Debat

Børneorganisationer til Dan Jørgensen: Den globale læringskrise er i den grad også et dansk anliggende

Hvis SVM-regeringen vil leve op til den udviklingspolitiske strategi, er den nødt til at sætte ind over for de 222 millioner børns læring, der lige nu er truet, skriver Helle Gudmandsen og Viktor Kjeldgaard Grønne.

222 millioner drenge og piger i kriseramte landes læring er truet. Det er voldsomt, skriver to børneorganisationer. Arkivfoto.
222 millioner drenge og piger i kriseramte landes læring er truet. Det er voldsomt, skriver to børneorganisationer. Arkivfoto.Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix
Helle Gudmandsen
Viktor Kjeldgaard Grønne
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle børn har ret til at gå i skole og uddanne sig – uanset hvor i verden de bor. Men millioner af børn bliver hver dag frataget muligheden for at lære og udvikle sig. 

Senest har vi set, hvordan piger og unge kvinder nægtes adgang til skoler og uddannelsesinstitutioner i Afghanistan. Problemets omfang er imidlertid langt større. For eksempel er 57 millioner børn og unge i Vest- og Centralafrika ude af skole, og i Ukraine er mange skoler fortsat lukkede på grund af krigen.

Alene i de mest kriseramte lande er 222 millioner drenges og pigers læring truet ifølge FN’s globale fond for uddannelse i kriser, Education Cannot Wait.

Den globale læringskrise er i den grad også et dansk anliggende. Under den forrige regering vedtog et bredt folketingsflertal nemlig en ny udviklingspolitisk strategi, hvor støtte til kriseramte børns skolegang indgår som en kerneprioritet.

222 millioner drenge og piger i kriseramte landes læring er truet. Det er voldsomt

Helle Gudmandsen og Viktor Kjeldgaard Grønne
Hhv. international uddannelseschef, Red Barnet og uddannelsesleder, Planbørnefonden

Det er godt og betyder helt konkret, at Danmark vil hjælpe flere børn og unge med at udvikle de færdigheder, der skal til for, at de senere kan forsørge sig selv og deres familier og bidrage til vækst og udvikling i deres eget land.

For at strategiens mål kan realiseres, skal de gode intentioner selvfølgelig omsættes til praksis. Og her er der særligt fem områder, som i vores optik er helt afgørende at fokusere på.

Løft kvaliteten og udnyt partnerskaberne

For det første skal mulighederne i partnerskaber mellem staten, private aktører og civilsamfundet udnyttes endnu bedre. Her har Danmark et godt udgangspunkt, da staten via Danida allerede har flere succesrige partnerskaber, blandt andet med ngo’er som Red Barnet og Planbørnefonden og private fonde som Lego Fonden.

Nu gælder det om at lære af erfaringerne og få identificeret de gode løsninger, så disse kan skaleres op og bredes ud til gavn for endnu flere børn.

For det andet er der brug for at løfte kvaliteten i undervisningstilbuddene. Det er ikke nok, at børn ”bare” går i skole. Der skal skrues op for fagligheden, så de også får den viden og de færdigheder, der skal til for at begå sig.

Det er lettere sagt end gjort og kræver flere ting. Blandt andet skal der uddannes flere lærere, opbygges stærkere nationale uddannelsessystemer, og flere børn skal fastholdes i en kontinuerlig læringsproces, så de gennemfører alle ti år i grundskolen.

Øget støtte og piger på skolebænken

For det tredje skal vi have pigerne med. Alt for ofte hører vi om piger, der får afbrudt deres skolegang, fordi de skal varetage pligter i hjemmet eller grundlæggende set ingen positive rollemodeller har.

Derfor er det godt, at piger har et særligt fokus i den nye strategi, da det bidrager positivt til ligestilling, vækst og udvikling og nedbringer risikoen for vold, misbrug og børneægteskaber, når piger går i skole og videreuddanner sig.

For det fjerde er der brug for at øge støtten til uddannelse i kriser, da uddannelsessektoren globalt er stærkt underfinansieret. En rapport fra Geneva Global Hub for Education in Emergencies viser, at afstanden mellem mobiliserede midler og behovet for støtte er vokset yderligere på grund af covid-19, klimakrise og nye konflikter.

Derfor er vi helt enige med tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs, der i Altinget opfordrer regeringen til at ”fortsætte og gerne udbygge Danmarks finansielle bidrag til de multilaterale organisationer”.

Gennem stærke partnerskaber kan vi hjælpe flere, end vi gør i dag

Helle Gudmandsen og Viktor Kjeldgaard Grønne
Hhv. international uddannelseschef, Red Barnet og uddannelsesleder, Planbørnefonden

Education Cannot Wait og Global Partnership for Education, der arbejder med uddannelse, men også strategiske partnerskaber med danske ngo’er kan styrkes.

Lokale løsninger

Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at udviklingsindsatsen bliver forankret lokalt.

Den hjælp, som børn i kriseramte lande har brug for, er forskellig fra land til land. I Ukraine er adgangen til internet og elektronisk udstyr lige nu helt afgørende, fordi 2,6 millioner ukrainske børn siden september har modtaget onlineundervisning.

Andre steder er det tiltag som uddeling af skolemad og drikkevand, der er afgørende. For eksempel i Afrikas Horn, der er ramt af sultkrise, og hvor skolemad derfor øger forældrenes incitament til at sende børn i skole.

222 millioner drenge og piger i kriseramte landes læring er truet. Af disse er 78 millioner helt uden for skole, mens resten ikke modtager undervisning, som giver dem de basale færdigheder inden for læsning, skrivning og regning. Det er voldsomt.

Vi siger ikke, at Danmark kan hjælpe hver og en af disse, men vi er overbeviste om, at vi gennem stærke partnerskaber kan hjælpe flere, end vi gør i dag – og vi ser frem til at hjælpe den nye SVM-regering, ikke mindst udviklingsminister Dan Jørgensen, med at levere på Danmarks udviklingspolitiske strategi og mål.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Gudmandsen

Chef for International Uddannelse, Red Barnet

Viktor Kjeldgaard Grønne

Uddannelsesleder, PlanBørnefonden

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, Professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00