Børnefonden: Udvikling og erhvervsliv skal gå hånd i hånd

Af Bolette Christensen
Adm. direktør, Børnefonden, og medlem, Udviklingspolitisk Råd

Når BØRNEfonden er på Folkemødet den 17. og 18. juni, debatterer vi udvikling med blandt andre Annette Stube, Head of Group Sustainability i Maersk Group, Torben Möger Petersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Lizette Risgaard, formand for LO. Emnerne er FN's verdensmål, partnerskaber mellem NGO'er og virksomheder samt behovet for jobs til Afrikas mange millioner unge.

For blot få år siden ville det ikke være klassiske samtalepartnere for en udviklingsorganisation med fokus på Vestafrika. Men forandringens vinde fejer gennem udviklingsmiljøet, og SDG'erne – FN's verdensmål for bæredygtig udvikling – har givet nye og gamle aktører en fælles ramme med højt ambitionsniveau.

Udfordringen er til at få øje på: Det kræver tusindvis af milliarder – dollar – at finansiere indfrielsen af de 17 verdensmål frem mod år 2030. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har som eksempel nævnt, at der i 2030 vurderes at være et gab på 40 % mellem efterspørgslen og forekomsten af rent vand. Det er indlysende, at behovet for investering i udvikling umuligt kan dækkes alene af staternes bidrag og andre former for klassisk finansiering. Der er brug for investeringer fra erhvervslivet.

Det er i partnerskabet, at de innovative løsninger opstår.

Bolette Christensen
Adm. direktør, Børnefonden

Fokus på nye aktører
Med SDG-mål 17 – Partnerskaber for fremtiden – er der kommet et tiltrængt fokus på at tænke nye aktører ind i udviklingsbistanden som en absolut nødvendighed for at kunne nå målene. I BØRNEfonden hilser vi denne udvikling velkommen og mener, at den bør understøttes af en udviklingspolitik, der fremmer udviklingen af nye partnerskaber på tværs af sektorer.

Det kræver, at der gøres endeligt op med kassetænkningen bedst illustreret ved de mange forskellige puljer, som har hvert sit regelsæt og princip for, hvem der kan søge. Der er alt for stor fokus på aktørtyper og mindre på de ønskede mål i modtagerlandene. BØRNEfonden foreslår derfor:

• At der indlejres puljer til forretningsudvikling i alle bevillinger.
• At erhvervsinstrumenterne samles i én samlet indsats for erhvervsfremme i stedet for de mindre puljer.
• At der prioriteres finansiering til partnerskaber på tværs af sektorer mellem den offentlige og private sektor og civilsamfundet.
• At den samlede erhvervsindsats skal fokusere på investeringsfremme og være både fleksibel og risikovillig og dermed i højere grad vurderes på mulighederne i forhold til forretningsidé, vækstpotentiale og nytænkning end rigide og fastlåste vurderingskriterier.
• Virksomheder, både lokale, nationale og internationale, skal ud fra ILO's standarder inddrages i opbygningen og uddannelse af en lokal arbejdsstyrke, og de skal stimuleres til at se den langsigtede forretningsmulighed.

Hidtil har de involverede parter tænkt for traditionelt i fastlåste roller og kasser. Virksomheder investerer og skaber jobs og vækst, men de kender ikke altid de lokale markeder og den lokale efterspørgsel. Derfor bør en ny udviklingspolitik stimulere ligeværdige partnerskaber mellem modtagerlandene, virksomhederne og NGO’erne. Det er i partnerskabet, at de innovative løsninger opstår.

Risikovillighed er nødvendig
Både lokale, nationale og internationale virksomheder skal inddrages i opbygningen og uddannelse af en lokal arbejdsstyrke, og virksomhederne skal stimuleres til at se den langsigtede forretningsmulighed.

Udviklingsarbejdet forandrer sig hastigt i disse år, og Danmark og danske NGO’er skal få det bedste ud af et samspil med øvrige aktører. Vores politik bør afspejle, at udviklingsarbejde kommer længst, når der samarbejdes. Vi skal vænne os til, at det kræver risikovillighed at investere i udvikling – både hos de involverede virksomheder og hos Udenrigsministeriet.

Jeg ønsker, at Danmark skal stå for effektivt udviklingsarbejde, hvor vores aftryk skaber varige forandringer, og hvor de investeringer, vi foretager, bliver til bæredygtige løsninger, som skal kunne leve, når vi trækker os. Det kræver enorm megen inddragelse og nytænkning omkring partnerskaber for at lykkes.