COOP: Erhvervsprogrammer er ikke one size fits all

Af Brian Sønderby Sundstrup
CSR Senior advisor, Coop Denmark.

Jeg har tidligere sammenlignet Danidas erhvervsprogrammer med børn, der leger med puttekasser. Forsøget på at få udviklingsprogrammer og erhvervsliv til at passe sammen kan, for mig, nogle gange sammenlignes med børns forsøg på at få den firkantede klods presset ned i det runde hul.

Når jeg skuer ud gennem erhvervslivets briller, synes Danidas støtteprogrammer teknokratiske og bureaukratiske. Danidas ansøgnings- og godkendelsesprocedurer, arbejdsgange og succesmål ligger langt fra erhvervslivets typiske mål og kerneforretninger. Det betyder, at rammerne bliver snævre og arbejdsgangene besværlige for virksomhederne at arbejde sig igennem.

Danida står overfor at skulle udforme nye erhvervsinstrumenter. Det betragter jeg som en oplagt mulighed for at forme et mere kommercielt og dermed, for virksomhederne, mere attraktivt støtteprogram, der i højere grad kan synliggøre værdien i længerevarende strategiske partnerskaber, som skaber positive aftryk i udviklingslande.

Erhvervslivet er centralt
Potentialet er stort. For med mere kommercielt fleksible erhvervsprogrammer bliver det endnu nemmere og mere interessant for etablerede danske virksomheder at udvikle nye forretningsområder i partnerskaber med virksomheder fra nye økonomier.

Flere virksomheder kan udnytte deres eksisterende forretningsgange, kompetencer, viden og infrastrukturer i nye sammenhænge og til at skabe nye forretningsrelationer – og derigennem skabe økonomisk såvel som socialt overskud. I den sammenhæng kan udviklingsbistanden være den katalysator og brobygger, der skaber synergi mellem erhvervslivets kommercielle interesser og udviklingsbistandens succesmål.

Vi skal væk fra det prædefinerede og låste, hvor virksomheder skal tilpasse sig Danidas støtteordninger.

Brian Sønderby Sundstrup
CSR Senior advisor, Coop Denmark

Erhvervslivet spiller en central rolle i udviklingsarbejdet, når det handler om at skabe vækst, øge produktiviteten, sikre afsætning og udvikle nye markeder. Nøglen til dette er, at de enkelte virksomheder udnytter deres eksisterende kerneforretning - og gør det, de er bedst til.

Det betyder helt konkret, at virksomheder kan have forskellige engagementer, aktiviteter og mål. Lige så vigtigt bliver det derfor, at Danidas erhvervsprogram i fremtiden er mere fleksibelt og dynamisk.

Det skal i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte business-case og imødekomme konkrete forretningsmuligheder og behov, end at tage udgangspunkt i foruddefinerede udviklingsmål eller teknokratiske rammer. Og lad os bare sige det, som det er: det er meget få virksomheder, der har kvinder i arbejde eller fattigdomsbekæmpelse som kerneforretning.

Væk fra det prædefinerede
Det virker således firkantet, at Danida har udviklet forskellige rammer med forskellige støttemuligheder, dog uden mulighed for at en virksomhed kan arbejde på tværs af disse rammer og kombinere støtten ift. det konkrete initiativ. Og det virker snævert, at Danida begrænser erhvervspartnerskaber til samarbejde mellem virksomheder, og ikke samarbejde mellem en virksomhed og interesseorganisation eller et kooperativ.

Skal Danidas erhvervsprogrammer for alvor lykkes, skal vi undgå en situation, hvor løsning søger problem. Vi skal væk fra det prædefinerede og låste, hvor virksomheder skal tilpasse sig Danidas støtteordninger. Vi har brug for støtteordninger, som har indbygget fleksibilitet og tilpasningsevne.

Danidas erhvervsprogrammer bør derfor fokusere på de konkrete problemer i de enkelte initiativer - for at kunne forstærke de svage led i en konkret værdikæde, styrke de bløde punkter i de konkrete indsatser eller forbedre relationer mellem partnerne i et konkret strategisk erhvervssamarbejde.

Faktum er: Danidas erhvervsprogrammer er ikke tilstrækkelig kommercielle. Som udgangspunkt er Danidas erhvervsprogrammer centreret omkring en stribe erhvervsinstrumenter, men når det kommer til design og pasningsform, så fungerer ”one size fits all” ikke. Dertil er virksomheder for komplekse og forskellige, og sammenhænge mellem virksomheds- og udviklingsmål kan være mere nuancerede.