Strikse EU-krav kan blive kæp i hjulet for regeringens plan om mere privatsektor i udviklingslandene

Handel med udviklingslande står højt på regeringens agenda, men de nye skærpede EU-krav til virksomhedernes ansvarlighed kan i praksis gøre det endnu sværere at handle med udviklingslandene, mener DIs direktør for global handel og bæredygtighed. Hun efterspørger mere flexibilitet.

Dansk Industri og Udenrigsministeriet var torsdag og fredag værter for African Nordic Business Meeting, som samlede ministre og repræsentanter fra 23 lande til at diskutere udvikling, handel og investeringer 
Dansk Industri og Udenrigsministeriet var torsdag og fredag værter for African Nordic Business Meeting, som samlede ministre og repræsentanter fra 23 lande til at diskutere udvikling, handel og investeringer Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Mikala Satiya Rørbech

Det er som bekendt kun et enkelt bogstav, der adskiller ulighed fra m-ulighed. Og netop gevinsten ved at indgå samarbejder med parter, der er ulig en selv, eksempelvis med lande, hvor folk lever i fattigdom, men til gengæld kan tilbyde masser af naturressourcer eller manuel arbejdskraft, har i århundreder været et element i den globale handel.

Med EU's nye regler, som pålægger virksomhederne at tage større ansvar for effekterne af deres produktion helt ud i leverandørkæden, vil det dog blive sværere og mere risikabelt for europæiske virksomheder at handle med erhvervslivet i andre dele af verden.

Det mener Marie Gad, underdirektør i Dansk Industri og ansvarlig for global handel og bæredygtighed.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00