har en langsigtet strategi om at komme på markedet i nogle af de afrikanske lande. Omvendt kender Falck vores mål: at gøre noget ved sundhedstilstanden i Benin, og det kan de bidrage med ny viden til.

Først og fremmest skal vi anerkende, at NGO’er og virksomheder grundlæggende har forskelligt DNA. Vi og Falck har hver vores interesser, og hver vores historik og kompetencer.

Bolette Christensen
Direktør i BØRNEfonden

En gensidig accept og forståelse er helt nødvendig. Det lyder banalt, men i praksis så indebærer det, at begge parter tænker nyt.

Det har betydet, at Falck og BØRNEfonden har taget et pænt langt tilløb, inden vi kunne annoncere samarbejdet, og at der juridisk og praktisk er en masse detaljer, som har skullet tænkes igennem. Vi har også været en tur i Benin og testet en træning af, fordi Falck ikke er vant til at operere på de kanter, og for at kunne formulere projektet rigtigt.

Vi har ikke kunnet kigge nogen steder hen efter hjælp, fordi samarbejdsformen endnu er så uprøvet, at ingen andre har relevante erfaringer. Derfor skal de nye businessordninger arbejde med lange tidshorisonter og have plads til grundigt forarbejde.

En ekstra dimension
Der, hvor vi som NGO til gengæld har givet samarbejdet en ekstra dimension, er BØRNEfondens 20 års erfaring fra arbejde i Benin. Vi kender de lokale strukturer, vi har kontakten med myndighederne, vi er bekendt med kulturen, og vi har en goodwill og et netværk, der gør, at projektet er godt fra start. 

Når man tænker business-ordninger, er det derfor naturligt at tænke dem som partnerskaber, fordi NGO’er kan kvalitetssikre, at projektet rammer inden for skiven og rent faktisk sikrer udvikling. Samtidig gør det, at man fra starten er operationel i landet, og nok så vigtigt, at man sikrer en lokal forankring til NGO’ens samarbejdspartnere, så der er en blivende effekt af indsatsen.

Business-ordningerne skal kunne rumme, at virksomheder begiver sig ud i relativt ukendt land, og at opgaven, man giver sig i kast med, til tider kan være diffus med flere ubekendte.

I vores tilfælde løber træningen og undervisningen i to år. Vi kan godt være i tvivl om, hvorvidt der kan måles en effekt til den tid. Dels er data dårlige. Dels skal den rigtige form findes, for at træningen rent faktisk har effekt. Dels er to år ikke længe at arbejde med i forhold til en kompleks problemstilling af den kaliber. Holder man samarbejdet op i forhold til en jobmålestok, så er det nok også beskedent, hvor mange nye arbejdspladser, der skabes her og nu, uagtet hvor stor værdi projektet i øvrigt har, og hvad det kan kaste af sig på den lange bane.

Innovative partnerskaber
Samme overvejelser skal et eller andet sted rummes i businessordningerne. Hvornår er det en succes? Hvilken målestok skal man måle i? Og hvor længe får virksomheden til at levere resultater?

Endelig kan jeg ikke lade være med at komme ind på innovation. Det nye business-program er blevet lanceret som en ny platform for innovative partnerskaber. Her kan vi godt blive en anelse nervøse. Hvis vi og virksomhederne skal tage det med innovation seriøst, kan det være svært også at skulle leve op til kravene om at levere udvikling, jobs og have en rimelig business-case.

Innovation er på ingen måder uinteressant. Heller ikke når vi taler om udviklingslande. Men vi vil gerne gøre os til fortalere for, at der i så fald oprettes en særlig innovationspulje. Her må succeser nødvendigvis måles efter en anden målestok, og kravene være knap så skarpe som i business-ordningen. Det kræver mere frie tøjler og mere plads til at eksperimentere, hvis man skal opfinde det næste internet eller støde på en anden ”diamant”, der kan skabe rigtig mange jobs i et udviklingsland.

Vores forventning til business-programmer og virksomhedssamarbejde er ikke, at det kommer til at kaste mange målbare resultater af sig fra dag et. Men ordningerne er et instrument til at få virksomhederne mere på banen. Med tiden er vi overbeviste om, at det virker og skaber resultater, der gavner alle parter.